Fra stuen ovenpå har vi udsigt ned over skovhaven, som hen over natten har fået endnu et drys hvidt.
Jeg er vild med stien, som snor sig gennem det gamle læhegn. Stien har integreret læhegnet i haven, i stedet for at hegnet stå som en bombastisk mur i yderkanten af haven.
I går hvor dette og de nedenstående billeder er taget, havde vi ikke helt så meget sne.
De brune stammer fra de løvfældende træer og buske, det stedsegrønne bunddække af Vinca og Efeu, som har bredt sig pænt efter der kom lys ind i bunden, samt de rhododendron og andre stedsegrønne planter jeg har plantet, spiller fint sammen.
En snoet sti er altid spændende, da man ikke ved, hvad der dukker op efter det næste sving, og dermed skærper det nysgerrigheden.
Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med skovhaven de kommende år.