22. november 2015

Mere vinterpynt.

Skønt med en fredag eftermiddag og en hel lang lørdag med godt vejr :-)
Vi er kommet godt i gang med at flytte havemøbler indenfor. For noget tid siden fik jeg en masse overskudsplanter af Fru Friis (endnu engang tak Jette). De sidste af de planter er også kommet i jorden, og jeg har haft gang i mere pyntning af indkørsel og gårdhave.
 

Den gamle vaskebænk ved fordøren er blevet pyntet op. I år er en sækkelærredsmus med til at give pyntningen et lille sjovt indslag.


Whiskytønderne er som sædvanlig blevet pyntet med fyr.
Det "luner" så godt. 


I min lille bod, har jeg fået sat et par skabe op med glaslåger.


Bag lågerne vil jeg som noget nyt forsøge mig med juledekorationer og lidt julepynt.


Dekoration på moseeg.

15. november 2015

Vinterpynt ude og inde

Der er travlhed her med arbejde og kransebinderi.
De første juletræer blev hentet i går, og jeg var en tur på kirkegården for at pynte min fars gravsted
- tiden flyver bare af sted.
 
Dagenes lyse timer skrumper ind. Det er mørkt om morgenen, når jeg tager på arbejde, og skumringen er begyndt, når jeg kommer hjem, så det er svært at finde gode tidspunkter til, at få ordnet og pyntet op udenfor. Der er jo også andre gøremål, der skal klares, når det er weekend ;-)
Jeg kom dog lidt i gang i dag. Whiskytønderne blev tømt for sommerblomster, så der er klar til vinterpyntning i dem. 
 



En af bænkene blev pyntet op.
Det ser så hyggeligt ud, når gran, kogler m.m. indtager pladsen :-)


Der skal også være lidt til fuglene.


Artiskokkerne nåede ikke at komme i blomst udenfor i år, men se lige her. Når de ligger og tørrer op indenfor, kan de åbenbart også komme i blomst :-)


Det er da særdeles dekorativt :-)