Det er lidt småt med blogindlæg fra min side lige for tiden. Dagene har alt for få timer, og al min fritid bruges ude i haven.
Den seneste uges tid har højeste prioritering været, at få alle mine små planter ud af drivhuset og vanding i stor stil, for hvor har det været tørt. Billederne her er fra i går, hvor vi endelig fik en smule vandingshjælp fra oven.
Mange af mine småplanter er blevet plantet ud i krukker, gryder og hvad der ellers har været i gemmerne af ting og sager, der kunne plantes i.
Der står blomster alle vegne.
I gårdhaven "flyder" det med planter.
Det meste er plantet ud, men mit blomsterlager af både sommerblomster og stauder er stadig stort, selv om der næsten dagligt bliver plantet ud.
Vores Clematis er overfyldt med duftende blomster.
I køkken- og snithaven begynder frodigheden også at indfinde sig.
Nye kartofler, salat og spinat er bliver næsten dagligt hentet ind. Det er simpelthen en fornøjelse, at hente frisk grønt direkte fra haven :-)
Hylden står i blomst i læhegnet ved frugthaven, og en del af dem er naturligvis brugt til hyldeblomstsaft.
I drivhuset blev der endelig plads til at få tomat- og agurkeplanterne i jorden.
Vandmåleren blev slæbt med hjem fra plantemarkedet i Kolding grundlovsdag som det eneste. Vi har dog ikke været så heldige at få så meget regn, som det ser ud til, havevanderen har været stærkt medvirkende til de 15 mm.
Det hvide bed står vældigt og lyser op.
Bag bedet snor skovstien sig gennem læhegnet.
Jeg nyder de steder i haven, hvor planterne efterhånden rigtig har etablere sig, og der med skaber større frodighed.
Margueritterne er godt på vej.
I denne uge står min nye blomsterhave højest på prioriteringslisten, så må jeg se, hvor langt jeg når med det projekt.
Jeg fik plantet geranium i de smalle bede ud mod hækkene lige før tørken satte ind, men med ihærdig vanding har de fleste heldigvis overlevet.
Jeg glæder mig meget til, at kunne sætte fokus på bedet i midten :-)
De nyplantede geranium ser ikke ud af meget lige nu, men sådan skal de helst se ud til næste år. Dem på billeder blev plantet sidste år i maj, og er et stort blomsterhav i år :-)