5. marts 2013

Anlæg med brostensmur, trappe og chausse´sten belægning i buer I


I denne uge er vi i 4 mandsgrupper i gang med endnu et anlæg.
I går fik vi klaret tegning, afsætning, bygning af galger og en del af stensorteringen.


Her til morgen kunne vi gå i gang med at sætte muren.




Muren der går hen mod trappen har jeg bygget + lidt af den længst til højre.
Det hele bliver bygget op i vådt sand, så ikke nogen hjælp her i form af beton. Det er klart der må være sådan, når det er på et kursus, hvor anlægget skal rives ned igen og materialerne genbruges.


 Jeg elsker at arbejde med natursten, i mine øjne er det et superflot materiale, som man kan lave de skønneste anlæg med.
Der er kun en´ ulempe, hvis jeg gerne vil arbejde med f.eks. brosten herhjemme. Det er et temmeligt dyrt materiale, så det er desværre ikke noget, jeg har økonomi til at købe hjem af i ubegrænsede mængder..........., der skal jo også være råd til planter.

4. marts 2013

Havens stedsegrønne planter

Jeg er meget stor tilhænger af stedsegrønne planter i haven, og for mig er de helt uundværlige.
Egentlig synes jeg ikke, jeg har ret mange stedsegrønne planter i min have endnu, men en tur med kameraet viste at der alligevel er flere end jeg havde regnet med :-)


Rhododendronerne er nogle af mine yndlings stedsegrønne.
De kan være meget forskellige i løvet, her er det en R. yakushimanum. Den har lidt aflange blade.


R. lavendula, har en meget skøn vinterfarve.


Midt i billedet er det R. orbiclare, som har runde blade.


Thujaer er en stor plantegruppe, og de findes i mange forskellige afskygninger.
Her er det Thuja Smagrad, som bliver et højt og slangt træ.


Her er det en noget bredere udgave af en Thuja, som har meget gule nåle.


Ikke alle Thujaer bliver lige store, dette er en kugleformet eksemplar. Den er meget gylden i nålene specielt om vinteren. En del tror måske den fejler noget, men det gør den ikke :-)


Gran findes også i mange afskyninger. Her er det  helt almindelige rødgraner. De er gode til at skabe læ. 


Nobelis gran.


Blågran.


Her er en buksbom, som har fået lov at så uden beskæring.


Buksbom er rigtig gode til formbeskæring.


Buksbom er ikke kun grønne planter, her er et brogetbladet eksemplar.


Søjleformet taks, hvor de nye skud har gule nåle.



I gårdhaven står et par halvstore cypreser, de er blevet alt for store, til det sted hvor de står, og må lade livet på et eller andet tidspunkt.


Cypres kan være meget forskellige, her i indslaget står et par trådcypres, og venter på at blive plantet ud i et bed.


Denne kristtorn har fine små blade, og er meget dekorativ i juledekorationer og binderi.


Laurbærkirsebær.


Brogetbladet benved.



Det er ikke kun træer og buske der kan være stedsegrønne, der er også en del staude, der er det.
Her er det bjergte, som er rigtig god i surbundsbedet.


Vincaen står med sine fine blanke blade.


Efeu.


Hasselurt.


Porcelænsblomsterne står med deres fine små rosetter.


Kæmpe stenbræk er også stedsegrøn, men ikke ligefrem en fryd for øjet på dette sted lige nu. Det er ellers en plante jeg sætter stor pris på. Bladene er gode som bunddække, men også i dekorationer og buketter.

3. marts 2013

En herlig forårssøndag i haven


Sikke dog et skønt vejr vi har haft i dag :-) 
Endelig var lysten der til, at tilbringe en god lang dag udenfor.
I formiddags kørte H.J. og Zita en tur ud på heden, mens jeg fik stillet an til dagens gøremål i haven. I kan se nogle skønne billeder af Zita på H.J.´s blog.


Jeg gik i gang med at flytte træstykkerne fra ahorntræet.


Træet skal ligge her, til vi skal have det kløvet.




Der er nok at gå i gang med........


Tid til frokost, lidt "brændstof" skal der jo til ;-)


Træstakken vokser. Det kommer til at give varmen op til flere gange, før det havner i brændeovnen.




De nederste stykker fra træet er nogle ordentlige bamser.


Det er med at holde tungen lige i munden, når jeg kører hen over den ujævne plæne, for der pæn med vægt på den lille sækkevogn.


Nu gider jeg ikke mere i dag.


Jeg tror, jeg vil have fat i en økse til at flække de sidste kæmpeblogge med, før jeg flytter dem ;-) Den ene er så tung, at jeg frygter at sækkevognen ellers kolapser under vægten.




H.J. har været i gang med kompostkværnen.
Jeg er stadig imponeret over, hvad den lille maskine kan klare :-)


Det er dejligt med så meget flis, der kan komme ud på stier og i bede :-)


Her har vi et hængeparti med grene, der har lagt helt siden sidste forår.




H.J. er godt i gang med at fjerne det hængeparti :-)


Forår og sol, et par havestole kom frem fra deres vinterhi.
Det er meget rart med et par siddepladser, når vi trænger til et hvil.


Årets første kaffepause i haven. 


Vintergækkerne er godt på vej, jeg er vild med de små forårsbebudere :-)