Fast grund foran kompostkasserne.

Vi havde en del af de gamle fliser, vi havde taget op i haven, liggende. Jeg valgte at bruge nogle af dem, til en fast grund foran mine kompostkasser. Det var et lille og ret overskueligt projekt. Her kunne jeg øve mig på, at få lavet rigtigt fald, når jeg rettede af.

Fliserne kom til at ligge pænt, og det gør de stadig her 5 år senere.

Det er vist et af de første billeder af mig i grønne arbejdsbukser, så vi har passeret 1. oktober 2005, hvor jeg droppede mit pædagog job, og fik arbejde som kirkegårdsgartner.

Sten langs plænen og stien.

Terrasserne og belægningen foran huset var nu færdig. Jeg havde en del sten i overskud, de skulle bruges til at markere overgangen mellem bede og plænen. Det ville gøre turen med plæneklipperen rundt langs kanten lettere, og det ville også være med til, at faconen på både bede og plænen ikke ændrede sig utilsigtet ad åre.

Her ses kanterne, jeg har lagt mellem plæne og bedene.



Stien nede bag i haven, blev ligeledes markeret i begge sider med sten. Alle sten er lagt direkte i jorden, og det har fungeret udemærket. Sten der er lagt i forbindelse med plænen, er fra starten hævet en lille smule over græsniveau, da de ellers meget hurtigt vil være under niveau, fordi plænen hæver sig.


Her er jeg påbegyndt markeringen af stien.



Forhaven

Hus og forhave, som det så ud lige før vi overtog det i 2004.

I forbindelses med, at vi fik lavet terrasser i baghaven, skulle forhaven også ha´ ny belægning. Det gav det hele et kæmpe løft.

En snoet sti ned langs sydgavlen af huset, ville med tiden gøre, at der blev lukket af for indkik ude fra vejen, fordi der skulle plantes buske på begge sider af den.

Det var endnu engang fantastisk at se, noget mere af min haveplan blive til virkelighed. Det blev lige så dejligt, som jeg havde forestillet mig.

Terrasser



Rart, at få de gamle fliser væk



I efteråret 2005, havde vi fået sparet nok sammen, til at få lavet terrasser.
Det havde været det mest ideelle at lave dem først, da vi startede på haven. Det vidste jeg godt, men sådan blev det ikke.

Vi fjernede selv de gamle fliser fra den eksisterende terrasse, og vi gravede ud med håndkraft, hvor den runde terrasse bag i haven skulle være, det ville være lidt voldsom, at få en maskine derned på det tidspunkt.

Herefter var det tredie gang, og ind til videre sidste gang, vi købte os til hjælp.

Der skulle graves en del jord væk, hvor de nye belægninger skulle være, og køres en masse sand ind, så her var det stort ja-tak til maskinkraft. På billedet nedenunder th. ses noget af den jordstak der blev, efter der var gravet ud til den store terrasse.

Jeg var på det tidspunkt, ikke sikker nok på, at jeg ville være i stand til, at få rettet ordentligt af, så det hele ville få det rette fald, det var også en af grundene til, at vi betalete os fra det projekt.
Det var igen spændende at se, noget mere af min haveplan blive til virkelighed.



  




 

 Herover ses vores noget udvidede terrasse, og th. vores runde morgenterrasse bag i haven.

Etablering af græsplæne

Søndag sidst på dagen, i den weekend, hvor vi for alvor havde haft gang i riverne, gik jeg helt i "selvsving". Når noget er færdig, kan jeg næsten ikke vente med det næste, så frem med havetegningen.



Er i gang med at sætte haven af.

 Jeg VILLE bare i gang med at afsætning til plæne, bede og stier. Til afsætningspinde brugte jeg pinde klippet af en stor elefantgræs, der havde været i haven. Det fungerede udmærket, for de skulle kun markere, og ikke holde noget.

Det var helt perfekt med den tegning, jeg var helt klar over hvordan det hele skulle være. Opmålingen var ikke blevet helt præcis, havde jo aldrig lært det, men afvigelserne var ikke større, end de nemt kunne rettes til.



Det blev til en del bunker, der skulle samles
sammen efter, der var gjort klar til at så plæne.


Allerede mandag (jeg havde taget nogle feriedage), blev stykket, hvor plænen skulle være, revet og planeret. Tror, jeg var mere omhyggelig med det, end hvis vi havde haft en anlægsgartner til det. Et lille nyt æbletræ (Ingrid Marie) var også blevet plantet i plænen.



Endelig kunne græsfrøene sås.


Min mand "fik lov" til at så græsfrøene. Han skulle selvfølgelig også have lov til at lave noget af det sjove, og ikke kun det grove. Jeg havde nok også en lille forhåbning om, at han hen af vejen, ville finde en glæde ved den have, vi helt selv var i gang med at bygge op.

Græsset blev sået, og ventetiden begyndte. Nu trængte jeg snart til at se på noget grønt. 

Fast arbejde

Haven var fræset, nu ventede et større arbejde med riverne forude.


Arbejdet behøver ikke gå i stå, fordi telefonen ringer - typisk mig.

Selvom stykket var fræset, var der temmelig meget græstørv, der skulle fjernes, men vi havde til alt held vores kompostkasser, så vi kunne komme af med det med det samme.

Vi brugte det meste af en weekend på det arbejde, men vejret var godt, humøret højt, for det blev så flot at se på. Nu var haven, eller jeg må vist hellere sige jordstykket, rigtig klar til at arbejde videre med. Det var det jeg havde glædet mig så meget til, siden jeg om vinteren havde siddet og tegnet min haveplan.

Haven fræses

Forventningens glæde var stor, da vi var klar til at bestille en til at komme og fræse vores have, for så kunne vi rigtigt komme videre med vores projekt.



 Vi havde valgt, at købe os fra det med fræsningen, det var ikke særlig dyrt, at få en entreprenør til at klare den opgave, da det næsten ingen tid tager for dem. Alternativet var selv at leje en noget mindre fræser, og bruge en hel del timer på selv at udføre opgaven.
Det var, som jeg tidligere har været inde på, nu 2. gang ud af 3 gange, vi har købt os til hjælp.

Det var på det her tidspunkt i forløbet, jeg sagde til min mand, at fra i dag, kan haven kun blive flottere og flottere for hver dag og år der går - det kom også til at holde stik. 

Sådan så det ud da jeg kom hjem til en nyfræset have.

Flytning af planter.

Inden vi kunne komme videre med vores nye haveanlæg, skulle de planter, der var tilbage i haven flyttes.

Stauder og andre småplanter fik midlertidig ophold i et jordstykke bag  garagen.

Planen var, at der skulle være surbundsplanter nede bag i haven, så det handlede om, at starte fra en ende, og få flyttet de rhododendroner, der var rundt omkring i haven, derned.



Rhododendron og andre buske er flyttet ned bag i haven. Træroden fra den
gran, bevares som dekoration/siddeplads.

 Det mest optimale ville have været, at bygge et rigtigt surbundsbed op, men det ville, til det store bed, have kostet en mindre formue i spagnum. Det blev istedet næstbedste løsning; der blev gravet store huller, og så fik hver rhododendron rigtig meget spagnum, og selvfølgelig vand i store mængder.

Rhododendroner er noget af det mest taknemmelige at flytte rundt med, også selvom det er forholdsvis store planter, idet de har en klumprod.
Rhododendronplanter der er blevet "pjevsede" at se på, kan man også roligt sætte saksen i, de skal nok skyde igen.
I haven var der er en rhododendron, som kun havde en´ stamme, ingen blade forneden, men lidt i toppen. Den kom i en krukke, for den ville jeg have at lege med. Jeg ville se, om det kunne lykkes at lave en flot opstammet plante ud af den.



Vi arbejder på at få magnolien fri af brønden.

 Ikke alt er lige let at grave op, og ikke alt lykkes lige godt. Vi havde en større magnolie ude i forhaven, som vi havde en kamp med at få op, den var plantet meget tæt på en brønd, men  kom dog til sidst op med brugbare rødder. Den blev plantet ned i haven, men måtte et par år senere fjernes, fordi den aldrig blev rigtig pæn. Om det var flytnngen, eller fordi jeg havde været for hård med saksen ved jeg ikke. Magnolier hører ikke til de planter, der er mest vilde med en beskæring.

Efter en større plante flytterunde, kunne vi sætte en medbragt bænk ned bag i haven, så vi kunne sidde og nyde synet af de nyplantningerne.
Jeg kan slet ikke lade være med, at glæde mig over selv de mindste ting vi får lavet. Folk udfra ville på det tidspunkt sikkert have tænkt: "Sikke et rod", men vi var glade, for det vi havde lavet, og det er jo i bund og grund det, det handler om, når det gælder private haver. Haven skal laves for ens egen skyld.


Der blev også tid til at nyde det vi havde lavet undervejs.




Kompostplads.

Efter at hæk og buske var kommet ud af haven, var der stadig en del oprydning tilbage i haven.

Der skulle laves en kompostplads, så jeg kunne komme af med affald. Jeg har et princip der siger, at jeg ikke vil fjerne mere end højest nødvendigt af det grønne affald fra haven. Kompost er en god måde at lave jordforbedring på.

Vi bor på en meget sandet jord; hvis jeg valgte at fjerne det meste af haveaffaldet, ville jeg meget hurtigt udpine jorden. Ved at bruge min kompost tilfører jeg i stedet hvert år jorden noget  humus, som er godt for jordens struktur, og samtidigt undgår jeg at skulle købe gødning i store mængder. 
En sandet jord virker som en si, den har svær ved at holde på vandet, men komposten er også med til, at jorden holder lidt bedre på vandet, fordi jordstrukturen bliver bedre.

Kompostpladsen skulle laves, så det var nemt at fylde på, men også så det er nemt at håndtere, når det skal stikkes om, og væk fra stedet igen.

Jeg fik fat i nogle gamle paller, de blev stillet op, så de kunne danne 4 rum, 2 som jeg løbende kunne fylde i hvert år, og 2 som jeg året efter kunne stikke den halvfærdige kompost over i.

Her ses min nyetablerede kompostplads. 1. og 3. rum bliver altid brugt til løbende til at fylde i, 2. og 4. rum til at stikke om i, så er det forholdsvis let at få det vendt rundt. Den firkantede kasse, der er til højre i billedet, er den gamle kompostkasse der stod i haven (besværlig at få komposten ud af), men det blev stukket om i en af de nye rum, og ville så være klar til brug året efter.

Min havesæson starter altid med, at tømme 2 rum for færdig kompost, derefter stikke foregående års grønne affald om, så der igen er 2 "nye" rum klar.
Det eneste "problem" jeg har er, at min kompost ikke bliver helt så varm, at den brænder alle ukrudtfrø af, i så fald skal den op på 70 grader. Jeg har valgt at leve med de ukrudtfrø. Jeg ved, hvilken slags uønskede grønne vækster jeg har i haven, og jeg sørger for, at de få skvalderkål jeg har ALDRIG havner på komposten, da det lynhurtigt ville blive et mareridt. Senegræs ville jeg heller aldrig fylde på, hvis jeg havde været så uheldig at have det i haven.

Det skal være skidt, før det kan blive godt

Endelig kom der en tidlig forårsdag, hvor vi kunne påbegynde vores store projekt. Nu skulle det meste af haven ryddes.

Et gammelt grantræ i forhaven, som havde kendt bedre dage, var det første der måtte lade livet, da min mand og en af hans bekendte gik i krig med motorsaven. Træet var kun lige fældet da en meget glad nabokone kom ud og fortalte, at nu kom der en masse lys ind i deres indkørsel og til deres morgenterrasse.

Det første træ der faldt for motorsaven.

I det år, hvor vi havde gået og set på de planter der var i haven, var vi kommet frem til, at meget lidt var bevaringsværdigt.
En sukkertopgran skulle have en chance, den havde på "bagsiden" været klemt inde mellem nogle andre buske, og var derfor noget bar på den side. Den blev stammet op, og selvom den stadig ikke var helt køn på den ene side fik den lov at leve, noget jeg er meget glad for nu, for den er kun blevet flottere med årene.

Der står rigtig mange stedsegrønne planter rundt i parcelhushaverne fra 70erne. En del af dem har været mange år om, at nå den størrelse de har i dag. Desværre bliver mange rykket op, fordi de er blevet for voldsomme. Hvis flere mennesker turde bevæbne sig med sav, ørnenæb og beskærersaks, kunne en del af dem stammes op, og blive flotte skulpturelle planter, som man ikke ser i enhver have. Jeg vil anbefale, at man prøver sig frem, for hvis alternativet er, at planten skal væk, kan man jo ingen skade gøre.

Det store grantræ i baghaven er fældet. Til venstre i billedet ses den sukkertopgran der fik lov at blive stående, den er på det tidspunkt stammet lidt op.

En klatrerose med røde blomster (jeg ikke kender navnet) , der var plantet på sydgavlen af huset, fik også lov til at blive stående. Ikke at den er noget specielt, men de røde blomster mod den gule væg var i orden, selvom blomsterne ikke havde nogen duft.

Derudover var der nogle stauder og en del rhododendron og lidt andre buske der kunne få lov til at blive i haven, men ikke på deres nuværende plads.

Efter grantræet i forhaven var væk, gik turen til baghaven, alle de buske der skulle væk, og der var mange, blev savet ned.

Det så vildt ud, da det hele var fældet, men der var kun en´ ting at gøre, starte fra en ende af, med at slæbe ud af haven. Der var ingen vej tilbage.........

Et stort arbejde med at slæbe grene ud i den store container vi havde lejet gik i gang.

Jeg står oppe i containeren, grene fylder ufattelig meget, hvis de ikke bliver mast godt sammen. Der var også alt for meget til, at der ville være fornuft i, at køre det væk på en trailer.

Det var igen til at være i haven, men der var stadig alle rødderne tilbage efter buskene. Den gamle udtjente hæk ind mod naboen, skulle også væk. Naboen havde i mange år ønsket at få den væk, så det blev vi hurtigt enige om.

Oprykning af rødderne og hækken er en af de få ting vi har købt os hjælp til  (kan i skrivende stund kun komme i tanke om 3 ting vi har købt hjælp til). Der kom en lille minigraver og klarede den opgave, det tog ikke lang tid.

De fleste ting vil jeg gerne selv lave i haven, men det den lille maskine kunne klare på meget kort tid, ville  tage meget lang tid at klare med håndkraft. Kroppen ville sikkert også have været mere end godt brugt.