Efteråret er det perfekte tidspunkt til flytning af stauder og planter i det hele taget.
Jeg havde nogle stauder stående i bedet ude ved indkørslen, som skulle flyttes, for her skal der også rodes rundt med store maskiner, forhåbentlig i det tidlige forår.
Godt jeg har fået gravet de sidste planteskolebede, for jeg har virkelig behov for bar jord til alle de planter, der skal deles og flyttes rundt med.
Allerede nu er der kommet masser af planter i de nye planteskolebede.
Vand skal der til, for det ser ikke ud til, at der kommer ret meget fra oven i den nærmeste fremtid.
Der skal snart til at ske lidt i forhold til nogle blivende bede. Der er trukket en snor midt i billedet, det er bagkanten af det orange-gule bed. Køkken- og snithaven skal gå op til snoren fra den anden side.
I dag har jeg fået sat af til bedet. Der skal være en tre meter bred græs sti mellem det orange-gule bed og skovhaven. Skovbedets kanter skal også justeres lidt, så det får en pæn blød kant.
Her ses tydeligt, hvor græs stien skal være.
Her set fra modsatte side.
Inde i skoven er der for efterhånden længe siden lavet et lille stykke sti,..........
................den skal gerne forlænges lidt i år. Her er sat af hvor stien skal gå fra modsatte side. Græsset til højre i billedet skal vige til fordel for mere bed.
Nu er der sat af til en del gravning, så nu er det bare med at komme i gang ;-)
Et tilbagevendende projekt på denne årstid er muldvarpejagten.
Endnu en uheldig muldvarp er smuttet i fælden.
Ih hvor jeg beundrer den gode og langsigtede planlægning og ikke mindst din energi. (Skriver jeg og lægger et lunt tæppe tæppe over min dovne krop som ligger på langs på sofaen)
SvarSletDet er så dejlig nemt at gå til arbejdet, når jeg på forhånd har planlagt, hvad der skal laves :-) På den måde håber jeg også på, at det hele kommer til at gå op i en højere enhed, selvom det er et langsigtet projekt vi jeg er i gang med.
SletGlæder mig til når du holder åben have en gang i fremtiden
SletDer kommer til at gå mellem 2 og 4 år endnu, men når frugt- og køkkenhaven er nogenlunde på plads, og der er kommet et par blivende bede, kan vi så småt være bekendt at åbne haven (så er der anlagt min. 1500 m2). Der er jo ingen der siger, at hele grunden skal være anlagt, inden vi vælger at byde indenfor :-).
SletDet bliver en veritabel park, inden I bliver færdige. Ikke så sært, at du producerer planter i store mængder. For resten, fine billeder af Zita forleden.
SvarSletJa det er projekt fra mark til park, og der skal bruges MANGE planter. Det er bestemt ikke for sjov, jeg har lagt ud med at lave planteskolebedene, dem bliver der brug for de næste mange år ;-)
SletDet er rigtig fint med markeringerne. Det giver allerede nu en god fornemmelse af, hvordan det kommer til at se ud.
SvarSletJeg måtte også lige tilbage og kigge på min yndlings-bloghund :)
Ja et par pinde kan se ud af meget ;-)
SletDer er styr på det hos dig, godt du har masser af erfaring at trække på.
SvarSletJeg håber da, jeg har styr på mit projekt ;-)
SletHold da helt op en foretagsomhed, jeg bliver helt forpustet. Der er godt nok gang i diverse projekter. Det ser spændende ud og jeg glæder mig til at fortsættelsen. God arbejdslyst hilsen Dorthe
SvarSletDer er nu ingen grund til at blive forpustet, så stærk går det ikke ;-) Jeg er også selv spændt på at se resultaterne :-)
SletHej Vivi,
SvarSletSikken et arbejde I skal i gang med! Det må jeg nok sige - men med så meget andet her i livet, bliver det med garanti hele besværet værd :-)
Rigtig gode billeder af jeres smukke hund i forrige indlæg.
God fornøjelse med graveriet,
Kh Mathias
Jeg hygger mig med at være i haven og nyder hvert et sekund derude.
SletGravearbejdet giver synlige resultater for hvert et spadestik, så det er nemt at finde drivkraften frem :-)
hold da op du har travlt :) det må være dejligt med så dejligt meget plads at boltre sig på :)
SvarSletKH
Marianne
Ja det er skønt med så stor en legeplads :-)
SletHold da op - I har nået meget siden I overtog huset. Spændende at følge arbejdet-:)
SvarSletJa det begynder så småt at tage form i den vestlige ende af haven :-)
SletHold da op et projekt. Det ender med at bloggen skal have navneforandring til: Fra mark til park!
SvarSletKlart at du har brug for en masse planter til at fylde i alle de bede du planlægger.
Det er spændende at følge.
Hvis bloggen skulle have ændret navn, så havde det vist været på sin plads, at gøre det da vi overtog stedet her. Jeg fortsætter som Mit grønne univers. Det navn dækker meget godt alt indenfor det grønne område ;-)
SletHej Vivi
SvarSletJa det er nu der skal graves inden frosten kommer.
Det kommer til at blive så flot, utroligt hvad nogle pinde i jorden kan gøre ved forestillingen om det færdige resultat ;o)
Afsætning gør rigtig meget for forestillingsevnen for andre. Jeg visualiserer meget, så det ændrer ikke så meget ved mit indre billede.
SletFrosten må gerne vente et pænt stykke tid endnu, for ellers kan den hurtigt sætte en bremse i for projektet. Jo mere jeg når inden vinteren, jo bedre er det :-)
Hej Vivi. Det giver bare mening når man ser dine "pinde".Det må da være lidt spændende at planlægge sådan en stor have.Men det kræver da noget energi og erfaring.
SvarSletGlæder mig til at følge det til foråret.Rigtig god weekend til dig Jette
Det er da vildt spændende, at planlægge og anlægge en stor have :-)
SletDu har da stauder i rå mængder, men du får jo også brug for dem :o)
SvarSletJeg er sikker på, at dit orange-gule bed bliver rigtig godt, det gør det jo som regel når du går i gang ;o)
Jeg er vild med din skovhave, og stien gør det bare endnu bedre :o)
Ha en go aften...
Håber mit orange-gule bed bliver godt, men lykkes sammensætningen af planter ikke i første omgang, kan jeg jo altid ændre lidt på det ;-)
SletStien skal gerne blive rigtig lang med årene, og jeg glæder mig vildt til jeg engang når op på over 100 m stier :-) Det blvier så fedt, at kunne gå en længere"skovtur" i vores egen have :-)
Jeg er dybt imponeret og misundelig over din energi. Parken bliver garanteret super flot,.
SvarSletTak, og jeg håber naturligvis på et godt resultat :-)
SletSikke et projekt, du har gang i - respekt!
SvarSletHjerteligst