31. oktober 2012

Efterår


Der er ingen vej udenom, efteråret er her.
De seneste nætter med nattefrost har fået mange blade til at falde af træerne, men der er nu også noget smukt ved de brune og gyldne blade, når de ligger under træerne :-)


De små egetræer holder på bladene længe.


Buskettet ud mod vejen er blevet meget åbent, her er der næsten ingen blade tilbage. De træer og buske der er her, er på ingen måde specielt spændende og flere af dem er i en sølle forfatning.
Det bliver spændende, om vi når at få det fældet i løbet af vinteren, så en lille frugthave i stedet kan komme til at se dagens lys :-) 


Skovhaven er blevet noget bar, men heldigvis nåede et par rhododendroner at blive flyttet herover, så der er lidt stedsegrønt at se på :) 
De stedsegrønne er dem jeg mangler mest her i haven, nu hvor det går mod vinter. Dem er der alt for få af, men det må jeg se at få gjort noget ved de kommende år.


Det her havde jeg ikke forventet at se, men ovre i skovhaven fandt jeg et par søde små martsvioler i blomst, utroligt at de ikke er bukket under for de seneste nætters frostgrader :-)


Vinen har smidt bladene. Jeg er meget glad for den beskæring, jeg gav den sidste vinter, og mon ikke den kommer til at brede sig over hele gavlen til næste år.


Stedmoderplanten i en forladt krukke kvitterer endnu med lidt blomster :-)


Lærken er meget smuk, som den står med de gyldne nåle op mod husets gule mur.


Efteråret er smukt, men ikke alt er ren idyl. Muldvarpene er for alvor rykket ind i haven igen........
Jeg fangede en for et par uger siden efter et par ugers jagt, men uha, uha, der er vist kommet et par stykker mere til, og de muntrer sig vældigt. Jeg håber de ryger i saksen de små bæster, men de har en vis evne til at undslippe fælderne flere gange, inden den ikke går længere.


Vores "lille" Zita vokser godt.
Her er H.J. og Zita lige kommet hjem efter en tur i skoven.
Vi er meget glade for Zita, selvom hun ind imellem opfører hun sig som en 2 årig, der skal prøve alt af. 
Andre dage opfører hun sig heldigvis eksemplarisk, og kan opføre sig helt, som vi prøver at lære hende hun skal :-)
Altså en helt normal hundehvalp ;-)

15 kommentarer:

  1. Hej. Ja,nu er der efterår, her hos os er der også mange blade især på græsplænen, så jeg må ud at rive dem væk. Men ellers er jeg næsten vinterklar - mangler kun et klippe stauder ned i et bed, så er jeg færdig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt for dig, at du er klar til vinteren. Jeg har ikke lavet nogle særlige vinterforberedelser her i haven, da der ikke er det helt vilde at gøre. Vi kunne godt samle nogle blade, men nu må jeg se hvad det bliver til. Hvis det kunne holde tørvejr på en fridag, kunne vi måske køre en tur med plæneklipperen, hvor der er opsamler på. I så fald kan vi hurtigt få samlet blade op :-)

      Slet
  2. Der er meget at gi sig til i en stor have, kede dig kommer du i hvert fald ikke til ;o)
    Lærken i krukken er ret fantastisk - der er næsten noget japansk over den :o)
    Vi har også lige haft muldvarp i plænen, men af en eller anden grund forsvandt den af sig selv inden vi nåede at finde fælden frem.
    Billedet af Zita og HJ er skønt, men det er som om mine øjne blir ved at fange udsigten bag dem... nøj hvor er det smukt. Jeg er rigtig glad for min udsigt over åbne marker, men jeg må alligevel sige at din udsigt slår den :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nok at tage sig til, men det med kedsomhed har nu aldrig lagt til mig. Jeg har så mange forskellige interesser, at min fritid er alt for kort til, at fordybe mig i alt det, jeg egentlig gerne vil fordybe mig i.

      Lærken har stået i den krukke i efterhånden temmelig mange år, og mosset i krukken er kommet helt af sig selv med tiden.

      Udsigten over engen er fantastisk hele året rundt, vi elsker den :-)

      Slet
  3. Ja vinteren kan vi ikke komme uden om, du må have plantet nogle stedsegrønne, så der bliver lidt mere grønt at se på. Dejligt at Zita er en god hund stadig væk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja stedsegrønt er ikke til at undværre. Det er godt for øjnene ikke mindst om vinteren, men det er heller ikke til at undværre til dekorationer.

      Slet
  4. Lærken i krukken er som skabt til farven på huset! En fantastisk effekt.
    Dejligt at se Zita og hvor er hun blevet stor siden jeg så hende sidst, og lille er hun absolut ikke mere!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lærken er god der på terrassen :-)
      Zita er vokset godt, 5 måneder er hun nu, så hun kan nå at blive noget større det næste års tid.

      Slet
  5. Typiske smukke efterårsscenerier, du viser, og hvor er Zita blevet stor.

    SvarSlet
  6. Hej Vivi.
    Herligt Zita er så dejlig. Ja, det er dejligt med lidt stedsegrønt ind imellem alt det andet. Det må man ikke glemme at plante, ellers er det alt bliver så gråt i gråt derude i vintermånederne. Og stedsegrønt kan jo være rigtig mange forskellige ting. Jeg kan især godt lide, når man placerer stedsegrønt op af en anden farve, fx en bøgehæk eller en rød kornel, så kan de fremhæve hinandens kvaliteter. Og stedsegrønne faste punkter i bedene er også smukt om sommeren. Fx buksbomkugler inde i et lidt vildt staudebed, eller en lav buksbomhæk omkring et eller flere bede. Men stedsegrønt kan fx også være bladene på juleroser, løvehaler eller andre stauder som har stedsegrønne blade. Afhængig af smag, er der mange muligheder man kan tænke ind, når det kommer til stedsegrønt. Rhododendron er selvfølgelig oplagt i din skovhave. Jeg kan forestille mig, at du vil bruge noget af vinteren på, at planlægge, og med din arbejdsiver, er der sandsynligvis allerede meget mere stedsegrønt i haven til næste efterår. Du har en stor og skøn have, at bygge videre på, fuld af muligheder, som du er rigtig god til at gribe.
    Ha' en dejlig dag. Med venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Som du skriver, så er stedsegrønne planter en stor blandet gruppe af planter. Jeg kommer nok til at bruge mange og meget forskelige med tiden. En vinterhave uden en masse stedsegrønt er noget flad i min verden, selvfølgelig er de også gode om sommeren, men da er der også så meget andet øjet drages af.

      Slet
    2. jeg er fuldstændig enig. Jeg hørte for nyligt en bekendt kalde buksbom for en kirkegårdsplante. Det kan da godt være, den også bliver brugt der, men jeg forstår nu ikke, hvis man vil undvære den af den grund. Der gror i øvrigt mange flotte planter på en kirkegård efter min mening, og man kan jo bruge planterne på nogle andre måder hjemme i haven. Selvfølgelig er der også planter jeg ikke bryder mig så meget om, men buksbom er i hvert fald ikke en af dem. Jeg ønsker mig også mere stedsegrønt i min have, så der kommer også stille og roligt lidt mere lidt efter lidt. Om sommeren giver de grønne planter øjet ro, eller små pauser, og det er jo heller ingen skade til. Men giver dig ret, det er mest i vinter halvåret de er vigtige.

      Slet
    3. Jeg synes, det er så synd, når nogen opfatter de stedsegrønne som kirkegårdsplanter, og dermed ikke vil bruge dem i private haver. Buksbom bliver heldigvis brugt mange steder efterhånden.
      Det er selvfølgelig heller ikke alle stedsegrønne jeg er lige vild med, lige som der også er stauder og løvfældende buske og træer, jeg ikke føler så meget for, men at vælge en hel plantegruppe fra, det forstår jeg simpelthen ikke.

      Slet
  7. Dejlige billeder, Vivi - også at din lille Zita, der er blevet stor. En frugthave lyder spændende, og så er jeg sikker på, din vin bliver stor og flot til næste år.

    SvarSlet