11. februar 2012

Vores landhave klædt i hvidt.

Vi har været en lille tur på landet, havde lyst til at tjekke op på, om alt var som det skulle være :-)


Jeg var lidt spændt på, hvordan de planter som er flyttet derud, havde det. Mine rhododendroner har bestemt ikke brudt sig om den sidste tids hårde kulde. Flere af dem har fået mere kulde end godt er, og nogle af bladene er blevet brune, men hvis det ikke bliver værre end det er, tror jeg på de kommer sig igen. 


Det er værre med det her. Det må være rådyrene, der går og gnaver i barken på min Cornus kausa ´China Girl´.


Det samme gør sig gældende med min benved.


Når jeg nu var kommet ud i haven med kameraet, kunne jeg ikke lade være med at tage flere billeder. Det bliver forhåbentlig sjovt, at have disse billeder om nogle år, hvor haven sikkert har ændret sig en hel del.

Et kig mod vest. Det hele ser noget hvidt, gråt og småtrist ud i dag, hvor solen ikke er kommet igennem skyerne.




Jeg glæder mig over den store have, vi får herude på landet.


Der bliver noget at gå i gang med :-)


Jeg har en svaghed for denne klynge grantræer, som står ud mod vest -  måske fordi der ikke er noget stedsegrønt i læhegnet ud over dem.


Her ligger nogle af de grene, vi fik klippet ned i læhegnet, før sneen kom. Det arbejde skal selvfølgelig genoptages, når det bliver lidt lunere i vejret.


Der er fyldt med spor i sneen. Her er det meste efter fasanerne, men også harer og rådyr er der spor efter rundt omkring i haven. Rådyrene må ellers gerne blive udenfor vores matrikel ;-)


Udsigten fra vores vestvendte terrasse.


Til højre i billedet bag hegnet, skal vores kommende frugthave være, og ligefrem i midten af billedet køkkenhaven. Jeg har planer om at få gravet ud til køkkenhaven, eller i hvert tilfælde noget af den her i foråret.


Fasanerne og de andre fugle tager godt for sig af foderet, så igen, igen må H.J. fylde foderautomaten op :-)

8 kommentarer:

  1. Om ganske få måneder ser det hele allerede meget anderledes ud og til næste år ved denne tid undrer du dig sikkert allerede over hvor meget der er sket...:o)

    SvarSlet
  2. Gode vinterbilleder fra jeres have på landstedet.
    Håber i kan holde rådyrene ude når i engang får tråd sat op hele vejen rundt om haven.
    Det vil nok også hjælpe hvis i engang får hund.

    SvarSlet
  3. Det er en fantastisk have i har og den bliver jo bare endnu mere fantastisk. Jeg kan kun anbefale dig at tage mange billeder. Vi har boet på Æblelunden i 3 år nu og det er utroligt en forandring haven og området har taget på de 3 år. Det er meget fasinerende at sidde og se på billederne. Det første år havde vi også problemer med rådyrene, de ødelage 3 nye æbletræer, mine syrener og mine blåbær. Nu bor vi flere på vejen, så rådyrene ser vi ikke mere, nu er det harene vi har problemerne med istedet, de gnaver også i de nye skud på træer og buske.

    God lørdag aften :-)

    SvarSlet
  4. Ja der er nok at se til, men når først I kan komme i gang, så hjælper det lidt. Det er meget værre at kigge på det, og ingenting kan gøre.
    Det er ikke godt med rådyrene, men det er noget af det dårlige, som følger med livet på landet. Udenfor vores haver er de noget så søde :o)

    SvarSlet
  5. Hej Vivi. Jeg kan godt forstå, at du glæder dig. Det må være så spændende at have så meget plads at komme igang med. Det bliver så spændende at følge med på sidelinjen her i blogland. Jeg glæder mig meget til det. Det er sjovt med billeder man kan sammenligne med og man kan undre sig over, så stor forandring der bliver. Men sådan er det jo med have. Den er jo levende og foranderlig hele tiden og måske når du kommer godt igang, så kan du år for år se om der er noget der skal flyttes eller skiftes ud. Jeg synes, det er derfor, at havearbejdet er så givende og inspirerende fordi man til enhver tid kan bruge sin kreativitet og afprøve sine idéer og nogle gange, skal der ikke meget til en forandring!

    SvarSlet
  6. Det ser vel nok dejligt ud, og jeg kan forestille mig, hvor mange planer du må have.
    Rådyrene har andre kommenteret på og kan sikkert komme med bedre råd end jeg. Jeg har dem ikke selv i haven, og ville nok også være ked af det. Men i sommerhuset kommer de helt tæt på, og der nyder vi det. Jeg kender dog godt til den ærgelige følelse, når de skader små træer eller buske.
    Bedste hilsener
    Nina

    SvarSlet
  7. Ja det bliver godt og sjovt med disse før billeder Vivi.....for jeg er slet ikke i tvivl om at haven vil ændre sig radikalt når først du kan få spaden i jorden og begynde at udleve dine drømme :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
  8. Tak for kommentarerne :-)

    Det hele skal nok forandre sig, men det bliver nok ikke de helt vilde forandringer i år.

    Læhegnet skal klippes ind (vi er begyndt). Trådhegnet rundt om grunden skal samles op og en del nye pæle skal sættes i. Det kommer til at tage lidt tid, og bliver godt at få ordnet, men er ikke noget, der syner af så meget.

    Forventer at vende jorden, hvor køkkenhaven skal være ca. 125 m2 (eller noget af det).

    Altså ikke de mest synlige ting her i starten.

    Vi skal lige flytte (have solgt vores nuværende bolig) før de større projekter, altså dem der koster bliver sat i gang.

    SvarSlet