12. februar 2013

Grene i vaser

Stærkt inspireret af et indlæg hos I haven hos Evigglade, gik jeg en tur i haven, da jeg kom hjem, for at klippe grene ind til vaserne.


I læhegnet står en masse el, de er meget dekorative med deres fine rakler, så et par af deres grene kom med ind.


Birkegrene kom i en gamle kaffekande, som jeg bruger til vase.


På pilegrenene er de fine små bløde gæslinge allerede på vej.

9. februar 2013

Forår indendøre

 Her på denne lidt råkolde dag, er det dejligt at opholde sig indendøre, nyde middagssolens stråler gennem stuevinduerne, sidde og læse en god bog, samt nyde brændeovnens varme :-)


Det er godt der er mulighed for at tage forskud på forårets blomsterflor indendøre.
De små våriris holder jeg meget af, de har en skøn farve :-)
Engang når de er afblomstret, kommer løgene ud i haven, så de også i årene fremover kan bringe glæde.


"Sovende påskeliljer" bliver ofte bragt med hjem. De folder sig hurtigt ud, og sender en dejlig duft ud i stuen.

3. februar 2013

Det er så småt begyndt at spirre



Der er flere der har vist billeder af blomstrende erantis og vintergækker på bloggene de seneste dage. Hos os er forårsløgene ikke nær så langt fremme, men de begynder så småt at titte frem.
Jeg flyttede lidt vintergækker over i skovhaven sidste forår, de er nu på vej op, men er stadig på miniatyre stadiet. På trods af at de er så små, kan jeg ikke lade være med at glæde mig over dem ;-)

De nedfladne blade ser meget store ud i forhold til de små nye spirrer.
Jeg er noget spændt på, hvor meget jeg får ud af løgplanterne, der er sat i skovhaven, for som det ses på billedet her, er der nogle dyr der har gnavet i de spæde blade.


I bedet ved indkørslen begynder der også et ske noget. Dagliljerne står med fine lysegrønne skud :-)

29. januar 2013

Sneen er væk, og billeder af Zita


Det har virkelig været tøvejr i dag, og det var skønt at komme hjem til en have, der var snefri :-)
Håber det bliver ved med at være sådan et stykke tid.


Snefri men ikke frostfri. Der går vist et par dage, før jeg kan fortsætte med at omdanne plænen mellem de stedsegrønne til bed.
Jeg ser også frem til at få gravet de to sidste planteskolebede, til venstre for dem der er gravet.


Endnu mere gravearbejde venter. De to stykker med barjord er en del af det, der fremover skal blive til køkken- og snithave. Græsset mellem de to stykker skal selvfølgelig vendes, og på sigt skal alt græs til venstre herfor også inddrages til køkkenhave.
Jeg når ikke gennem hele stykket til denne sæson, men mon ikke der bliver en lille udvidelse ;-)

Længst fremme i bedet er der plantet studenternelliker, bag dem har jeg sået valmuefrø, som jeg har fået af
Hvis valmuerne arter sig som planlagt, vil der blive en skøn lille farverig plet her til sommer.


Zita er ved at være en stor hund, hun er nu 8 måneder gammel :-)


Vi er meget glade for hende, og hun udvikler sig hele tiden i positiv retning :-)


Hun har et dejligt sind, er en god og glad hund :-)

28. januar 2013

Tøvejr øger længslen efter forår.


Tø, hvor er det skønt :-)
Jeg kan bedre li´ at se på græs, end på al den hvide sne.
Der er stadig en del sne tilbage, men det forsvinder forhåbentlig i løbet af ugen.


Der er ikke så meget at se på i haven lige nu, men stenbrækkenes store fine blade er værd at glæde sig over :-)


Vi har ikke været i haven de sidste par uger, hvor sneen har dækket landskabet. Med lidt mildere vinde varer det ikke længe, før vi skal have ryddet op efter fældningen af det store ahorntræ.


Der bliver nok at tage fat på ;-)


Magnolien står med sine store knopper, og får mig til at længes voldsomt efter lune forårsdage og spæde nye blade på træer og buske.


Selvom sneen endnu dækker en hel del, og der stadig er frost i jorden, kan lidt barjord ses. Det får det til at krible helt vildt i fingrene, efter at komme ud og nedlægge noget mere af plænen.


I løbet af foråret håber jeg på at få nedlagt det midlertidige planteindslag. En del planter skal over i skovhaven, og resten skal stå i planteskolebedene, til jeg får lavet flere bede.


Ude i bedet ved indkørslen kan jeg glæde mig over, at jeg ikke skal kæmpe mig igennem knæhøjt ukrudt i år :-)

Der er kun en vintermåned tilbage på kalenderen, så det er klart at længslen efter foråret nu virkelig trænger sig på.

19. januar 2013

Grønirisk, kvækerfinke og skovskade.

Den anden dag viste jeg billeder af  12 forskellige fugle fra vores vinterhave.
I dag er der kommet 3 fugle mere til samlingen. 
Ja, der kan næsten gå samlemani i, at få billeder af alle de mange forskellige fugle vi har ;-)



En grønirisk har været på besøg i dag.






Sidste weekend var der kvækerfinker på besøg. Igen i dag har der været nogen af dem ved foderbrættet :-)


Kvækerfinken er ret genkendelig med sit orangefarvede bryst .




Her sidder kvækerfinken og bogfinken i magnolien, klar til næste stop - foderbrættet :-)


Endelig fik jeg et billede af skovskaden :-) 
Den er ret sky og fornemmer lynhurtigt, hvis vi lister rundt i stuen nedenunder med kameraet, men fra det store vindue i stuen ovenpå, er det lettere at "fange" den.



17. januar 2013

12 forskellige fugle i vinterhaven

Det er dejligt med fugleliv omkring huset, og det har vi i rigt mål, og der er rigtig mange forskellige :-)

En influenza har sat en stopper for et normalt aktivitetsniveau, men sidde stille i en stol studere fuglelivet udenfor vinduerne og blunde lidt, det er ganske fint, når jeg ikke har det for godt.
Det plejer at være H.J., der tager fuglebilleder, men når jeg nu har siddet og lavet absolut ingenting, kunne jeg lige så godt forsøge at skyde et par billeder ind imellem.


Solsortene er selvfølgelig på besøg.


Tyrkerduerne sidder i kronen på det fældede ahorntræ og puster sig op, og kommer et smut ned til foderbrættet ind imellem.


Skovspurvene er der mange af.........


.............de er lette at kende på den sorte kindplet.


Bogfinker er der ligeledes mange af. 
Her er hr. bogfinke.....


..........og fru bogfinke.


Musvitten, meget almindelig, men en køn lille fugl, dem er der naturligvis også mange af.


Her er det blåmejsen der er interesseret i mejsekuglerne. 
Den kan umiddelbart godt ligne musvitten, men har en fin lille blå "hætte" på hovedet.


Et par enkelte gulspurve har aflagt besøg. 
Køn lille fugl som næsten kan minde om en kanariefugl.


Sumpmejserne er meget søde, lynhurtige, og derfor ret svære at fange et billede af.


Sumpmejsen flyver dagen lang fra og til foderbrættet. 
Det går meget stærkt - så er de der, og vupti - så er de væk igen ;-)


Rødhalsen den er så fin :-) 
Det er en af mine yndlinge. 


Vi har kun en enkelt rødhals, det er meget typisk, da det er en fugl, der virkelig forsvarer sit territorium, og ikke lader andre rødhalse komme til.


Her igen nogle af mine yndlinge. Et dompap par, der fløj rundt lige ovre på den anden side af vejen :-)
De er da noget af det smukkeste, sikke en farvepragt :-)


De almindelige fasaner er overalt i haven.


De grønne fasaner er der også nogle stykker af. Normalt ser de helt sorte ud, men når lyset som her skinner på dem, er der en god grund til, at de kaldes grønne fasaner.


Fasanerne mylder rundt nedenfor foderbrættet hele dagen.