5. september 2016

Små glimt fra køkken- og snithaven


Jeg elsker køkken- og snithaven :-)
Den har haft det fint i år, og langt de fleste ting er lykkes.
Det hele har toppet, og forfaldet er så småt begyndt, men det bugner stadig med blomster, grønt, frugt og bær, så det er en fornøjelse. 


De tornfri brombær er begyndt at modne, og de første er havnet i fryseren til senere brug.


Artiskokkerne kom til at stå lidt for meget i skyggen af brombærbusken, som er vokset helt enormt i år, men denne plante står som et pragteksemplar med de store runde hoveder.
Jeg nænner dog næsten ikke at plukke af dem, i år hvor jeg ikke har i overflod af dem, modsat sidste år, hvor jeg havde mange flere end vi selv kunne bruge til at spise og pynte op med. Altså må jeg fremad rettet lære at plante dem et sted, hvor jeg er 100% sikker på, de får fuld sol ;-)


De stolte kavalerer har været længe undervejs i år, men nu er de der.
De er så smukke og elegante, når de står og vajer i vinden med de fine blomster-hoveder svævende over det lette løv.




I år har jeg for første gang også valgt at så de hvide, de er også skønne.
Jeg har fået nogle frø til karminrøde Cosmos af Fru Friis. Dem håber jeg på at kunne glæde mig over til næste år :-)


Mine appelsintagetes har udviklet sig til store fyldige planter med masser af fine blomsterhoveder på.


Under udhænget hænger evighedsblomster fra snithaven til tørre på rad og række.


11 kommentarer:

  1. Hvor ser det dejligt ud😀
    Jeg har aldrig rigtig haft held med artiskok, men synes de er så fine.
    Jeg har også en hvid Cosmos i år, de er så flotte.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Her på min jord har artiskokkerne det åbenbart fint. Forsøgte mig også i min tidligere have, og var også der tilfreds med resultatet.
      Det var egentlig meningen, at mine hvide Cosmos skulle have haft plads i det hvide bed, men da jeg ikke fik dem sat til forspiring, så de kunne udplantes, valgte jeg at så dem i snithaven i stedet.

      Slet
  2. Hvor er dine Cosmos fine (i forhold til mine, som det er gået helt galt med i år) Det kunne være spændende at prøve at dyrke Artiskokker, men de tager nok for meget plads op... pladsmangel, det er det jeg har :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske kunne du klemme et par artiskokker ind i et staudebed, det kunne være flot.

      Slet
  3. Hej Vivi. Den lyserøde cosmos er rigtig fin. Appelsintagetes er også altid god og nem at så. Jeg har den også et par steder i haven. Jeg kan så godt lide farven. Vores have er desværre for lille til, at der også kan være køkkenhave. Jeg har valgt blomsterne i stedet for, men det må være dejligt at gå ud og plukke til maden.

    SvarSlet
    Svar
    1. I en lille have kan man jo blive nødt til at prioritere, og da du har valgt blomsterne og krukkerne, må det være fordi, det er det der betyder mest for dig :-)
      I min tidligere have havde jeg kun et par enkelte højbede med grønsager, for der var det også andre ting, som var vigtigere. I dag har jeg heldigvis plads til lidt af det hele.

      Slet
  4. Hej Vivi, nu fik jeg læst tilbage på dine 3 sidste indlæg. Hold op hvor har du mange blomster. Evighedsblomsterne er så smukke, dem havde jeg næste glemt.
    Og tudseliljen, den så vi oppe ved Rita, sådan en tror jeg nok jeg kan finde plads til. Og Stolte kavaler bliver helt sikkert geninført i min have til næste år.
    Masser af havehilsner fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. En tudselilje kan helt klar klemmes ind i en hver have. Fin og sjov er den.

      Slet
  5. Svar
    1. Tak :-) Du har altså også en skøn køkkenhave :-)

      Slet
  6. Jeg elskede disse blomster! de er utrolig

    SvarSlet