En dejlig bog og masser af positiv omtale af en have, fik os til at sætte kursen mod nord.
GPS´en blev stillet ind, så den kunne lede os til en adresse på Mors.
En køretur ud i det danske sommerland med sol, lysegrønne træer, nyudsprungne syrener i vejkanternes læbælter ventede os, samt forventningen om, at der ved vejs ende fandtes en skøn have.
Efter et par timers kørsel holdt vi udenfor en yndig Malus sargettii hæk :-)
Det er ikke så ofte jeg ser den fantastiske busk klippet som hæk, men den overdådige blomsterrigdom, som busken har, var bevaret.
Dejlig velkomst :-)
Krukker og fine små opstillinger mødte os, da vi trådte ind i haven.
En lille sti viste vej gennem blomsterbede afgrænset af lave buksbomhække.
Der var blomstrende tulipaner og en masse blomster på vej alle steder.
Overalt var der flotte bede i afstemte farver. De mørke farver her kan jeg slet ikke stå for.
Det er så smukt med kastaniehegnet som afgrænsning fra det tæmmede område til det mere "vilde" på skråningen.
Der er en hygge, charme og idyl, som får mig til at suge indtryk til mig, men samtidig slappe af.
Alle vegne er der små stier, som fører os rundt i haven.
Sikke et blomsterflor.
Det er så yndigt:-)
Når tulipanerne falmer, kan jeg se der står prydløg og meget andet på spring til at tage over.
Her et helt overflødighedshorn af de skønneste tulipaner.
Kastaniehegnet og zinkkanderne er igen et perfekt indslag.
Efter flere ture rundt mellem blomsterbedene vendte fokus sig mere og mere mod skråningen med frugttræerne.
For glem mig ej er drysset med løs hånd rundt i græsset.
De sarte lyseblå farver mod mælkebøtternes gule giver en dejlig sommerstemning - yndigt :-)
Selvom skråningen ser "vild" ud, hersker der ingen tvivl om, at der også bliver arbejdet med dette område.
Påskeliljerne er ovre det for i år, men senere på sommeren folder lupinerne deres blomster ud.
Der er ikke for meget, der er ikke for lidt. Den balance er ikke helt let at ramme, men her er det lykkes til fulde :-)
En gammel faldefærdig bænk er synsmæssigt så rigtig her !
Sikke en udsigt ned over haven.
Der er så mange fine "hjørner" i den have.
Brændestakken har sin egen charme og skaber liv.
Syrenerne og trætrappen, hvor en For glem mig ej "tilfældigt" har fået lov at stå.
Romantik, frodighed og afslappende stemning hersker i haven :-)
En af de yndige hvide duer, som har bolig i det fine dueslag.
Haven må også være et helt lille paradis for de vilde fugle, her er det skovspurven :-)
Prøv at se den vilde kørvel, som står med sine skærmblomster, og valmuen som står i knop ved brændekurven.
Det er så smukt, når det tæmmede og vilde går op i en højere enhed.
Afslutningsvis et kig ind over haven fra terrassen.
Mange tak til Tante Grøn og Syrenprinsen for en dejlig oplevelse i jeres helt fantastiske have :-)
Haven var så skøn da vi var der, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at den er en oplevelse værd hele året.
Den var uden tvivl køreturen værd !!