29. juli 2013

Årets første solsikke


I bedet med stokroserne er der tre selvsåede solsikker.
Den første er spruget ud, og viser nu verden sit smukke ansigt :-)



27. juli 2013

Trækløvning

Det føles godt, at sidde ude og læse i en god bog med benene oppe, men ind imellem er det også godt at røre sig lidt.


Øksen bliver svunget, der er nok at tage fat på.




Det er meget hyggeligt, og der kan hurtigt fyldes en trillebør med brænde.
Det træ har efterhånden givet en god varme flere gange, selvom det endnu ikke er havnet i brændeovnen ;-)

26. juli 2013

Stemningsbilleder fra en varm juli dag

Dagen startede ud med diset vejr og tålelige temperatur.


Vi besluttede derfor at påbegynde projekt opsavning og kløvning af træ.





Skuret skulle tømmes, så der kun er færdigt brænde derinde.

Pyha........inden længe trængte varmen sig på, og arbejdet med træ blev mere eller mindre indstillet ;-)


Vi krøb ind i skyggen og nød synet af de store rovfugle, som der er en del af herude.


Vinen gror helt vildt, og trængte til opbinding og beskæring.


Det blev klaret i nusse-tempo, mens der endnu var skygge på vestgavlen :-)




Clematis ´aromatica´ er medbragt fra vores tidligere have. Den fik i foråret plads ved staldgavlen. Den er stadig meget lille efter flytningerne, men har alligevel valgt, at  komme med en enkelt blomst :-)

Tid til at nyde, er der masser af, når det er så varmt, for energiniveauet er ikke til ret meget andet.








Jeg elsker køkken- og snithaven, hvor grønsager, kartofler og blomster står side om side :-)




Zita´ s energiniveau har også været meget nedsat her i eftermiddagsheden. Ret heldigt, for vi var ikke i hopla til vilde lege med hende ;-)



Selvom vi ikke har haft ret meget effektiv arbejdstid i dag, men mere sådan lidt  fra og til arbejdet, så har vi fået taget hul på vores projekt :-)

25. juli 2013

3 retters sommermenu.

Det er herligt, når det er så varmt, at man kan sidde i haven og spise, samt nyde aftenen og det halve af natten udendøre.
Sommermad er for mig noget, hvor der indgår en masse friske krydderurter, frugt og grønt.
I år er vi så heldige, at vi kan hente en hel del frisk grønt direkte i haven. 


Forret:

Rejesalat m. melon og feta.

Til 4 personer har jeg brugt:

2 cantaloupe meloner
½ honingmelon
½ netmelon
280 g rejer
ca. 125 g feta
2 lime
1/4 dl olivenolie
frisk dild, persille, citronmelisse og hjulkrone-blomster fra haven
lidt salt og peber.

Cantaloupe melonerne skæres over, og der snittes et lille stykke af i bunderne, så de kan stå på tallerkner uden at vippe.
Frugtkødet tages ud og skæres i tern. De andre meloner skæres også i tern og vendes sammen.
Melonerne vendes i en marinade af 1 lime, olivenolien, lidt salt og peber.
Feta skæres i tern, krydderurter hakkes og vendes i melonblandingen sammen med rejerne.
Fordel salaten i de 4 melontallerkner.
Pynt m. hjulkrone blomster og limeskiver.

Serveres med Grissini og et glas koldt rose´- eller hvidvin.



Hovedret:

Kalveculotte m. aspargskartofler, gulerødder, ærter og rødbedesalat.

Kalvecutten steges i grillen.
Aspargskartofler koges, vendes i lidt smør og drysses med persille.
Gulerødderne dampes, vendes i lidt smør og drysses med persille.
Ærterne dampes.

Rødbedesalat:

ca. ½ kg nyoptrukne rødbeder
en håndfuld bredbladet persille
pinjekerner
1 spsk valnøddeolie
4 spsk. ribssaft (jeg har brugt saft fra nogle rysteribs)
1 spsk hvidvinseddike
lidt salt og peber.

Rødbederne skælles og rives groft.
Vendes i en marinade af olie, saft, eddike salt og peber.
Pænt med bredbladedet persille drysses over. Øverst drysses ristede pinjekerner.



Muffins kan stå i grillen og bage, mens man indtager hovedretten.
Det er lækkert når duften af hjemmebag breder sig :-)

Dessert:

Muffins m. hindbær serveret med vanilieis.

Jeg fik 10 kager ud af denne portion.

3 dl mel, 1½ dl sukker, 2 tsk bagepulver 1 tsk. vaniliesukker og lidt kardemomme blandes. Heri røres 150 g smeltet margarine, derefter 3 æg en´ af gangen og til sidst ½ dl cremefraiche. 
1 lille bakke hindbær vendes i dejen. 

Dejen hældes i papirforme (fyld dem kun 3/4 del op), sættes på et par klinker midt i grillen. Grilkullene skal være ude i sidderne - ikke under klinkerne !

Bagetid ca. 15-25 min. det afhænger af formenes størrelse og hvor varm grillen er.

De lune kager serveres med en kugle god vanilieis.


Vandbakkelser m. jordbær og vaniljecreme.


Det er meget sommerligt at sidde under piletræets skygge en varm sommerdag, hygge med sine gæster og spise vandbakkelser fyldt med pisket fløde vendt i en hjemmekogt vaniljecreme og jordbærskiver.

Opskrift til ca. 16 stk.

Vandbakkelser

Tænd ovnen på 250 grader

1  1/4  dl mælk
1  1/4 dl vand
110 g margarine
1 tsk sukker
½ tsk salt

Koges sammen

Kom 140 g mel heri på en gang og rør kraftigt til dejen kan samles i en glat kugle.
Lad dejen køle af til den er lun, rør 3-4 æg i en´ af gang rør godt mellem hver. Dejen må ikke blive for tynd.

Sæt dejen i små kugler på bagepladen, og sæt dem i ovnen. Ovntemperaturen sænkes straks til 175 grader og bager ca. 30 min. til de er pænt gyldne og ikke falder sammen.
Ovnen må ikke åbnes de første 20 min.

Vaniljecreme

2 æggeblommer
3 spsk sukker
2 spsk marizenamel

Piskes sammen.

Varm 2½ dl mælk i en gryde og hæld det  i æggemassen mens du pisker. Hæld det hele tilbage i gryden sammen med kornene fra en stang vanilje. Varm cremen op under konstant omrøring til den tykner.
Pas på den ikke brænder på.

Cremen afkøles, det er en god ide at røre i den indimellem.

1½ dl fløde piskes og vendes i den helt afkølede creme.

Creme og jordbær skåret i skives fyldes i vandbakkelserne.
Kom lidt flormelis i en sigte og drys det over kagerne.



22. juli 2013

Gittes have IV


De læsere der har fulgt min blog gennem flere år, er tidligere blevet præsenteret for min søster Gittes have.
I efteråret 2010 fik hun lidt havehjælp af os, til at få omdannet en kedelig rækkehushave til noget mere spændende have. De tidligere indlæg om haven kan ses her: 1.  2. og 3. del.


2½ år er gået siden haven blev anlagt. Planterne har fået fat, og vokser godt.


Der er stadig noget bar jord. Vi har snakket om, hvad der kan plantes for at dække den, og for at få lidt mere farve i surbundsbedet hen over sommeren.


Bedet til højre fungerer ikke rigtigt.
Den fik vi aldrig lavet en planteplan til. Jeg har lovet at komme med et forslag med udgangspunkt i nogle planteønsker Gitte har, så hun forhåbentlig kan blive glad ved den.

 

I bedet ind mod plænen har hun roser og lavendler. Roserne har det ikke for godt. Jeg har foreslået, at hun i stedet for dem hun har, planter nogle Astrid Lindgren roser. De har en lang blomstringsperiode, får en pæn højde, og kan skabe en fin rumopdeling ind mod plænen. 


Her har vi et kig fra siddepladsen nede i hjørnet op over plænen.

 

Under æbletræet plantede vi geranium. De lukker efterhånden fint sammen. De giver farve i haven i en lang periode, og samtidig er de praktiske at ha´ under træet. Gitte skal ikke sloges med æbletræet, når der skal klippes græs, og de kræver ikke ret meget arbejde
 i løbet af et haveår.
 

Nede bag siddepladsen, hvor H.J. sidder og snakker med min søde niece, er der plantet et hjertetræ. Træet var meget lille, da det blev plantet, men der er kommet godt gang i væksten - så godt at det skulle stammes op, for ikke at overtage hele siddepladsen.


Der er ikke langt fra snak til handling, så her kravler jeg rundt med en saks i hånden.



Det gav lidt plads, men de næste par år skal der nok igen stammes lidt i den.
 

Træstammen er resterne af en japansk kirsebærtræ, som var blevet alt, alt for stor til haven. Vi valgte at lade stammen stå, da den er ret dekorativ. Der er blevet plantet en klematis, som skal vokse op af den. Der er kommet et par enkelte blomster i klematisen, men den har ikke taget rigtig fat endnu.

21. juli 2013

Sommerstemning


Tempoet er sat på ferie.
Jeg nyder det, der er velholdt, og lukker øjnene for det, der ikke er nået ;-)






Jeg tuller dog rundt med nogle småting i meget afslappet tempo.
I dag fik jeg sået lidt radiser, dild, salat, spinat og rødbeder i køkkenhaven. Der kommer løbende bar jord, hvor kartoflerne graves op, det kan lige så godt blive udnyttet en gang til.


Her bag køkken- og snithaven er rønnebærene ved at skifte farve fra grøn til orange. Farvemæssigt passer de godt i buketter sammen med morgenfruerne.

En blomstereng kom frem.


I foråret fældede vi et stykke af læhegnet, for at få udsigt til mark og skov. Dette område har vi ikke rørt siden, med det resultat at vi har fået en hel lille blomstereng forærende :-)


Jeg er helt vild med de vilde blomster.


Hvide,...........


.........røde,........


.....og gule blomster myldrer op af jorden :-)


 Fine og lette blomster............


.........fyldige og lidt tungere blomster.


I bunden står bl.a. små vilde geranium.........


....og stedmoderblomster.




Dette er da indbegrebet af dansk sommer og nostalgi :-)

Jeg vil nyde synet, og glæde mig over blomsterengen og de vilde blomster, som er kommet frem.