Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, gik H.J. ude i haven, og var ved at koble pumper, springvand og UV filter til ude ved havebassinet. Det så rigtig hyggeligt ud, og solen sendte sine stråler lige ned i haven til os :-)
Vi har en pumpe, der henter vandet op til vores rislevand i stendiget. Der ud over har vi springvandet, som vi syntes, er vældigt hyggeligt.
For at holde vandet i bassinet klart, har vi vores UV filter. Det lys der er i den, dræber de alger, der ellers kan gøre, at vandet bliver grønt og uklart.
Jeg kan godt li, når vi kan se fiskene svømme rundt nede i vandet.

































