Jeg havde lidt overskud af mindre sten fra mit bassinprojekt. De måtte kunne bruges til noget. Jeg besluttede mig for at lave en lille siddeplads bag havebassinet, hvor de kunne bruges som belægning.
Det var et af de mindre projekter, men alligevel sjovt at lave.
Jeg fjernede nogle trædesten, som lå hvor siddepladsen skulle være. Væk med noget jord, på med noget sand.
Der blev trukket nogle snore, så jeg havde den rigtige højde og hældning at arbejde ud fra.
I kanten blev der lagt nogle større sten, for at holde lidt på det hele. Derefter skulle der laves lidt puslespil med de små pigsten, så der ikke blev alt for meget mellemrum mellem dem.
Til sidst blev der fyldt sand mellem stenene, og "hokus krokus", så var det lille projekt klaret.
Viser opslag med etiketten Anlæg af haven 2008. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anlæg af haven 2008. Vis alle opslag
21. januar 2011
19. januar 2011
Anlæg af rosenbed.
Jeg har altid holdt utrolig meget af roser, og havde en drøm om, at få plantet nogen i forhaven.
Mit kendskab til roser var og er meget begrænset, og vi har ikke det bedste rosenjord herinde midt i Jylland, men det skulle alligevel prøves.
Hvilken rose skulle jeg vælge.........det syntes jeg var svært.
Farven skulle være over i det hvidlige, det skulle være en buketrose med mange blomster, ikke for høj, den skulle være remonterende og helst med duft.
Valget faldt på en gråsten slotsrose, selvom det med duften ikke helt blev dækket ind.
![]() |
| Lergranulat, kompost og jord blandes. |
Det første år kom de rigtig flot, men lusene kunne vældig godt li dem, så det forblev ikke helt, som min drøm om et flot rosenbed.
Vinteren 09/10 var hård ved mine roser, selvom jeg havde dækket dem med gran. Et par stykker gik til, og nye måtte plantes.
Selvom jeg syntes, jeg prøver at være god ved dem, med topdressing, gødning og vand er de ikke helt, som jeg ønsker. Bladene forbliver ikke friskgrønne hele sæsonen, og en del falder af før tid, så de ser lidt trælse ud hen på sæsonen.
Er noget spændt på, hvordan de bliver her i år, om de skal blive stående, eller om jeg skal opgive mit rosenprojekt.
Abonner på:
Opslag (Atom)











