30. juni 2011

Stemningsbilleder 30. juni.

Liljerne er begyndt at blomstre.







Roserne er også godt på vej.



Åkanderne er en fornøjelse :-)



Der er en del selvsåede valmuer.

Pragtsnerlen, elsker dens fine farver :-)





Det ser vist helt fornuftigt ud ved terrassen nu.

Plænen er blevet kantet.

Bedene rundt langs huset rengjort.



Det er vist i den stilling jeg kommer til at tilbringe de næste dage. Mangler stadig at lunge lidt i det bed, jeg er i gang med, men så går turen rundt om bassinet og ned i den bageste del af haven, så der er håb forude :-)
Jeg har brugt 3½ time i haven igen i dag, så lidt sker der da ;-) Det giver også lidt ekstra energi, at tænke på, at jeg har SOMMERFERIE i morgen, når jeg kommer fra arbejde. SKØNT!!

29. juni 2011

Fast arbejde


Det er fast arbejde med rengøring af haven, hvis jeg skal nå det inden tirsdag. 3½ times effektiv arbejde, det pynter, men der er et stykke vej, endnu inden jeg er igennem. Håber virkelig ikke vejret kommer til at drille alt for meget hen over weekenden.

27. juni 2011

Clematis ´aromatica´


Denne fine Clematis ´aromatica´, som jeg købte sidste efterår til høstmarked i Geografisk Have i Kolding, er nu kommet med blomster :-) Jeg plejer ikke at have den største held med clematis, men måske har det ændret sig :-)

26. juni 2011

Kampen mod ukrudtet.

Sølvbladene vokser godt, og se den smukke robinia ´twisty baby´, som er ved at komme sig efter vinterens frostskader.

Gråsten slotsrose.

Der er nedtælling til vores sølvbryllup, og jeg vil så gerne, at vores have tager sig godt ud den dag, men jeg er håbløst bagefter. Der er virkelig ukrudt i ekstreme mængder, haven har vist aldrig været så fyldt med ukrudt tidligere :-(( 
Der kan findes i havvis af undskyldninger herfor, men de kan desværre ikke bruges til noget som helst.

Buksbomkuglerne i forhaven er blevet klippet.

Kummerne er luget og stedmoderplanterne har fået nippet de visne hoveder af. I kummen t.v. har jeg problemer med de spanske marguritter, de vil ikke rigtig blomstre.
I går eftermiddags efter at ejendomsmægleren havde holdt "Åben hus" arrangement (der kom to par og så på huset :-)), indledte jeg kampen.

Lavndlerne står heldigvis flot, som de plejer :-)

Kig ind over forhaven.

Jeg er startet fra en ende, så må tiden vise hvor langt jeg når............. Der er somend også kun mit arbejde, frisør og tandlægebesøg, diverse indkøb og færdiggørelse af bordkort der står på programmet ved siden af havearbejdet den næste uges tid ;-) 

Rose og lavendelbed ved sydgavlen, nu kan jeg igen begynde at være det bekendt. Prøv lige at se "bunddækket" i bedet på modsatte side af stien, det er det jeg kæmper imod.........

Indkørslen og forhaven ser nu fin ud :-) Det er jo også det første der møder vores gæster. Kæmper mig nu gennem bedene ved syd siden af huset på vej ind i selve haven. Har ind til videre fjernet 2½ trillebørfulde ukrudt, visne blomster, afklipppede grene m.m. Det lyder vildt, men er desværre sandt.

Det pynter, men det har været ned og luge mellem alle planterne.

25. juni 2011

Humlebien

Humlebierne er nogle sjove størrelser at iagttage. I dag fangede min mand en med kameraet, da han gik i haven :-)

Først sidder humlebien og suger til sig. Derefter letter den lille "bamse" og flyver sin vej. Den er jo slet ikke klar over, at den ikke kan flyve ;-)

23. juni 2011

Fremvisning af huset.

Jeg er rigtig glad for sommerblomsterne i mine whiskytønder, selvom prydtobakken ikke har helt den  blålige farve der var vist på frøposen.........
Halløjsa hvor det går, allerede i dag har vi haft en fremvisning af vores hus, og igen på lørdag er der et par der ønsker at se nærmere på herlighederne. Håber der hurtigt er nogen der falder for netop vores hus.
En ting er sikkert, de vil få et dejligt stort hus med en god beliggenhed til en meget fornuftig pris :-)

Eneste ulempe ved alt det her er, at meget af den tid som skulle være brugt i haven, er gået med andre ting i forbindelse med alt det her hus halløj.
Håber på at få indhentet lidt af det forsømte den næste uges tid, så haven kan tage sig bare nogenlunde ud til vores sølvbryllup, som venter lige om hjørnet :-)
Aldrig før har den været så grøn af de forkerte vækster som lige nu, men jeg kan jo ikke trylle flere timer frem i døgnet, uanset hvad jeg gør, så ........

21. juni 2011

Nu kan vi kun vente og håbe..........

I dag er vores hus blevet sat til salg. Vi har her i eftermiddag skrevet under på en købsaftale, på det hus vi gerne vil have, men den er dog betinget af, at vi får solgt vores hus. Det er en lidt underlig fornemmelse, at skrive under på noget, som vi ikke har nogen indflydelse på, om bliver virkelighed................

Vi kan kun vente og håbe (har lovet ejendomsmægleren en hjemmelavet jordbærtærte, hvis hun får solgt vores hus inden jordbærsæsonen er ovre ;-))

Her får i et par billeder (lånt på nettet) af det hus, vi gerne vil flytte ud i.





20. juni 2011

Digitalis/fingerbøl


Digitalis eller fingerbøl som den også kaldes er en dejlig plante. Har man en gang fået den ind i haven, bliver den ved med at komme. Den selvsår sig lystigt rundt omkring i haven, men er også let at fjerne, hvis der kommer for mange.

Planten er to til flerårig, det vil sige at den blomstrer først året efter, at den er sået. Den stiller ikke store krav til jordbunden, tåler en del tørke og kan stå i både fuld sol og halvskygge.

Digitalis er god i lidt "vilde" bede eller i skov- og surbundsbedet.

Jeg syntes, de rørformede blomster er særdeles yndige, og de har da et fantastisk mønster, når man ser ind i blomsterne :-)

19. juni 2011

Gule planter midt i juni.

Den lysegule åkande er da smuk :-)


Jeg er helt klar over, at der er en del mennesker der ikke er specielt vilde med gule planter, men jeg holder nu meget af dem. Derfor har jeg da også en del planter i den farve, som står og lyser op i haven :-) Jeg syntes specielt godt om dem, når de står i selskab med blå-lilla blomster, det giver en fantastisk kontrast.

Den gule trompetkrone er ved at komme sig efter vinterens forfrysninger. Jeg glæder mig dagligt over de store smukke blade planten har.

De nye skud på denne taks har en fin gul farve.

Den gule cypres lyser vældigt op i haven.

De nye skud på denne buksbom måtte også lige med inden den bliver klippet. Lavendlerne står godt sammen med buksbom.

Raketblomst.


Abeblomsten var en vi købte til bassinet, da den blev etableret.
Det var ikke det bedste valg, planten spreder sig mere end villigt, og hvert år bliver der luget ud med hård hånd.

Løvefod, den kan jeg slet ikke undværre i haven.

Denne ret høje gule staude var i haven da vi kom hertil. Jeg har gennem årene forsøgt at udrydde den, men den bliver ved med at så sig selv, så den vil åbenbart bo her ;-)

Gul daglilje

Trillium med gule blomster

Hosta, den er dog mere gul når bladene lige er kommet frem end den er nu. Det har måske også noget at gøre med den ret solrige placering, den har fået.

Endnu en hosta, denne er med gule kanter.

Mine gule hjemmeavlede tallerkensmækker.

"Susanne med det sorte øje", de har det ikke for godt, fik en snert frost lige efter de kom ud af drivhuset. Det har de været mærket af siden, men en enkelt blomst har nu set dagens lys :-)