29. september 2011

De nye anlægsgartneres svendeprøver :-)

I går var vi til åben hus arrangement ved AMU syd i Ribe, for at se de nye anlægsgartneres svendeprøver :-) Der var 4 hold med 2 personer på hver i år, og det var 4 meget forskellige haver, der er blevet lavet her de sidste 3 uger, rigtig spændende :-)) 
Godt at følge lidt med, for i 2014 skal jeg gerne være en af dem, der står og viser et projekt frem - glæder mig ;-)


Jeg synes i skal se med :-) Der kommer en beskrivelse (klik evt. på billederne for at få dem lidt større) og tegning af hvert projekt, derefter billeder.


1. Projekt




2. Projekt




3. Projekt






4. Projekt

 





Det blev ikke til noget salg denne gang.


Der har været en og se på huset i denne uge, men vi får vist lov at beholde huset lidt endnu. Den evt. køber mente, der skulle laves for meget for at falde i vedkommendes smag - fair nok, men jeg har det lidt underligt med sådan en melding, fordi billederne der er lagt på boligsiden, egentlig ret godt viser, hvordan huset ser ud både ude og inde. 

Personligt er jeg den type der på forhånd har meget klare kriterier til, hvad jeg forventer af et hus/grund, og ved hvad jeg ikke vil have. Derfor nærstuderer jeg plantegning, billeder, salgsopstilling, ja alt lettilgængeligt materiale inden vi tager stilling til om det er værd at bruge både vores og andres tid på en fremvisning.

Ud fra en tidligere snak med ejendomsmægleren kan jeg forstå, at det bestemt ikke er alle, der på forhånd har læst/set hvad der er om et hus inden de bestiller fremvisning - måske er det bare mig der går alt for struktureret frem???

27. september 2011

Enemærkets Hostahave.


Som jeg tidligere har været inde på, var vi i lørdags på besøg i Enemærkets hostahave, som ligger få km øst Ringkøbing.

Ren idyl

Det er en meget stor, kun 6 år gammel have, men den virker ikke helt så ny, ,fordi den har skoven som kulisse hele vejen rundt.

Nyt bed fra i år med mange fine planter. Prøv lige at se det kig der er ned gennem noget af haven :-)


Det må være brugt rigtig mange timer, for at få den have bygget på så få år.


Det er klart, som navnet antyder, at der er mange hostaer i haven, men der er også plantet rigtig mange forskellige specielle træer og buske. En rigtig spændende have rent plantemæssigt :-)

Hvad er en have uden sø/bassin ;-)

Helt fantastisk så mange forskellige specielle planter der var i denne del af haven :-)





Det meste set lidt fra oven fra denne udkigspost.




Græsplænerne var jeg også ret imponeret over, store flotte GRÆSPLÆNER. Jeg har altså en svaghed for plæner, der er pænt klippede og så godt som ukrudtfri, det er ikke noget man ser alle steder, og bestemt ikke så ofte i store haver.





Det var ikke farveflor, der var mest af på denne årstid. Det gjorde bestemt ikke noget, men lidt kulør var der da.



Jeg kan anbefale jer at besøge denne fine have engang i næste havesæson.
I kan læse mere her : http://www.123hjemmeside.dk/Enemaerkets-hostahave/


26. september 2011

Godt vejr :-)


Det er helt fantastisk, at der endelig er blevet tildelt os lidt godt vejr, både i weekenden men også i dag. En arbejdsdag går nu engang hurtigere, når solen skinner :-)

Havearbejde blev det ikke til herhjemme i dag, havde ellers planlagt et par småting, men det begyndte at småregne kort tid efter, jeg var kommet hjem, så det må vente.
Der var som end også gøremål nok indenfor, de er nu klaret, og alt er så klart, som det kan blive til fremvisningen i morgen :-)
Håber dem der kommer falder pladask for lige netop vores hus :-) 

25. september 2011

Mon der sker noget nu..................

Der er krukker der er blevet tømt for blomster, og i whiskytønderne er de blomster fjernet, som var ovre deres bedste tid.

Fredag da jeg var på vej hjem fra arbejde ringede ejendomsmægleren. Der kommer nogen og ser på vores hus på tirsdag :-) Håber det er nogen, der kan og vil mere end bare se.
Godt vi blev varslet i god tid, for vi har haft weekenden fuldt besat. Fredag aften var vi en tur ude hos mine forældre, min mor  http://landbohaven.blogspot.com/  fyldte nemlig år.

Lørdag var vi på farten igen, hvert år bliver der holdt slægtsfest, hvor nogle efterkommere af et hold oldeforældre på min farfars side mødes. Der plejer at komme 30-40 slægtninge hvert år, det er ret fint :-) Familien er dog så stor, at hvis alle kom, ville der være flere hundrede. Vi er altid på en lille udflugt om eftermiddagen når vi mødes, i år besøgte vi en stor hostahave, som ligger tæt på Ringkøbing (der kommer et indlæg derfra en af dagene :-))

Efter havebesøget stod den på et par kirkegårdsbesøg. Først Hee kirkegård, hvor der ligger flere slægtninge begravet. Det mest spændende for mig, er et gravsted, hvor både mine oldefar Laurits og hans 2. kone Kathrine, deres eneste fælles søn Peder og mine tipoldeforældre er begravet. For ikke så længe siden er min oldemor Mette Maries gravsten blevet flytttet op på gravstedet (hun døde meget ung fra både manden og en flok små børn, hendes gravsten stod nede bag kirkegården sammen med andre gamle gravsten). Ligeledes er min oldefars brors gravsten kommet derop (han omkom i en trafikulykke for mange år siden, da hen var hjemme på ferie, han var ellers emigreret til Amerika), så nu er de gamle sten samlet :-)

Fra venstre min oldemors gamle sten, min oldefar og hans 2. kone, mine tipoldeforældre, oldefar og hans 2. kones søn Peder og helt ude til højre min oldefars bror.

Turen gik videre til Ørnhøj kirkegård. Her blev det hold oldeforældre vi alle er efterkommere af engang begravet, også denne sten var sat tilside omme bagved. Den var ikke specielt fin længere, men festudvalget havde fået den renoveret, og den er for et par uger siden sat op på et gravsted, hvor en af deres sønner er begravet :-) Det er lidt sjovt, at de gamle sten stadig eksisterer :-)
Den nyrenoverede gravsten (mine oldeforældre på farfars side), som er kommet tilbage på et gravsted.

I dag søndag har vi haft lidt travlt herhjemme, både hus og have skal jo gerne tage sig pænt ud til tirsdag, og ikke nok med det, så har der været en del planter, jeg bare ville have gravet op, i tilfælde af vi får solgt.

Det er ved at ligne en hel planteskole nede ved drivhuset med alle de planter, der efterhånden er gravet op. 3 specille træer og 5 rhododendroner er gravet op i dag :-)

Der er selvfølgelig mange planter tilbage i haven, men jeg synes, det er lidt underligt, at grave planter op, i stedet for at plante flere ;-)


Træerne i de runde bede i plænen er gravet op.

Rhododendronbedet t.v. er næsten tømt og papirbarklønnen ved bassinet er oppe.

22. september 2011

Brolægning - en udfordring.

Kom lige i tanke om på arbejdet i dag, at der er kamera i min mobil ;-) Det er yderst sjældent jeg benytter den, men den kan da bruges.

Jeg er i gang med at ligge nogle brosten, som jeg synes er et superflot materiale til belægninger. Det er ikke noget jeg har den store erfaring med, men sjovt er det. Jeg har tidligere lavet en bænkeplads med brosten, men ellers er det kun som kant, jeg har lagt dem.

Glæder mig i øvrigt til 2x3 ugers kursus her til vinter, hvor jeg skal lære at lave belægninger i både lige og buede linier.



For nogle dage siden lavede jeg denne lille plads, som skal bruges til et skraldespandstativ.


Det er vigtigt, at stenene i hver række er ca. lige brede, dvs. i nogle rækker er stenene f.eks. omkring 13 cm bredde og i næste måske 15 cm.  Hvis der er for stor forskel vil et større arbejde hurtigt skride og blive skævt. Stenene skal ligge forskudt, i forhold til hvad de gør i rækken før, så der ikke kommer "revner"/lange fuger op gennem arbejdet.


I dag er jeg gået i gang med det næste projekt. Det er lidt af en udfordring, for en novice som mig udi brolægning, men elsker den slags udfordringer :-)  
Før var der en meget uskøn trappe af 40x40 betonsten. Der er nu blevet gravet ud til en nedgang uden trin, så alle kan komme rundt.
Den store udfordring for mig ligger i, at der er en del hæld på nedgangen både på den ene og den anden led, og det skulle jo gerne ende med en pæn jævn glidning gennem hele arbejdet :-)


Der er en del jord, der skal køres væk, når der skal graves ud til bare et mindre arbejde som her.


Sand køres til, på den lille eldrevne vogn, som jeg drøner rundt på hver dag - skøn lille sag. 


Støttesnore fra det højeste hjørne og ud til flere punkter. Vatterpasset kan ikke bruges til så meget andet, end at se om stenene ligger jævnt.
Nogle af stenene i buen skulle hugges lidt til for ikke at gabe, og ja.....jeg HAR hugget i sten før, og jeg HAR ramt ved siden af før, men af en eller anden grund skulle det overgå mig igen i dag.  
Det gør ikke specielt godt at hamre sig selv på hånden med et hårdt slag fra en hammer........................det kræver lige, at man sidder med hovedet mellem benene 5 min. inden man fortsætter.


Bortset fra skrammen (havde handsker på da det skete), ømhed og hæven sker der mærkværdigvis ikke større skade ;-)


Jeg har ikke rutinen til at lave dette arbejde i lyntempo, men jeg kan udføre det, og elsker at "lege" med sten :-)

Går i øvrigt og leger lidt med tanken om at lave en brostensbelægning i gårdhaven ude ved vores "nye" hus. Der skal selvfølgelig være blomsterbede imellem. Det ville passe helt perfekt til husets stil :-)
Tiden vil vise om der bliver råd til det, brosten er nemlig ikke helt billige. I givet fald tror jeg, det vil tage mig det meste af en havesæson at lægge dem.
Drømme har man lov at ha´, nogen bliver til virkelighed andre ikke ;-)

21. september 2011

Blomster

Der er stadig lidt blomster tilbage i haven, men de er stærkt på retur.





Lyngen midt i billedet har fået lidt blomster, men desværre ikke noget at prale af. Planten skulle egentlig have været væk, men fik en chance, udelukkende fordi blomsterne har den mest fantastiske farve, især hvis der havde været nok af dem. Ikke alt vil, helt som jeg helst vil ;-)