31. december 2012

Godt nytår

Kære læsere af  "Mit grønne univers".
I ønskes alle et godt nyt (have)år.


Her på årets sidste dag, sidder jeg og ser på billeder fra vores gamle have (2010) og drømmer.
Jeg glæder mig vildt til, at få skabt en frodig og blomsterrig have, her hvor vi bor nu...........


...................og til igen at få et skønt drivhus :-)


Der er håb forude, sådan så det ud i vores gamle have i foråret 2005.
Det ligner meget, det vi har gang i her lige nu ;-)

30. december 2012

Vinterarbejde i haven


I forgårs fældede vi de træer og buske, der stod her midt på plænen.
Her i eftermiddag har vi været i gang med oprydningen, og det skrider pænt frem :-)


Det er dejligt at gå i haven og hygge sig med noget vinterarbejde, når vejret bare er nogenlunde.


Alle smågrene bliver lavet til flis.
Det er ikke de store mængder det giver, men kæmpebunker af grene forsvinder stille og roligt.


De grene der ikke kan gå gennem kompostkværnen, skal saves op til brænde.

Beskæring af vinen


I formiddags var jeg ude og beskære vinen, så den er klar til en ny sæson. 
Den er vokset rigtig fint, og fylder næsten gavlen :-)


Jeg kan ikke lade være med at tænke et år tilbage, hvor vinen tog sig sådan ud, før jeg for alvor satte saksen i den.


Der var ikke meget tilbage efter beskæringen, men som det ses på det øverste billede, er det blevet ret godt her et år efter :-)

28. december 2012

Fældning af træer og buske

Gåture og afslapning på sofaen med en god bog er perfekt et par dage, men så skal der altså også til at ske lidt andet.


Træerne og buskene her midt på plænen skal fældes til fordel for en havedel med mere spændende træer og buske, samt stauder og løgplanter i gule og orange farver.


Her ses den ikke særligt bevaringsværdige beplantning fra den anden side.


H.J. har lånt en motorsav, til det grove :-)


Det er meget let at fælde en hel masse, men oprydningen tager tid.


Godt vi har vores lille maskine, som kan forvandle smågrene til flis. Flis skal vi bruge en masse af, til de stier, der skal sno sig ind mellem læhegnet og ud i plænen.


Der bliver naturligvis også en masse grene, som skal saves op til brænde. Jeg har det rigtig fint med, at vi kan bruge alt det vi saver ned, i stedet for at fjerne det fra vores matrikel.


Hvor er det godt, at få noget fældet.
Det bliver dog endnu bedre, når vi når til at skulle plante noget i igen :-))



Det var så den ene stamme på ahornen.


Her vælter den næste stamme.


Perfekt, de landede helt som planlagt :-)


Han kan sku´ endnu den gamle dreng, selvom det er mange år siden, han arbejdede i skoven med at fælde gran :-) 


En del oprydning venter os, inden vi skal videre med stykket ud mod vejen.
Haven bliver noget bar en periode, til vi får plantet nyt.
Hvis der sidder nogen derude, som synes det er synd, det vi gør lige nu, så vent og se hvordan det hele tager sig ud om et par år, når der er kommet nye planter i.
Jeg er overbevist om, at det bliver rigtig godt :-)

27. december 2012

Afslapning og et nyt haveår på vej

Vi går og nyder vores fridage her mellem jul og nytår. Det var hyggeligt med besøg juleaften og 1. juledag, men det er også skønt at læne sig tilbage, nyde stilheden og lave absolut ingenting, andet end det vi lige har lyst til her og nu :-)


Gåture med Zita er altid godt, både for den og os ;-)


I dag gik turen rundt om Engsøen i Grindsted.




En tur ud i haven kan jeg heller ikke lade være med, selvom det stadig er noget begrænset, hvad der er at se på derude om vinteren.


I skovbedet var jeg på kig efter nogle af de løg, jeg satte sidste forår.
Der er kommet enkelte små spirrer op af jorden, men se lige her, det må være musene, der har været i gang hmm.........
Der bor ret så mange mus i jorden ovre i skovhaven.


Jeg er vældig glad for de stedsegrønne planter, jeg har fået i jorden. Det syner ikke af så meget endnu, men afgrænser alligevel lidt ind til planteskolebedene.
Jeg glæder mig til at få  planteskolebedene gravet færdig, så der kan komme trækanter omkring. Når jeg når dertil, har jeg et helt haverum, der er på plads, det er da et delmål :-)


I et hjørne af et af planteskolebedene har jeg nogle små grantræer stående.


Dette bed er fyldt pænt op med stauder. Til sommer bliver der lidt at se på her, hvis planterne ikke når ud i haven inden.


Jordskokkerne har vi ikke spist endnu, men med det milde vejr, kan de nemt komme af jorden, så mon ikke de havner på middagsbordet først i det nye år :-)


Det ser lidt tilfældigt ud med de pletter i plænen, hvor jeg har vendt jorden, men bare vent......
Der er en plan, og pludselig begynder tingene at tage form ;-)


Fasaner er der masser af i vores have, men ud over de almindelige fasaner, har vi også et par stykker af disse mørke eksemplarer.

23. december 2012

Glædelig jul


I ønskes alle en rigtig glædelig jul :-)


Julen nærmer sig med hastige skridt, og julefreden er ved at indfinde sig i vores stuer.
Der er dog en del småting, der skal ordnes, inden vi kan læne os tilbage og nyde den første julemiddag her i huset, hvor vi i år bliver 8 omkring bordet.
1. juledag holder vi traditionen tro julefrokost for børn, svigerbørn og børnebørn.


Udenfor sner og fyger det.


Det er rigtig råkoldt.


Her inde i stuerne har vi det lunt og godt. Brændeovnen sender en dejlig varme fra sig, og det er rigtig hyggeligt at tulle rundt i fred og ro og ordne de sidste ting :-)

21. december 2012

Årets korteste dag

Langt om længe oprandt årets korteste dag, og ihh... hvor jeg glæder mig over at vi er nået vendepunktet, og dagene dermed igen bliver længere :-) 
Mørket har gennem den seneste tid tidligt sænket sig over landet, så det ikke har været muligt at nå ud med kameraet sidst på eftermiddagen, når jeg er vendt hjem fra arbejde - derfor er der ikke kommet ret mange indlæg herfra den seneste tid.
I dag valgte jeg at holde fri fra arbejde allerede til middag, mentalt var jeg gået på juleferie, så hvorfor så ikke gøre det helt fysisk ;-)


Det er meget begrænset, hvad der er at se på i vores have på denne årstid, men lidt er der jeg kan glæde mig over.


En pænt stor troldhassel kan jeg aldrig blive træt af :-)


Denne fine kristjørn er skøn, stor og fyldig....


.............med de fineste små grønne blade :-)


Dette er knap så skønt, muldvarpene har igen i år overtaget plænen som deres vinterdomæne :-(


En dejlig lang juleferie er startet. Jeg er spændt på hvordan vejret arter sig, og på hvordan mit/vores energi niveau bliver, men skulle trangen til lidt havearbejde dukke op, er der nok at tage fat på.
Træet og buskene her skal fældes, til fordel for en gul/orange havedel.


Disse træer og buske skal ligeledes lade livet til fordel for en materialeplads og en lille frugthave.


Rundt om disse stedsegrønne planter, som kom i jorden lige inden den første sne, skal der laves et bed, og flere stedsegrønne fra mit planteindslag skal flyttes herover.

Når jeg vil fælde noget, er det jo særdeles vigtigt, at der plantes andre træer og buske i stedet. Noget af det jeg vægter højt er, at det der kommer i stedet, er noget, som også i vinterhalvåret kan berige haven enten med farve eller form.


Skovhaven ser meget bar ud lige nu, men jeg er spændt på om de løgvækster og planter jeg fik i jorden tidligere på året kommer op, eller om musene har ædt det meste.


Et par hjortetunger bryder dog den bladfyldte skovhave :-)