30. december 2015

Godt nytår og invitation til blogtræf.


Jeg ønsker her med læserne af "Mit grønne univers" et rigtig godt nytår, og håber i må få et fantastisk haveår i 2016 :-)
 
Jeg glæder mig allerede til den kommende havesæson, hvor der selvfølgelig er nye haveprojekter på programmet.
 
Vi har også valgt at holde åbne have nogle dage i august, så derfor et lille tilbageblik til augusthaven i år.









 
Jeg har lige meldt vores have til Haveselskabets havefestival i weekenden d. 13 og 14. august  SE HER .
 
Den lokale havekreds kommer til havevandring hos os tirsdag d. 16 august.
 
Vi forventer haven ser rimelig pæn ud i forbindelse med ovennævnte arrangementer, derfor vil vi naturligvis også gerne åbne haven for interesserede havebloggere, og inviterer til:
 
Blogtræf  på Utoftvej 13, 7200 Grindsted lørdag d. 20. august
 
Sæt et kryds i kalenderen, hvis du har lyst til at deltage.
Jeg er selvfølgelig også interesseret i at høre, om der er interesse for at besøge vores have.
 
 
 


29. december 2015

"Forår" i december og beskæring af vinen

Det har været en ikke helt almindelig december måned i år. Vi har nærmest haft forårstemperaturer, hvilket ses meget tydeligt, når vi går en tur i haven.
 

En primula står med blomster.


Lungeurten har også fået et par blomster.


Juleroserne står med knopper. Flere af jer har sikkert juleroser i blomst, men jeg ser det som noget positivt, at mine står med knopper. Sidste år var vi langt inde i det nye år, før de begyndte at røre på sig, så noget tyder på, at planterne er ved at finde sig til rette her i haven :-)


Små grønne skud fra forskellige løgplanter titter også frem, her er det vintergækker.
 


Vincaerne i skovbunden har pænt med blomster.



Det er nu lidt underligt med alle de blomster her mellem jul og nytår. Planterne må nu godt vente lidt endnu med at komme i forårshumør, for mon ikke der kommer en gang frost inden så længe (ellers skal jeg vist snart ud og luge).


I går havde vi det skønneste vejr, tørt, lunt og endda med noget sol, så saks og stige kom frem, og jeg fik klaret beskæringen af vinen. Det plejer jeg altid at gøre her mellem jul og nytår.
Godt jeg ikke ventede til i dag, hvor der er bidende koldt derude ;-)


Så er vinen klar til en ny sæson, som forhåbentlig byder på så meget sol og varme, at druerne kan nå at modne ordentlig inden efteråret sætter ind. Det nåede de desværre ikke i år.
At der kan være så stor forskel på, hvordan de forskellige planter og afgrøder arter sig fra år til år, er jo noget af det, der er med til at gøre havelivet så udfordrende og spændende :-)
 

13. december 2015

Plantning og mere vinterhave

Igen i dag blev vi beriget med fint vejr, og jeg nåede at få ordnet lidt i haven. Det føltes rigtig godt, at nusse lidt rundt i egen have :-)
 

Jeg fik nogle planter i jorden forskellige steder i haven.
Her er det Snefrytle, som kommer til at stå bag i det hvide bed over mod skovstien. Her kan de få lov at danne bunddække.




I går skrev jeg om nogle af mine vintergrønne planter, og der kommer lidt mere om dem her:
 


Lavendler er også rigtig fine i vinterhaven med deres grå løv. Lavendlerne her blev plantet i foråret, og er vokset godt hen over sæsonen, så i løbet af et år eller to, er der ikke meget bar jord tilbage i  bedet.
Den lille busk er en vinter forsythia, den ser ikke ud af så meget, men indenfor et par måneder kommer den med små lyse blomster.


Her er det Efeu, som får lov at klatre op i piletræet.


Denne Laurbærkirsebær stod i haven, da vi flyttede ind. Den skal flyttes, da der skal være en sti, hvor den er, men jeg venter med flytningen til foråret. Jeg er bange for, at de store stedsegrønne blade får øget risiko for frostskader, hvis jeg flytter den nu, hvor den ikke rigtig kan nå at etablere sig inden vinteren.


Tidlig efterår eller foråret er bedst til flytning af stedsegrønne planter, men småbladede planter med massivt rodnet, som denne buksbom, er jeg ikke så bekymret for at flytte udenfor de mest optimale plantesæsoner for stedsegrønne.
Denne pænt store buksbom blev flyttet sidste vinter, og har klaret sig fint. Jeg har fjernet lidt brune blade på den tidligere på året, men den står fint på sin nye plads.


Troldhassel er også en særdeles dekorativ plante, nu hvor den har smidt bladene, og de krogede grene med de fine grønne rakler rigtig kommer til syne :-)


Jeg tror mine juleroser er ved at få sig etableret. De var meget, meget sene om at komme i blomst sidste vinter, men fine blomsterknopper er på vej i dem allerede nu, så jeg tror ikke det udelukkende handler om det milde vejr.


I gårdhaven har jeg et par store thujaer, som naturligvis også er grønne året rundt, men det er også her i krogen bag dem, jeg har diverse former for pyntegrønt liggende til mine kranse og dekorationer. Det roder lidt, men på en hyggelig måde.
 


12. december 2015

En tur i vinterhaven

Det er ikke så ofte jeg kommer en tur i haven på denne årstid. På hverdage er det mørkt, når jeg kører på arbejde, og næsten mørkt når jeg kommer hjem.
 
Sidste weekend var det på ingen måde vejr til at opholde sig udenfor, men i dag var vejret perfekt til hyggetur derude med kamera :-)
 
Jeg havde håbet på lidt tid til havearbejde (jeg har fået en hel del græsser og stauder, der står i potter og venter på at blive plantet ud), men sådan gik det ikke - værkstedet kaldte igen, igen - men måske i morgen, jeg må se hvad dagen bringer ;-)
 

Der er blevet lidt bart i haven, men jeg glæder mig alligevel meget over det hvide bed og skovhaven, som i den grad har udviklet sig hen over denne sæson.
Jeg er så glad for, at jeg har valgt at inddrage læhegnet, så den ikke bare står som en mur i yderkanten af haven :-)
 

Den lille plet med Efeu og Vinca, der oprindelig var i kanten af læhegnet, har fået lov at bredde sig i bunden af skovhaven, og danner nu et pænt grønt tæppe, som jeg sætter stor pris på her i vinterhalvåret :-)


De stedsegrønne bunddække planter holdes inde på plads ved hjælp af saksen nogle gange om året, så de ikke invaderer stien, som de grænser op til.
 


Rhododendronerne begynder efterhånden at få en pæn størrelse.




Det stedsegrønne bed som adskiller planteskolebedene fra bålpladshaven, var noget af det første jeg plantede på en blivende plads. De begynder efterhånden også at få noget fylde :-)
Jeg sætter stor pris på at have stedsegrønne planter i min have specielt her om vinteren. Haven ville være meget bar uden dem. Med tiden vil der komme mange flere vintergrønne planter til, for de er helt uundværlige i min terminologi.



Bøgehækken begynder også at træde i karakter, når den står med de vinterbrune blade, og er dermed også et vigtigt element i vinterhaven.


Jeg har været så heldig, at få fat i nogle birkegrene, som jeg vil binde hjerter af. Her er mit første forsøg. Håber på at jeg kan binde de kommende hjerter, så de får lidt mere personlig karakter.
Jeg synes, birkehjerterne passer rigtig fint til vores gulmalede hus :-)

1. december 2015

Adventskrans og kalenderlys dekoration


Jeg laver lidt med lys i til min bod i år. Det er lidt spændende, om der er interesse for det.
Adventskransen blev solgt.
 

Kalenderlys dekorationen er derimod havnet inde på vores eget bord.


Jeg vil prøve med nogle juledekorationer her frem mod jul. Det kan jo ikke gå værre, end de kan foræres væk eller havne inde hos os selv, hvis salget svigter ;-)

22. november 2015

Mere vinterpynt.

Skønt med en fredag eftermiddag og en hel lang lørdag med godt vejr :-)
Vi er kommet godt i gang med at flytte havemøbler indenfor. For noget tid siden fik jeg en masse overskudsplanter af Fru Friis (endnu engang tak Jette). De sidste af de planter er også kommet i jorden, og jeg har haft gang i mere pyntning af indkørsel og gårdhave.
 

Den gamle vaskebænk ved fordøren er blevet pyntet op. I år er en sækkelærredsmus med til at give pyntningen et lille sjovt indslag.


Whiskytønderne er som sædvanlig blevet pyntet med fyr.
Det "luner" så godt. 


I min lille bod, har jeg fået sat et par skabe op med glaslåger.


Bag lågerne vil jeg som noget nyt forsøge mig med juledekorationer og lidt julepynt.


Dekoration på moseeg.

15. november 2015

Vinterpynt ude og inde

Der er travlhed her med arbejde og kransebinderi.
De første juletræer blev hentet i går, og jeg var en tur på kirkegården for at pynte min fars gravsted
- tiden flyver bare af sted.
 
Dagenes lyse timer skrumper ind. Det er mørkt om morgenen, når jeg tager på arbejde, og skumringen er begyndt, når jeg kommer hjem, så det er svært at finde gode tidspunkter til, at få ordnet og pyntet op udenfor. Der er jo også andre gøremål, der skal klares, når det er weekend ;-)
Jeg kom dog lidt i gang i dag. Whiskytønderne blev tømt for sommerblomster, så der er klar til vinterpyntning i dem. 
 



En af bænkene blev pyntet op.
Det ser så hyggeligt ud, når gran, kogler m.m. indtager pladsen :-)


Der skal også være lidt til fuglene.


Artiskokkerne nåede ikke at komme i blomst udenfor i år, men se lige her. Når de ligger og tørrer op indenfor, kan de åbenbart også komme i blomst :-)


Det er da særdeles dekorativt :-)

31. oktober 2015

Binderier.

Duften af gran og pyntegrønt fylder for tiden luften i mit værksted.
Det er så hyggeligt :-)
 
Tiden flyver af sted med arbejde i dagtimerne, og binderi når jeg kommer hjem. Jeg har ikke så meget tid til at blogge for tiden, læser alligevel lidt med på de forskellige blogs ind imellem, for de er så berigende at følge. Jeg får desværre ikke skrevet kommentarer så ofte, som jeg gerne vil. Håber på mere tid, når vi kommer et par måneder længere frem :-)
 



24. oktober 2015

Vinterkranse

Det er ikke til at forstå, at vi allerede er så langt henne på året, at sæsonen for vinterkranse så småt er i gang.
 

Min lille bod er lige nu en blanding af efterår og vinter.





For hver dag der går, vil vinterkransene og andet binderi, der hører vinteren til, komme til at fylde mere og mere.


Vinterkranse og pyntegræskar på samme tid, fortæller vi nu er i overgangsperioden fra efterår til vinter.

19. oktober 2015

Rustik krans

 Det er sjovt, at arbejde med en krans på en lidt anden måde end jeg plejer :-)
 


Inspirationen til kransen er hentet hos Anettes Flora

 
Jeg er godt tilfreds med resultatet, men bliver vist nødt til at eksperimentere lidt mere ;-)