Gul daglilje.
Vi har en del stauder stående i potter, som endnu ikke er kommet i jorden, men på trods af at de ikke har de mest optimale betingelser, kommer de alligevel med blomster :-).
Geranium
Sommeranemone
Inden længe står Rosenakasien/Robinia hispida Macrophylla med blomster.
Det blev kun til ganske lidt havearbejde herhjemme i dag.
Selvom den første af mine miniplanteskolebede endnu ikke er gravet færdig, forhindrer det ikke, at det der er gravet, bliver taget i brug.
Der var en geranium nede på arbejde, der havde bredt sig mere, end der var plads til. Den blev tyndet lidt ud, og nu står de skud, der skulle have været på komposten altså hos mig :-)
Denne lille røde ahorn havde sået sig selv ude i Susannes have. Den har kun en ganske lille rod, men hvis jeg er heldig, kan jeg måske få den til at gro :-)
Igen i dag har jeg været ude hos Susanne og Thomas et par timer efter fyraften. Skulle egentlig bare save en busk ned, men inden jeg fik set mig om, var der gået et par timer med beskæring, opstamning, oprykning af vildskud og ukrudt ;-)
Nedenstående billeder er taget med mobil, og viser lidt af det ret store terrasse/haveanlæg ved deres private bolig, som jeg går og rumsterer med.
Det skal nok blive flot, når det hele bliver "løftet lidt", men der er til en del arbejdstimer, inden det hele er gået igennem.
Murene bliver synlige, efterhånden som de bunddækkende buske bliver beskåret.
I dag har jeg arbejdet mest i det stykke til venstre for ovenstående billede. Det billede jeg tog af dagens værk, blev desværre så uskarpt, at det ikke er værd at vise.
Havebassin, bro og stier.
Her ses det tydeligt, at en beskæring er tiltrængt.
Midt i billedet en trappe der også trænger til at blive ryddet for grønne vækster.
Det store røde ahorntræ t.v. i billedet er moderplanten til det lille selvsåede træ, jeg har plantet herhjemme i mit planteskolebed.
Selvom jeg har nok at gå i gang med i min egen have, kan jeg ikke rigtigt holde fingrene fra Susanne og Thomas have, for det er da skønt at se, hvor flot det hele bliver, efterhånden som man kommer frem i det haveanlæg :-)
H.J. har de skønneste billeder af nogle skovskadeunger på sin blog i dag :-)
Imponerende, at du har overskud til liiige at hjælpe til andet steds, for du har godt nok mange projekter i gang selv ;o)
SvarSletJeg vil gerne hjælpe børnene, specielt når det er med noget, jeg godt kan li at lave :-)
SletSå deilig at det blomstrer hos deg! Susanne og Thomas' have ser riktig spennende ut. Ønsker deg en flott uke!
SvarSletDet er dog en utrolig energi du har at arbejde i andre haver også - respekt siger jeg bare, men selvfølgelig vil man gerne hjælpe børnene:-)
SvarSletOg så tak for sidst i Koldign det var vældig hyggeligt at møde dig og H.J. IRL:)
Selv tak, det var også hyggeligt at hilse på dig :-)
SletJa jeg er også imponeret, men ingen tvivl om, at det bliver flot, efterhånden som du bliver færdig.
SvarSletDet er meget synligt, hvor man kommer til. Jeg har ikke lovet at ordne hele anlægget, men kan da vise dem, hvad der skal væk, og hvad der er bevaringsværdigt.
SletSusanne og Thomas skal også nok få ordnet noget selv, de er ret effektive, men de har bare 1000 andre ting, der er vigtigere at få styr på lige nu.
Hej Vivi
SvarSletDejligt med et løntilskud. Der kan skattefar sgu da ikke komme efter dig ;))
Og sikke dog et pragtfuldt sted Susanne og Thomas har fået købt sig der. Hold da op. Glæder mig til at se billeder derfra også.. :)
Nej mon dog, planter der alligevel bare skulle ende deres dage på komposten ;-)
SletDer kommer sikkert også flere billeder fra Øst Trøgelborg. Jeg er helt vild med det sted de har købt, men ikke med alt det arbejde de har fået med i købet, men havde jeg været 10 år yngre, havde jeg måske kunnet finde på det :-)
Hej Vivi. Dine planter er meget taknemmelige, og jeg glæder mig til at se, hvordan du bygger dine bede op. Det er spændende om den storkenæb du har sat små skud af, kommer sig. Sådan noget synes jeg er sjovt, hvis man kan få det til at lykkes.
SvarSletPlanen er egentlig bare at grave bedene, og så sætte en enkelt trækant op for at markere hvor bedene er.
SletStorkenæbbene skal nok komme sig, de er ret sejlivede :-)Er mere spændt på det lille røde ahorntræ, for det var en meget spinkel rod der var ved den, men forsøges skal det, og den ser stadig frisk ud i dag :-)
Ja det er da imponerende - og hvor er det tydeligt at se, hvor du har været - og hvor ikke!
SvarSletDet har jeg skrevet før, og gør det gerne igen - du er sej Vivi!