Viser opslag med etiketten Geografisk Have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Geografisk Have. Vis alle opslag

3. maj 2011

Damen med bierne


I søndags da vi var i Geografisk Have, fik vi en lille snak med en dame, som har et par bistader inde i haven. Hun var rigtig god til at fortælle om sin hobby med bierne. Det er altid spændende at høre mennesker fortælle om det, der optager dem, og man bliver bestemt ikke dummere af det.



Der er et eller andet fascinerende ved bier, og ingen tvivl om, at det er en helt videnskab, hvis man skulle sætte sig ind i det.


Biavler bliver jeg dog aldrig, for jeg er faktisk lidt utryg ved dem, fordi de kan komme i tanke om at stikke (ved godt det som oftest er ens egen skyld,  hvis de gør det ;-))







2. maj 2011

Små anlæg.


Jeg er meget betaget af, at gå og se på planter, og de lange kig ud i haven, når jeg er i Geografisk Have i Kolding. Der er dog også små fine anlæg placeret rundt omkring i det store anlæg.



1. maj 2011

Geografisk have 1. maj 2011


Vi har været en tur i Geografisk Have i Kolding i dag. Det er skønt, at gå en tur derinde, og se på alle træer, buske og blomster. De løvfældende planter står med deres friske nye blade, og der er allerede en masse forskellige planter der blomstrer.




Er man planteinteresseret, er det en ekstra fin oplevelse at tage derind, for de har rigtig mange forskellige planter fra mange steder i verden. Indenfor mange af planterneslægterne, har de også mange forskellige arter, så det er virkelig spændende. Jeg ser noget "nyt", hver gang jeg er der :-)


Mange planter kan både ses på afstand, men også tæt på.


Vi har købt et medlemsskab i Geografisk Haves venner, og har dermed fri adgang til haven. Jeg  håber derfor på, at vi kan få tid til at køre derned en gang om måneden her i sommerhalvåret.



Jeg er helt vild med denne konvalbusk. Den har en fantastisk stamme.












27. marts 2011

Geografisk Have, Kolding 27. marts.

Sidste efterår var vi til høstmarked i Geografisk Have i Kolding. I den forbindelse blev vi medlem af Geografisk Haves Venner. 
I dag havde de et arrangement med guidet rundvisning i haven, generalforsamling og foredrag. Vi kørte derned og deltog i rundvisningen og generalforsamlingen.

Selvom det stadig er tidligt på året, holder jeg utroligt meget af at komme i haven. Jeg var der også i januar i forbindelse med et kusus.
Her inden alle de løvfældende træer og buske springer ud, kan jeg bruge meget tid på at iagttage farverne på træernes stammer. Det kan være utrolig smukt :-)

Inde i væksthuset var disse flotte kameliaer i blomst.

Jeg kunne ikke stå for det dekorative træ i væksthuset.

Iris der stod i blomst, dem må jeg simpelthen have anskaffet nogen af til min egen have.

Jeg syntes, birkestammer er utroligt smukke.

Udsigt.

Troldnød/Hamamelis i blomst.

Birk og kornel, så farvestrålende kan planter tage sig ud i vintertilstand.

Prøv lige at se den store rhododendron, som står i blomst allerede nu.

Den måtte jeg have navnet på !  R. oreodoxa, den SKAL vi have fat i til vores egen have. Jeg kan slet ikke leve uden ;-)

Det er da flot her sidst i marts. Der blev fortalt, at den også kunne have blomster i november.

På vejen mod Kolding passerede vi denne skønne rundkørsel i Egtved, fyldt med krokus.