7. september 2012

Nu mangler jeg kun lige det sidste..........


Lidt i går og et pænt stykke i dag :-)
Det skrider rigtig godt frem med skovbedet. Nu mangler jeg kun lige det sidste.
H.J. gav en hjælpende hånd med i dag, som opsamler og trillebørfører. Det rykker rigtig meget, når vi er to mand derude en time :-))






Kanten hele vejen rundt er ryddet nu.


Her kommer en tur ind på skovstien fra øst.






Her er turen fra vest.




Stien skal have et lidt bedre sving på venstre side.


Prøv lige at se, der mangler ikke ret meget i, at bedet er ryddet for græs, måske i morgen.........


Et større sten/murbrokke opsamlingsarbejde venter forude.
Der ligger murbrokker fra det gamle hus, som brændte overalt i jorden, men det skal vi nok få styr på.


Her har Zita travlt med at grave i et muldvarpehul, så det er ikke kun os der har fået brugt noget energi ;-)

5. september 2012

Det er ikke Hokus krokus


Jeg nyder det fine septembervejr, vi har fået tildelt den sidste uges tid. Selvom der er kommet et par småbyger ind imellem, har det ikke været mere, end jeg sagtens har kunnet gå i haven hver dag i denne uge :-) 


I virkelighedens verden går det ikke så stærkt, som når vi ser Hokus krokus på tv.
Mit skovbed bliver ikke færdig på 2 dage, men det går planmæssigt fremad, og jeg glæder mig vildt til, jeg kan begynde at plante :-)
Ind til videre har jeg arbejdet på bedet i en uge. Hvis alt går som planlagt, forventer jeg at have ryddet det sidste i løbet af weekenden. 


Nu kan bedets størrelse ses. Det bliver omkring 13 meter langt, og 6 meter hvor det er bredest.
Her i forgrunden hvor der stadig er græs, vil jeg plante et par Dronningebuske, som jeg har stående klar i potter. 


Umiddelbart synes jeg ikke, jeg har nået voldsomt meget i haven i år, men i den østlige ende af haven vidner haveaffaldet om noget andet.
Alt haveaffald bliver kørt ud i denne ende af haven, hvor det kan ligge og formulde. Det er ikke tilfældigt, at det havner her, men et led i en større plan om at få hævet jordhøjden her ;-) 


Zita nyder at være med i haven, og jeg hygger mig med at have hende med. Hun bliver så dejlig træt efter et par timer derude, hvor hun får brugt en masse energi på at løbe, snuse, grave, lege og selvfølgelig blande sig lidt i mit arbejde ;-)

4. september 2012

Skovhaven begynder at tage form


 I dag fik jeg hjørnet som er længst t.h. i billedet ryddet for græs. Det betyder at det store bed i skovhaven begynder at tage form :-)


Det er ikke kun græs der kæmpes med, men også en hel del sten. Der ligger stadig en del mindre sten og murbrokker i stykket, som skal fjernes, men dem tager jeg senere.


Den grønne busk foran i bedet er et Ærtetræ/Caragana.


Nu træder en af stierne gennem skovhaven rigtig i karakter. 


Her ved Caraganaen er der nogle Martsvioler, som jeg selvfølgelig har ladet blive.


 Stien fra modsatte side.




Jeg bliver så glad, når jeg ser bedet forme sig.
Inden længe kan jeg begynde at plante, og få et lille stykke "rigtig" have i min store grønne have ;-) 


Mere arbejde venter forude, men tror jeg er ved at være omkring halvvejs med at rydde det, der skal være bed.


Zita har været med mig i haven de fleste dage. Hun bruger en masse energi på at løbe rundt, gø af hakkejernet, hive græstørv af min greb, når jeg  løfter det over på trillebøren, og hente pinde i den store grenstak for at slæbe dem tilbage i bedet.
Det kan være lidt besværligt at have Zita med på havearbejde, men hun bliver heldigvis bedre og bedre til at lade mig arbejde i fred, og hun kan jo lige så godt lære det nu som senere :-)

Alt hvad der bevæger sig er også vældig spændende; godt jeg ikke er frø eller mus, når Zita er i nærheden, for de slipper ikke fra hende med livet i behold ;-)

3. september 2012

Der arbejdes på projekt skovhave


Med fare for at det bliver lidt af en parodi, kommer der igen lidt billeder fra skovhaven.
Igen idag har jeg arbejdet på projektet. Der er lidt vej endnu, men jeg glæder mig over hver en græstot der forsvinder, og det bed der er ved at tage form :-)


Der bliver klippet og beskåret.


Inden længe kan jeg begynde at plante de første planter fra planteindslaget over i mit nye skovbed.


En lille tur over i planteindslaget var næsten et must ;-)
Jeg elsker de gyldne efterårsstauder, men det er ikke lige dem, der skal i det nye bed.


Rhododendroneren skal derimod derover.


Det skal de stedsegrønne planter som står her først for også, samt en masse småplanter :-)

2. september 2012

Høstmarked i Geografisk Have i Kolding og mere skovhave.


Formiddagen gik med en tur til høstmarkedet i Geografisk have i Kolding, det er altid hyggeligt at aflægge det et besøg.


Der er et pænt stort antal boder, men ikke tilnærmelsesvis så mange, som når der er plantemarked grundlovsdag. Til gengæld er det hyggeligt og noget nemmere at komme ind til alle boderne og se her til høstmarkedet :-)


Mange planter skiftede ejer. Jeg holdt mig i skindet endnu engang, men ønskesedlen er ved at være laaaaaang ;-)
Til næste år tror jeg, at jeg er ved at være klar til lidt indkøb af planter igen :-))


Der var mange flotte opstillinger, og denne efterårsbuket er da skøn :-)


Vel hjemme igen hoppede jeg i arbejdstøjet, for at tage endnu en lille tørn i skovhaven.
Zita fik lov at komme med på havearbejde, hun er ved at finde ud af, at hun skal holde lidt afstand til mine haveredskaber og ikke gø af dem hele tiden.


Det skrider planmæssigt frem.




Et enkelt sted i bedet er jeg ved at have ryddet for græs ud til græsstien, der går mellem det bed jeg lavede i foråret, og det nye bed jeg er i gang med.
Stiens "belægning" skal ændres fra græs til træflis, men det må komme senere.




Det bliver godt, når der bliver bede på begge sider af stien.


Det går egentlig rimelig hurtigt med at få hakket græsset op, men er til gengæld også et stykke arbejde, jeg kan holde varmen ved.
De fede må svede, er det ikke det der siges...............og det gør jeg ;-)

1. september 2012

Et par timer i haven


Det blev sidst på eftermiddagen før vi kom i haven, men et par timer, kan godt rykke lidt :-)
Billedet herover viser, hvor jeg kom til med skovhaven den anden dag, bemærk også lige det yderste af en mindre grenstak t.v.


H.J. fik klippet græsplænen, hvilket tager små to timer, når det ude ved vejen også bliver klippet.
Jeg fortsatte med at gøre bed ren i skovhaven - mon ikke snart jeg kan få flyttet et par af mine medbragte Rhododendroner herover........


Det begynder da at ligne et bed ;-)


Vi fik flyttet en mindre stak grene, der lå mellem gyngerne og det kommende skovbed, over i en anden stak, så græsset kunne blive klippet her.


Her ligger en pæn bunke grene og venter på, at vi får os taget sammen til enten at købe eller leje en flishugger. Der ligger også grene i en anden stak, så rod har vi også lavet i vores nye have........


Her er blevet skabt en lille græssti ind til de syrener vi plantede for ikke så længe siden, og videre bag om det egetræ vi fik stammet op tidligere på året.


Jeg elsker små stier, så man kan gå lidt på opdagelse ;-)


Her ved mine nyplantede syrener har jeg lavet et lille forsøg. Jeg har ikke fået gjort rent mellem planterne, men har i dag lagt et pænt lag græsafklip hen over græs og ukrudt, afklippet er ikke lagt helt ind til syrenerne. Håber det kan holde græs og ukrudt nede, uden at være for stærk for syrenerne.


Her er udsigten over noget af haven set fra græsstien og ud mod haven.


Glæder mig til at komme videre med skovhave projektet :-)