Når en have gennem 7-8 uger får lov til at leve sit eget liv, bliver den meget grøn og frodig, men ikke lige på den måde man som have-menneske ønsker det. Det er vist ikke nogen hemmelighed ;-)
2 ugers kursus i august + en del regn, samt 4 uger med svendeprøve i september er forklaringen på min meget grønne have, men nu er jeg klar til at tage kampen op igen!!
Indkørslen var blevet grøn, grøn. Det blev der ændret på i dag, og undervejs var det tydeligt at se, hvor langt jeg var kommet.
Sejlivede stauder som asters blomster lystigt mellem alt det uønskede grønne :-)
Oh skræk!!
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men dette stykke jord har været holdt ukrudtfrit hen over hele sommeren.
Det her er heldigvis knap så slemt.
Meget værre står det til her i planteskolebedene, hvor ikke engang græsset er blevet klippet. Godt jeg har en buskrydder, der kan slå græsset ned ;-)
Godt der er blomster ind imellem :-)
Buskene gror godt i det nye læhegn, men det gør senegræs og tidsler også.
Køkken- og snithaven er ved at gå i forfald for i år, så her venter en større oprydning.
Ukrudt gror vanvittig stærk, det ved vi alle, så det bedste er naturligvis løbende at vedligeholde sin have, så det ikke bliver til hovedrengøring som hos mig ;-)
Jeg var helt klar over konsekvenserne, da jeg valgte at bruge min energi 100% på noget andet end min have i en periode ;-)
Det hele ser voldsomt ud, og skyldes naturligvis også, at det ikke er en gammel veletableret have, men en have der er ved at blive etableret på en tidligere græsplæne/mark.
Vinen lever også sit eget liv,........
...........men det gør den på bedste vis :-)
Den er flot i år og giver masser af druer :-)
Det er skønt at have tid til min have igen, og der er stadig lyst i flere timer, når jeg kommer fra arbejde, så nu starter jeg fra en ende, og inden længe er der styr på det hele igen, hvis bare vejrguderne vil være lidt gavmilde med tørt vejr :-)