Viser opslag med etiketten Haven feb. 2013. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Haven feb. 2013. Vis alle opslag

26. februar 2013

Zita 9 måneder, og forsmag på forår.

Sikke dog et skønt vejr vi har haft i dag :-)
I min eftermiddagspause sad jeg ude og nød det på en bænk lige i solen. Det var lunt og dejligt, og jeg følte, jeg fik en lille forsmag på foråret.


Det lille hvide drys af sne vi fik i søndags er forsvundet igen, og solen sendte stadig sine stråler ned i haven, da jeg kom hjem :-)
Mange planter begynder at røre på sig efter vintersøvnen. Her er det en af stokroserne, som står helt op af huset mod en sydvendt væg.


Jeg er meget glad for vintergækkerne, som jeg har sat i skovhaven.
Jeg elsker min nye have, men savner planterne i min gamle have. Der er noget specielt ved at gå rundt i en veletableret have i det tidlige forår, og glæde sig over alle de små planter der pibler op af jorden.
Lige nu må jeg nøjes med få planter, men så er glæden til gengæld større, ved hver enkelt af de planter jeg trods alt har ;-)





Stauderne begynder at røre på sig, her er det geranium...


.....og forårsvortemælk.


Det bliver skønt stille og roligt at få disse "planteskolebede" fyldt op med planter, som jeg kan hente af, efterhånden som jeg får brug for dem :-)


Allerede nu står der lidt på lager bl.a. disse små gran.


H.J. og Zita var ude at nyde det gode vejr med en gåtur sidst på eftermiddagen.
Zita fyldte 9 måneder i går, og er ved at være en stor hund. Vi kan mærke hun bliver ældre og mere fornuftig, selvom der selvfølgelig stadig er meget "legebarn" i hende ;-)

24. februar 2013

Haven en råkold februardag, og forårslængsel....


Det er stadig vinter, vi er sidst i februar, det er rigtig råkoldt udenfor, så vejret indbyder ikke ligefrem til udendørs aktiviteter, men en hurtig runde med kameraet kunne lige klares ;-)
Længslen efter forår og lunere vinde trænger sig mere og mere på. Jeg håber at vejudsigten holder, så vi får de lovede plusgrader i næste uge, og dermed en lille forsmag på foråret :-)


Et lille drys hvidt fra oven, har endnu engang fået haven til at se meget vinterlig ud.
Whiskytønderne står fint med sin vinterpynt, men jeg glæder mig rigtig meget til, at det bliver så meget forår, at fyrgrenene kan blive udskiftet med stedmoderplanter.




Stedsegrønne planter er ekstra skønne her om vinteren, og ikke til at undværre. Her er det en brogetbladet benved, og en thuja der har en fin gullig farve.


Det store ahorntræ ligger stadig midt på plænen. Jeg ser frem til, at vi får ryddet op her, men lysten til at gå udenfor er ikke rigtig til stede, så længe det er så koldt. Nå pyt, det tager ikke så lang tid, når vi først kommer i gang, så vi venter til temperaturen stiger lidt ;-)


Egetræerne er skønne, som de står her i vinterkulden med de brune blade :-)


I det sydøstlige hjørne af haven fylder vi op med haveaffald og overskudsjord, ikke specielt kønt, men der er selvfølgelig en mening med det ;-)
Selvom vi fylder op, bliver der også taget hensyn til det kommende stisystem, som skal laves gennem læhegnet. Allerede nu kan et lille stykke sti fornemmes midt i billedet.




Bunken med flis vokser stille og roligt, så mon ikke det bliver til en pæn portion i løbet af foråret :-)


Nu hvor marken står uden afgrøder, har vi et dejligt langt kig over mod skoven.


De to rhododendroner, der blev flyttet over i skovhaven i efteråret, står og fryser med sammenfoldede blade.


Det bliver spændende om de stedsegrønne planter har klaret flytningen.
Lige så snart frosten er af jorden, skal bedet selvfølgelig graves færdig.


Flere rhododendroner står klar i planteindslaget til at blive flyttet ud på en blivende plads :-)


Denne lille bunke træ vil vokse sig ret stor, efterhånden som vi får flyttet alt det fældede træ herom :-)


Hvor bliver det dejligt, når vi igen kan sidde her på den vestvendte terrasse og nyde sol og varme :-)


Her et kig over mod min lille skovhave.

16. februar 2013

Vintergækker og loppefund


Der står vinter på kalenderen et par uger endnu, men jeg synes så småt, jeg kan begynde at mærke, der sker noget, som indikerer at foråret nærmer sig :-)
I dag har temperaturen sneget sig op over frysepunktet, og der har næsten ingen vind været. Dagene er blevet længere, fuglene er begyndt at synge og vintergækkerne myldrer op af jorden.


Vintergækkernes blomster er godt på vej, selvom der går lidt endnu, før de folder sig helt ud.

I formiddags kørte vi en tur til Tørring Antik- og kræmmermarked, for at se den stand mine forældre har der.
Jeg fandt denne gamle ølkasse på markedet, den kom med hjem, og står nu som en lille reol.
Jeg elsker gamle ting, og kan godt li´ at gå på markeder og i genbrugsbutikker. Det er dog langt fra hver gang, der bliver slæbt noget hjem, men engang imellem finder jeg selvfølgelig noget, som falder i min smag, og som der kan findes en plads til.

3. februar 2013

Det er så småt begyndt at spirre



Der er flere der har vist billeder af blomstrende erantis og vintergækker på bloggene de seneste dage. Hos os er forårsløgene ikke nær så langt fremme, men de begynder så småt at titte frem.
Jeg flyttede lidt vintergækker over i skovhaven sidste forår, de er nu på vej op, men er stadig på miniatyre stadiet. På trods af at de er så små, kan jeg ikke lade være med at glæde mig over dem ;-)

De nedfladne blade ser meget store ud i forhold til de små nye spirrer.
Jeg er noget spændt på, hvor meget jeg får ud af løgplanterne, der er sat i skovhaven, for som det ses på billedet her, er der nogle dyr der har gnavet i de spæde blade.


I bedet ved indkørslen begynder der også et ske noget. Dagliljerne står med fine lysegrønne skud :-)