Dagen startede med sol og dejligt vejr, så jeg smuttede en tur ud i haven med kameraet, inden vi kørte på landet.
Blodblommen står, og er ret så yndig med en masse fine lyserøde blomster :-)
Påskeliljerne står i blomst.
Perlehyasinter og primulaer blomstrer, og en masse andre småplanter er på vej op.
Anemoner og bag dem en Pieris i blomst.
Forsythiaen er helt fyldt med blomster.
Vi er meget glade for vores lille læhjørne mod vest :-)
På landet startede jeg også dagen med at tage billeder, mens vejret var fint og solrigt :-)
I skovbedet blomstrer mine primulaer :-)
Min Fritillaria står med begyndende blomsterknopper.
Inden længe folder denne Trillium sine fine bordeuaxfarvede blomster ud :-)
I skovbunden dukker disse planter op. Det må være Judaspenge.
For glem mig ej´en er begyndt at blomstre, hvilket de også gør her hjemme i haven.
Et kig på min, ind til videre, lille køkkenhave. Rabarberne er ved at komme i gang efter flytningen. Purløgen står fint, og løvstikken skal nok begynde at vokse :-)
H.J. syntes, denne lille vilde blomst var værdig til at blive fotograferet, selvom den ikke hører til dem, der skal have en plads i haven ;-)
Flere gange i weekenderne kører grupper af cykelryttere forbi.