Jeg havde forventet, at stå op til høj sol i dag, men nej.........sådan skulle det ikke være. Dis og tåge lå som en tæt dyne hen over landskabet.
Vi havde et ærinde tæt på Vejle i formiddags, og fortsatte turen helt ind til byen. Tågen var lettet en smule, så vi besluttede at gå en lang tur ved Kongens Kær, som er et fantastisk vådområde med et rigt fugleliv, der ligger i Vejles vestlige udkant.
Hver gang vi kører til Vejle passerer vi området ude på motortrafikvejen. Det er første gang, jeg har gået i området, men bestemt ikke sidste gang :-)
Det ser meget stille ud, men der var en fugle koncert så stor.
Her ses et par gæs, men bemærk også alle fuglene i baggrunden :-)
Skarven
Hen på eftermiddagen kom solen endelig igennem, og vi fik det skønneste havevejr :-)
H.J. fik klippet den store plæne for første gang i år.
Jeg elsker en ny klippet plæne :-)
Det er ikke alle steder, vi kan komme til med havetraktoren, så der bliver den med rugbrødsmotor brugt.
Det pynter med en gang græs klipning :-)
Her inde bag bænken kommer en masse grønne blade fra løgplanter frem hvert år, men der er ingen blomster.
Det ligner krokus, og nu har jeg læst mig frem til, at det er krokus, der står alt for tæt.
Jeg har gravet et par totter op.
Der er masser af små løg i hver tot.
Jeg ved ikke om det kan ses på billedet, men bladene har den karakteristiske hvide stribe ned midt i bladet.
Løgene er kommet ind i skovhaven.
Helt ind mellem træerne i læhegnet. Her bliver de små krokusløg plantet enkeltvis, så må jeg se, om der kommer blomstrende krokus indenfor de næste par år.
Jeg mangler at plante og grave mange op endnu, men dem jeg ikke får flyttet i år, må vente til de kommende år.
Det er fantastisk, hvis jeg kan får mange hundrede, måske tusind krokus ud af de totter med grønne blade.