19. august 2012

Det er blevet hverdag igen.


Efter en dejlig men som sædvanlig alt for kort sommerferie, kaldte hverdagen igen mandag morgen.
Uha, uha bryder mig ikke om at blive vækket tidligt om morgenen af det larmende udyr af et vækkeur, der står på mit natbord !!


Det er lidt hårdt at starte på arbejde igen..........., men heldigvis kan jeg sidde her og slappe af og nyde udsigten, når jeg kommer hjem :-)


Der er stor frodighed i mit planteindslag.
 

Violfrøstjernen er jeg helt vild med :-)


Vinen gror lystigt, og er et par steder tæt på at være ude i fuld længde.


I løbet af ugen, er det begrænset hvad vi har fået lavet på hjemmefronten, men fredag fik H.J. givet fronten på hundegården træbeskyttelse.




Godt med lidt farve på det ubehandlede træ, det er noget pænere at se på, og selvfølgelig også godt for træet :-)


Jeg kunne selvfølgelig også lige så godt tage mig sammen og blive lidt effektiv ;-)
Det kom til at gå ud over disse buksbom, som længe har været et hængeparti. De fik en tur af "grovfilen".
Det var heller ikke for tidligt, hvis det skulle være i år.


De blev formklippet, så de ikke længere vælter ud over terrasse og plæne. Som det kan ses, blev der klippet temmelig meget af hver plante.


Formen er ikke helt perfekt, men den bliver rettet til hen over de næste par år.


Flere og flere ting rykker ind i mit reskabsrum. Det er dejligt at få et ordentligt overblik over mine haveting :-))


Det er altid godt med et lager af urtepotter.
Glæder mig til om at par år, hvor vi forhåbentlig igen har et drivhus, så bliver der virkelig brugt for urtepotter i alle størrelser, når der skal prikles og pottes op.


Rom blev ikke bygget på en´ gang, og det bliver vores nye sted heller ikke.
Vi har stadig mange hængepartier, bl.a. at få værktøjet hængt op. Stille og roligt får vi heldigvis styr på mere og mere herude i vores nye hus og have :-)


Vores dejlige lille Zita, som vokser ganske godt, bruger vi selvfølgelig også en del tid på.


Her ligger hun i sit bur bag i bilen.


Dygtig og dejlig er hun, men også vild, fjollet og legesyg, når det tager hende.
Hun elsker f.eks. det reb H.J. står med. Der er til mange timers god leg og underholdning i sådan et stykke ;-)


Det er altså sjovt, når vi vil trække i reb med hende.


"Jeg kan da også selv ligge og hygge mig med rebet, når mine mennesker ikke gider lege med mig mere..............."

12. august 2012

Vindruerne vokser


Drueren på vinen vokser, her i det fine sommervejr som endelig har indfundet sig, så mon ikke der er nogen af druerne, som når at blive modne indenfor den næste måneds tid.


Jeg er meget spændt på, hvordan de smager.


De udendørs druer vi havde, da vi boede inde i Billund, var sent modne og små, men smagte skønt.

11. august 2012

Det er lige før, jeg tror vi bor midt i en Morten Korch idyl.


Der har været et nordisk træf af veteranbiler her i Billund -Grindsted området i dag. I formiddags var der et optog inde i Billund med dem, som H.J. gerne ville have set, men vi troede det var senere på dagen, end det var, så det nåede vi ikke. 

I eftermiddags da vi ville tage en lille pause fra arbejdet med at rydde op i værksted og stald, fik noget af en overraskelse. Alle veteranbilerne kom forbi lige foran vores hus, så H.J. fik set veteranbiloptog på første række :-)

De er superskønne de gamle biler, og det var lige før, jeg troede vi boede midt i en Morten Korch idyl. Fantastisk syn med så mange gamle biler. Vi har læst, at der deltog 55 biler.

Hvis du ikke er til veteranbiler så hop af nu, for du vil blive bombarderet med en masse billeder nu.
Den ene skønne gamle bil efter den anden kom forbi, og H.J. har taget en skøn, skøn billedserie af dem, og i får dem alle her:
















































































































































































Tænk, en ganske almindelig lørdag eftermiddag kunne blive så hyggelig.
Alt dette foregik lige uden for vores dør.
Glade veteranbilister der vinkede og hilste, og de fleste klædt i tøj der svarede til den årgang, deres bil havde.