5. marts 2011
Endelig kom solen.
Det er vist længe siden, jeg har stået ud af sengen så tidligt på en fridag, som jeg gjorde i dag. Kl. var kun lidt i 7, men det var lyst, og sneen var næsten forsvundet fra haven, hen over natten. Det var som at få en energiinsprøjtning lige fra morgenstuden :-)
Et par timer senere var vi i fuld gang ude i haven. Nedfaldne grene og andet rod, blev smidt på en trailer. Stauder og græsser blev klippet ned og buske beskåret.
Mit hjertetræ havde to stammer i går, men nu er der kun en gennemgående stamme tilbage, den ser lidt bar ud, men jeg tror træet på sigt, vil blive kønnere efter operationen i dag.
Vores troldhassel er ligeledes blevet indskrænket til kun at have en stamme, den fyldte alt for meget, da der også skal være plads til andet i det bed, hvor den står.
Inde bag i surbundsbedet stod en stor rhododendron, som var temmelig bar i bunden. Jeg har gennem nogle år tænkt, at den skulle klippes ned, men da "de bare ben" kun kunne ses, når jeg var inde i bedet, har jeg udskudt det.
Problemet bliver jo ikke mindre jo længere man venter, så i dag blev vi enige om, at det skulle være, og den blev klippet ned, så må den skyde igen, men det vil blive lidt bart i det hjørne nogle år.
3½ time blev det til i haven, og 2 ture på fyldpladsen. Hvor er det dejligt, at komme lidt i gang i haven, det er jo det vi har ventet på så længe, og nu kom der endelig en dag, hvor der var noget ved at gå ordne udenfor.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ja der har virkelig været vitaminer og forår i luften i dag.
SvarSletSidste år skar jeg også en barbenede rhododendron ned. Jeg troede også, at der ville gå et par år før den igen var til noget, men allerede i efteråret var den pæn og busket. Det behøver ikke at tage så lang tid, men det har jo også noget med størelsen at gøre :-)
Ha' en dejlig aften.
....skønne og flittige billeder Vivik :0) Tror lige jeg vil vise dem til min knap så have interesseret mand *SMILER*
SvarSletKnus Dorthe
Jeg ELSKER bare din blog, der sker noget og jeg følger det med stor glæde!!!
SvarSletDu er sandelig enormt aktiv både i haven og på din blog :-)) Sikken aktivitet.
SvarSletHold op så flittige I har været. Det er skønt at få noget fra hånden og få det kørt væk med det samme:)) Jeg satser på at komme i haven på mandag, hvor jeg har en fridag - det glæder jeg mig til:)
SvarSletDet med en barbenet rhododendron kan nemt lade sig gøre, altså at få den til at skyde igen.
SvarSletJeg kan se i kolonihaven, at der har vokset en temmelig stor og gammel én, som de har skåret ned til ca. 10 cm over jorden og den skyder pænt nedefra :)
Jeg har også sådan en 'forløben' en herhjemme, som jeg vil skære ned i år...
Tusind tak for jeres søde ord :-)
SvarSletMadam Bæk, det er vist en alm. R. ´Grandiflorum´, så den vokser sikkert forholdvis hurtigt, men der kommer nok til at gå lidt tid, inden den har samme højde, som dem der står foran i bedet.
Jane, det er som du skriver ikke noget problem, at få rhododendron til at skyde igen :-)
Lisbeth, jeg vil helst have det affald, der skal væk, ud af haven med det samme. Hader når der ligger bunker.