8. oktober 2013

Æbler, planteindkøb og mere gravearbejde


I dag har jeg været på besøg hos en veninde, selvfølgelig for at få en hyggesnak, men også for at hente æbler. Æblerne kan stå og pynte, til de skal bruges til æblekager, æbletærter og æblemos :-)


Birkegrene er også blevet slæbt hjem. De skal bruges til dørkranse.


Langt om længe har jeg været en tur på planteskole, for at købe (Jer der har læst med gennem de sidste par år ved jo, at jeg ikke har købt planter siden foråret 2011)  Hvor er det SKØNT endelig at nå så langt, jeg kan hente lidt planter hjem til vores nuværende have :-)
Det var ikke det helt store indkøb denne gang, men alligevel........, jeg fik fat i 2 ud af de 3 planter, jeg havde planlagt at købe.
Mine ny indkøb får også lov til at stå foran huset og pryde, til de skal i jorden.



Her er det en Cornus mas/kirsebærkornel, som skal bruges i mit nye bed. Cornus mas har en buskformet vækst, men kan også stammes op til et lille træ. 
Det er som et lille træ, jeg vil have vores, så jeg fandt en plante, med en fin gennemgående gren, som jeg kan gå og forme på. 


Den anden plante er en Cornus Alba ´sibirica´/Rødgrenet kornel. Det er lidt underligt med den busk; mange kalder den rød kornel, hvilket det ikke er. 
Det er en hvid kornel, som navnet alba fortæller. 
Hvorfor den hedder hvid kornel i stedet for rød kornel, som ville være et oplagt navn pga. grenfarven, ved jeg ikke.


Den rødgrenede kornel er virkelig en mangel her i haven. Grenene er fantastisk smukke i efterårs og vinter månederne, både ude i haven, men også til dekorationer.

Jeg havde håbet på, at få en guldregn med hjem, men dem havde planteskolen ingen af i dag, så det må vente til senere. 


En 12 m lang rende er klar til hækplantning. Langsiden på 25 m skal ligeledes gøres klar inden ret længe, for jeg har bestilt hækplanter. Hækplanterne er klar til afhentning sidst i denne måned. Jeg glæder mig helt vildt til at få dem i jorden, for så begynder der for alvor at blive skabt rumfornemmelse i haven :-)

Gravearbejdet til det gul-orange bed skrider planmæssigt frem, over halvdelen er gravet. Det er en god følelse, at græsset fylder mindre og mindre, hvor bedet skal være :-) 


16 kommentarer:

  1. Ja du går til den, må jeg sige. Jeg skal vist ud og have kigget på min kirsebærkornel, den er meget busket og er vokset vildt her i sommer. Den står foran havebænken, og jeg kan ikke længere se for den. Kan det tænkes, at den rødgrenede kornel hedder alba på grund af de hvide bær?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det med de hvide bær, har du ret i.
      Jeg har lige været inde og nærlæse lidt.

      Slet
  2. Sikke et arbejde I lægger for dagen, det er jo det helt underfuldt skønne ved havepassion, timerne tælles ikke, men frugten heraf er vidunderlig. Hække skaber virkelig rum, og med den plads I har er der sikkert brug for det.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej timerne tør jeg slet ikke tælle, i stedet ser jeg på alle glæderne :-)
      Jeg tror det er meget godt med flere haverum, det er i hvert tilfælde det, jeg har valgt der skal være i vores have. Der skal på sigt plantes flere hække, men det bliver også andre planter, der kommer til at dele haverummene nogle steder i haven.

      Slet
  3. Hej Vivi,
    Rigtig god gravelyst. Det lader til at være mange huller, du skal have gang i - du er altid god for et spændende projekt.
    Jeg glæder mig til at se hvordan du laver kranse af birkeris - det ville jeg også gerne kunne.
    Fortsat rigtig god aften,
    Kh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke så slemt med hækplanterne i denne omgang, har kun bestilt 140 stk.
      Det med dørkransene af birkeris er som end ikke noget særligt. Jeg laver en cirkel af grenene, og pynter lidt, men jeg skal nok tage et par billeder, når jeg når så langt.
      Det jeg binder mest af, er vinterkranse med gran til gravsteder.

      Slet
  4. Hej Vivi
    Endelig fik du taget hul på købe nyt til haven, du har godt nok også været tålmodig ;o). Det bliver rigtigt godt med hækken, og inden du ser dig om, har du skabt en rigtig hyggelig krog i jeres store have;o).
    Hvor ser det hyggeligt ud med æblerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja endelig !! Det ikke det helt vilde, men nu er starten gået.
      Rent synsmæssigt tror jeg, de 2 stykker hæk vil gøre underværker, men rigtig godt bliver det først, når hele køkken- og snithaven er rammet ind, men det når jeg ikke i år (der er jo lige de rødder, der skal fjernes først).
      Det ser hyggeligt ud med æblerne, men en del skal snart bruges til bagværk og resten som æblemos til fryseren.

      Slet
  5. Dejligt med plantekøb, så det kan jeg da godt forstå, du glæder dig over! Den rødgrenede kornel er jeg så glad for! Den lyser virkelig op både om sommeren pga af de lyse blade, men jo især om vinteren med de smukke røde grene.
    Ja der er nok at gå i gang med. Så fortsat god arbejdslyst og det ved jeg, du har. Man kan se glæden lyse ud af dine projekter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har en barnlig glæde ved mine haveprojekter, nyder hver en time derude, og de timer er der mange af ;-)

      Slet
  6. Du har virkelig disciplin - at vente med at købe, til du er klar til at plante, ti hi.
    Cornus Mas er også en yndling her på matriklen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har jo rigeligt med planter på lager, men efterhånden som jeg begynder at bruge planter fra mine planteskolebede, kan jeg fremover godt købe planter før de skal bruges, hvis jeg finder nogen til en god pris ;-)
      Jeg har aldrig tidligere haft en cornus mas, men synes de er skønne. Nu hvor vi har så meget plads, skal den være i haven. Der er mange andre buske og træer, som jeg holder meget af, dem bliver der også plads til her, men de må komme til lidt efterhånden.

      Slet
  7. Det ligner en god dag på "kontoret" !! Jeg glæder mig også over at der er begyndt at komme huller i mine planteskole-bede, efter at jeg nu er begyndt på at flytte rundt på mange ting i haven :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er godt, når der kommer huller til at stoppe nye planter i, men det bedste er, at have et sted vores planter midlertidig kan opholde sig :-)

      Slet
  8. Hej Vivi. Tillykke med indkøbene, det er spændende planter. Jeg glæder mig til at se billeder af din hækbeplantning og den effekt, den får i din have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Jeg har en svaghed for specielle træer og buske, men de to jeg har købt er helt almindelige, men det er også vigtigt, at de er representeret i haven med de fine kvaliteter de har.
      Jeg glæder mig også vildt til at se effekten af hækken i virkeligheden, men tror det matcher mit indre billede ret godt ;-)

      Slet