Viser opslag med etiketten Haven Utoft feb. 2012. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Haven Utoft feb. 2012. Vis alle opslag

28. februar 2012

En hverdag i februar

Arbejdsmæssigt har jeg i denne uge mulighed for at afprøve lidt af det, jeg har lært på vinterens kurser :-) Det er ikke så ofte vi arbejder med belægning, men nu er der lige en ekstern opgave, der skal klares, så jeg meldte mig selvfølgelig til at deltage.

Vi er 2 mand der er sat på opgaven med at lave denne sti. Oprindelig var der belægning ned til hækken, men det lå noget ujævnt, så det blev pilet op, og nu er vi i gang med at lægge stenene ned  igen. Bag hækken var der aldrig kommet fliser på stien, men det skal der nu.


Efter arbejdstid havde H.J . og jeg aftalt at mødes ude i huset.
H.J. havde besluttet sig for, at give plankeværket noget algefjerner. Det var virkelig helt sat til og grønt, grønt. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at tage sig ud, når det lige får lov at virke lidt.

Min tid blev brugt på at fjerne mere jord efter muldvarpenes hærgen på plænen. I dag var der heldigvis ikke kommet nye skud til, og de 3 fælder der blev sat i går stod uberørte, så nu må vi se, hvordan muldvarpejagten udvikler sig ;-) 

27. februar 2012

Muldvarpejagt og et par færdigmalede rum.

I går påbegyndte jeg at fjerne noget af alt det jord, muldvarpene har valgt at placere midt på vores plæne.
De små bæster har travlt og er i gang igen, så i dag er der blevet sat 3 fælder op, i det stykke jeg fik ryddet. Håber ikke det varer alt for længe, inden de løber i saksene.



Håber det bliver os der vinder kampen :-)

I går viste jeg før og efter billeder af soveværelset, som er malet færdig.
Her kommer der billeder fra et par rum mere.



Mit arbejdsværelse før.


Mit arbejdsværelse efter.


Garderobe, stryge og syværelse før.



Garderobe, stryge og syværelse efter.



Garderobe, stryge og syværelse modsatte ende af rummet før.



Garderobe, stryge og syværelse efter.


Jeg har valgt at male alle dørkarme hvide, fordi vi synes, der var for meget synlig træ i huset.
Her ses forskellen tydeligt, men det er selvfølgelig en smagssag, hvad man er til.

Vi håber meget på, at få vores nuværende bolig solgt hen over foråret.
 I dag er har vi fået besked om, at et par som var her for nogle måneder sidden, har henvendt sig igen, for at få tilstandsrapport og en besigtigelse af huset igen. Det vil være skønt, hvis de kommer med et fornuftigt bud.

26. februar 2012

En skøn arbejdsweekend på landet.

Vi har haft et par gode lange arbejdsdage på landet i denne weekend. Nu føler jeg endelig, at det begynder at rykke noget :-) Huset har 10 rum, de 3 er vi helt færdige med at male nu, og 4 andre er påbegyndt, så det går den rigtige vej.

Jeg er udpræget B-menneske, men valgte alligevel at stå rimelig tidligt op i morges, selvom det er søndag, så vi kunne komme afsted i fornuftig tid, og nå at få noget fra hånden.

Der havde været lidt nattefrost, solen skinnede og rimen hang stadig i græsset, da vi kom ud til huset - flot syn.


Dejligt at der allerede på denne årstid kan være sol i gårdhaven om morgenen :-)


Jeg elsker udsigten over engen.


Det lange græs på engen stod med rim på stråene og skinnede i solen.




Sikke en fred og ro der er derude, kun fuglenes kvidren kunne høres :-)




Igen i dag fandt jeg nogle vintergækker på vej op. Denne gang i et bed nær huset, men det er måske ikke så underligt, at jeg ikke tidligere har fået øje på dem, når de kommer op, hvor der er mest ukrudt ;-)






Pilen står med dunede knopper.


Soveværelset før.


Efter

Her var det planen, jeg ville have vist de  2 andre rum, som også er blevet færdige, men lyset havde drillet mig, så det blev ikke i dag ;-)


I stedet viser jeg lige et før billede af biblioteket/stuen, som endnu ikke er færdig.


Sådan ser det ud nu, hvor væggene har skiftet farve, og loftet er blevet lysnet. Paneler m.m. mangler stadig at blive malet i dette rum.


Lysten til at gå udenfor var stor i dag, men jeg vil jo også godt have huset malet, så det meste af dagen måtte jeg nøjes med at kigge ud ;-) Her er udsigten fra mit kommende arbejdsværelse.


H.J. har haft gang i at rengøre forskellige ting i dag :-) Her er han i gang med porten, og som det kan ses, er det bestemt ikke nogen luksus, at få den vasket. Den komme til at skinne som en helt ny port, da han var færdig :-)


Hen på eftermiddagen måtte jeg også ud og nyde solen lidt. Tænk sig vi kunne sidde i solen på terrassen uden at fryse. Fantastisk sådan en februardag :-)
Der skulle dog ikke gå for meget tid med bare at sidde, selvom vejret var godt, så jeg  gik i gang med at fjerne muldvarpeskud.


Det er et større projekt, men jeg skal nok få dem fjernet :-)


Hvis jeg fjerner nogle trillebørefuld, hver gang jeg er derude, så går der ikke længe, inden det er væk. Hvis de små bæster begynder at operere igen, hvor jeg har været, vil de komme til at ende deres liv i en saks. 

24. februar 2012

Fundet - der er er lidt vintergækker i haven :-)

Jeg har undret mig over, at jeg ikke har kunnet finde vintergækker i vores nye have, men i dag fandt jeg endelig nogen :-)
Det var på ingen måde på steder, jeg havde forventet der kunne være noget som helst.


Her i dette vildnæs, hvor jeg tror, det "bakkede" terræn er opstået ved, at haveaffald inkl. fliser og sten, er læsset af her gennem flere år, fandt jeg mellem det høje græs lidt vintergækker. Hvem kunne have gættet det......


Lige bag træet stod de.........


.........og så søde og fine ud :-)


Det var ikke det eneste, mellem de to sølle stammer kommer der påskeliljer.


Her i kanten af det område, hvor vi har klippet ned, så der kan laves en sti ind gennem stykket, fandt vi også vintergækker, næsten gemt under det lange græs.


Her i bunken af gammelt haveaffald var de.


De er blevet noget langstilkede for at komme frem i lyset.

Jeg havde forventet, det ville være i bedene nær huset, jeg skulle finde løgplanterne.
Jeg gad nok vide, om der dukker mere op midt mellem højt græs og ukrudt, eller om det der måske har været engang, er helt dækket af haveaffald.

22. februar 2012

Jeg har fundet to små erantis :-)


Her i dette bed ved indkørslen, har jeg opdaget 2 små erantis i dag :-)

Jeg har ledt og ledt efter forårsløg ude i vores nye have uden at finde noget, men hvad var det første mit blik fangede i dag, da jeg stod ud af bilen - 2 små gule erantisblomster. Det er da et lyspunkt på sådan en blæsende, våd og kølig eftermiddag her sidst på vinteren :-) 

Det skaber da også et lille håb om, at mere kan dukke op :-)

19. februar 2012

Rundtur i vores nye have sammen med Julie


Det var i bedet her ved terrassen jeg havde håbet på, der kunne have været lidt forårsløg.

Vores 11 årige barnebarn Julie har været på en lille miniferie fra i går til i dag.
I dag var vi en lille tur på landet.


Det ser lidt trist ud på denne årstid, men jeg håber vinterhaven ud i fremtiden bliver et noget kønnere syn.

Jeg gik selvfølgelig rundt med næsen næsten nede i bedene i håbet om, at få øje på nogle forårsløgvækster, nu hvor sneen er forsvundet, men nej.........ingen tegn på bare den mindste lille løgvækst.


Det har tøet så meget, at jeg inden længe kan komme i gang med at fjerne "klippelandskabet", som muldvarpene har skabt hen over vinteren.

Vi var begge udstyret med kamera. Børnebørnene elsker at få lov til, at gå på "jagt" med en af bedstefars kameraer. 


Her er Julie og bedstefar under det store træ.



Her er Julie på jagt med kameraet :-)

Her kan i se lidt af det hun fik "skudt" :-)


Blåmejse










12. februar 2012

Gårdhaven

Jeg glæder mig hver gang over at træde ind i gårdhaven, når jeg kommer på landet, ikke fordi den er specielt spændende, men på sigt håber jeg på den bliver det :-)

Jeg elsker udsigten over engen herfra, og drømmer om den dag, jeg får den forvandlet til en frodig oase med blomster stier og siddepladser :-)


Jeg er vild med den udsigt der er, lige så snart jeg træder ud af døren. Selv på denne årstid nyder jeg synet :-)


I gårdhaven bliver fuglene selvfølgelig også fodret.




Den gamle pumpe der står til pynt, er meget charmerende.


Jeg er meget spændt på, hvad det er for en rose der gror op af udhuset.


Glæder mig til lune sommermorgener, hvor vi kan gå direkte fra køkkenet og herud for at indtage vores morgenmad :-)
Gårdhaven ligger mod nord øst, så vi får morgensolen her.




Rosen som gror op af stuehuset, er jeg også spændt på at se i blomst.