8. maj 2017

Blomster, "nye" havemøbler og såning

Langt om længe fik vi en weekend med godt vejr, som vi så længe har gået og sukket efter :-)


Blomsterne står i kø for at vise deres pragt.
Hundetanden er en af mine forårsyndlinge.


Flere forskellige Trillium kan vi også nyde synet af.
Den hvide her, har efterhånden stået så længe i haven, at den er begyndt at formere sig :-)


Weekenden har stået i havens tegn, og det har rykket helt godt, selvom vi har gået stille og roligt med tingene.


Et af projekterne var at få ordnet nogle havemøbler til drivhuset.
For et par uger siden fandt jeg lige netop det bord jeg søgte på en  køb og salg side på Facebook. Den fik H.J. slebet ned.


Vi havde 4 kurvestole stående, som efterhånden var blevet noget kedelige at se på. De fik et nyt look efter en omgang olivengrøn maling.


Oprindelig havde jeg en plan om også at male hele bordet olivengrønt, men ændrede planer undervejs.


Bordpladen var blevet så fin efter slibningen, at jeg i stedet valgte kun at male benene og den yderste kant af bordpladen.
Jeg er meget godt tilfreds med resultatet, og så var det tillige et meget billigt sæt "nye" havemøbler vi fik ud af det.


Køkkenhaven stod også for tur.
Der var et hjørne, som var blevet temmelig grøn. Det er hævnen for ikke at få ordnet jorden i efteråret..... 4 store trillebør fyldt med ukrudt blev fjernet.


Det grove arbejde blev klaret, og næsten alle frø kom i jorden. mangler kun lige 2 slags blomster og ærterne. Bønnerne venter jeg med til det bliver lidt lunere.




I drivhuset bliver der stadig priklet, men nu kan jeg snart se en ende på det for i år.


Afslutningsvis lidt tulipaner.





7. maj 2017

500 Negrita tulipaner

I efteråret satte jeg 500 Negrita tulipaner i blomsterhaven. De har stået i fuldt flor den seneste uge - et fantastisk syn 😊


Tulipanerne står i de to bede langs hækkene. Midter-bedet venter stadig på at blive gravet helt færdig, men mon ikke det lykkes i løbet af sommeren.


Under tulipanerne er der et bunddække af Geranium ´rose Clair´, og som overstandere er der bl.a. paradisæbler.