For nogle år siden var jeg så heldig, at få lov til at afprøve FISKARS universalsaks m. teleskopskaft se her .
I forbindelse med en senere henvendelse fra FISKARS om et andet produkt, forhørte jeg om det var muligt, at få lov at afprøve en grensav, som kan monteres på universalsaksen m. teleskopskaft.
Jeg har ind imellem nogle grene, som er for tykke til, at saksen kan tage dem, og tænkte, at det kunne være praktisk med 2 redskaber i 1.
Saven var lige så nem at montere, som jeg havde forestillet mig :-)
Saksen bøjes bare rundt, og saven kan skrues på enkelt og let :-)
Det er rart, at stå på jorden og save større grene af, i stedet for at kravle rundt på en stige.
Saven er let at arbejde med. Her er det en mindre gren saven er sat i, men den saver let gennem 10 cm tykke grene, hvilket jeg har prøvet.
Husk at lave et snit på undersiden af grenen, hvis i går i gang med større grene, så barken ikke bliver rykket i stykker på træets stamme, når grenen vipper. Rådet gælder uanset hvilken sav der bruges.
Jeg kan varmt anbefale både sav og universalsaksen med teleskopskaft fra FISKARS. De dækker fint mit behov i vores halvstore have :-)
Husk det rigtige værktøj gør arbejdet meget nemmere, og motiverer os til at få opgaverne løst.