I sidste uge var jeg igen på kursus. Denne gang var det "Anvendelse af stauder i grønne anlæg".
I løbet af kurset var vi blandt andet nede og se Gråsten Slotspark, hvor der er nogle kæmpestore farvestrålende staudebede.
Vi var så heldige, at få en aftale i stand om en guidet rundvisning med slotsgartneren :-)
Læn jer tilbage og nyd synet af de skønne staudebede.
Bedene var en skøn blanding af stauder og et årige sommerblomster. Her med buske som baggrund.
Løvefod, løvehale, kæmpeverbena, høstfloks og montbretia er nogle af de planter, der ses på ovenstående billede.
Her et område med gyldne efterårsfarver :-)
Her er et helt andet indtryk med de mørkrøde farver.
Sikke et skue - jeg glæder mig virkelig til, at jeg skal i gang med at etablere staudebede herhjemme :-)
Jeg er helt vild med sammensætningen af de gule rølliker og lilla kæmpe verbena.
Her er et bed, hvor bygningerne står som baggrund. Det giver et noget andet indtryk end buske som baggrund.
Det er så smukt, så smukt :-)
I baggrunden er dagliljer brugt langs stien.
Ovre bag prinsessehuset, som jeg kalder det, var også et skønt staudebed.
Alle vegne er bedene en blanding af stauder og etårige sommerblomster.
Montbretiaen her har en skøn farve, som jeg ikke tidligere er stødt på.
Sådan en tur får det til at krible helt vildt i fingrene efter at komme i gang på hjemmebane, selvom det slet ikke kan blive bede i de størrelser - mindre kan heldigvis også gøre det ;-)