Februar er årets sidste vintermåned i hvert tilfælde på kalenderen. Det er årets korteste måned, men jeg synes altid den føles lang, og kunne sagtens være den foruden.
Måneden startede ud med små glæder i haven, og forhåbning om et snarligt forår.
Vintergækkerne var i høj grad velkomne efter nogle ret blomsterløse måneder.
Erantis var med til at sætte lidt farve på.
Men ak.... forårsfornemmelserne kunne hurtigt pakkes væk.
Sneen kom og dækkede det hele.
Flot er det, når sneen hænger på træer og buske, men så har jeg vist heller ikke mere positivt at sige om det. Jeg bryder mig ikke om vintervejr.
Ind imellem svandt sneen, men nej - foråret lod vente på sig.
Til alt held kan man i stedet skabe lidt forår inden døre.
Jeg kan bruge masser af tid på at følge udviklingen af blomsterne på de grene jeg sætter til drivning.
Det er helt fantastisk man kan drive magnoliernes store knopper i blomst inde i stuen. De er meget smukke under hele den forholdsvis lange proces fra knop til blomst.
Blomsten er fantastisk, men holder ikke længe, når den først har åbnet sig.
Forsythia er der i mod hurtig at drive i blomst, men den holder til gengæld forholdsvis længe i fuldt flor.
Vinter eller ej, solen er ved at få magt, når vi når hen midt i februar, og inde bag drivhusets ruder kan temperaturen snildt nå op på over 20 grader på gode soldage.
Det betyder, vi meget tidligt på året kan begynde at smutte ud i drivhuset og nyde en kop te. Det er bare noget af det bedste på denne årstid.
Vejret var som skrevet meget omskifteligt. Den ene dag kunne vi sidde i drivhuset, og den næste kunne vi skovle sne.
Her sidder jeg og varmer fødder og tørrer sko inde foran brændeovnen efter en arbejdsdag, hvor jeg havde befriet rigtig mange indgange for sne, og i ´kampens hede´ var skoene blevet våde og fødderne temmelig kolde.