28. marts 2013

Kursus i: "Natursten, træ og vand" (Uge III)

I går stod vores anlæg færdig :-)


Her kommer en lille rundtur i anlægget.




Vi bevæger os ind bag pergolaen, hvor der er en belægning med chausse´ sten sat i påfuglemønster.


Her et lille udsnit af den del jeg har sat.


En tur op af trappen..........


...............til terrassen.


Nede igen går vi gennem  pergolaen ind mellem bassinet og kampestensmuren.


Her er der en knoldebrobelægning.


I knoldebrolægningen er der lavet en lille rende. Den er tør i dette anlæg, men kunne sagtens laves, så den kunne bruges som en lille kilde oppe fra murens bund og ned til bassinet.


Her er udspringet til vores rislevand.


Vandet løber fint, og har en dejlig lyd :-)


Her løber vandet ud i bassinet.


Det har været et rigtig godt kursus, hvor jeg har lært en masse, men vi mangler endnu to dage, som vi skulle have haft lige efter påske.
Sådan bliver det desværre ikke.
Den kommende lockout af lærer, rammer også mit kursus forløb.
Det var noget frustrerende at køre hjem på påskeferie, da vi mangler at få en tilbagemelding fra underviseren om vores projekt, og ingen naturligvis ved noget om, hvornår det evt. bliver.

26. marts 2013

Zita og fasanerne


Vores dejlige hund Zita, som nu er blevet 10 måneder, kan få lang tid til at gå foran terrassedøren.
Det er ikke altid let at være hund, når fasanerne går lige udenfor vinduerne, og hun ikke kan komme ud. Der er ingen tvivl om, at hun har en brændende lyst til at  lege med og løbe efter dem, men sådan fungerer verden ikke ;-)


Der myldrer med fasaner i hele haven, men specielt her ved foderbrættet.


Fasanerne finder også ind i gårdhaven om morgenen, hvor der er fred og ro, før Zita bliver lukket ud.
Det er næsten for meget af det gode med alle de fasaner. Kønne er de, men de æder desværre også alle nye skud på mine primulaer.

25. marts 2013

Åhh..... kære forår, så kom dog frem..


Vintergækkerne, som jeg satte i skovbedet sidste forår, står i sneen og nikker med deres fine små hvide hoveder.


Vores hængeparti - ahorntræet.
Jeg ser virkelig frem til, at vindene bliver så milde, at vi får lyst til at gå ud og gøre noget seriøst ved det.
Solen skinner, men det er stadig frygtelig koldt. 


Sne og is så forsvind dog...........
Jeg tvivler efterhånden på, at planerne om en arbejdspåskeferie i haven bliver til noget i år.


Jeg glæder mig til, at en masse planter her fra indslaget kan flytte ud i haven :-)


Hornviolerne har været seje, men jeg har måske været lidt for optimistisk. Den langvarige frost er ved at blive for meget for de spæde planter. Endnu er der lidt grønt tilbage i samtlige planter, men der skal snart noget varme til, hvis de skal klare sig gennem skærene.

Åhh.....kære forår, så kom dog frem. Jeg venter med længsel.

24. marts 2013

Kursus: "Anlæg i natursten, træ og vand" (Uge II)

Det meste af den første uge på kursus gik med kampestensmuren se her .
Her efter den 2. uge begynder vores projekt at tage form. Vi har bygget trappe, lagt træterrasse, sat pergola op, anlagt bassin og rislevand.


Trappen er kommet på plads, og trinene er fyldt ud med chausse´ sten.


Terrassen er lagt.


Her er en afslutning mellem terrassen og kampestensmuren.


Der fyldes vand i bassinet.


Vi er ved at gøre klar til vores rislevand.


Bassin og rislevand begynder at tage form.



Vi har indlagt et par små vandhuller i strækningen med rislevand.


Vandet er noget uklart, men......


..............det blev ændret :-)


Pergolaen er kommet på plads.


Vi er begyndt at tænke på belægningen, som skal på plads i den kommende uge :-)

23. marts 2013

Kursus: "Anlæg i natursten, træ og vand" (Uge I)

De sidste par uger har jeg været i gang med et 3 ugers kursus, som handler om anlæg i natursten, træ og vand. Det er udfordrende, lærerigt og meget spændende :-)

Kurset er et stort projekt, hvor vi i grupper med 4-5 personer, tegner og bygger et anlæg, hvor der skal indgå kampestensmur, trappe, træterrasse, havebassin, rislevand, pergola, belægning med chausse´ sten i påfuglemønster samt pigstens- eller knoldebrolægning.



Den første del af det praktiske arbejde, bestod i at få bygget en kampestensmur.


Pyha !! Det var tungt arbejde, og gav ømme kroppe, selvom der er maskiner til rådighed til at flytte de største sten.


Det ser ikke ud af så meget, men der går en del tid med det, da det er ret svært at finde de helt rigtige brikker til sådan en mur. Smig, jævnhed, fugestørrelse og højde skal jo helst passe i den sidste ende ;-)


Endelig kom muren på plads, så vi kunne komme i gang med trappen, og noget mindre tungt arbejde.


Trappens forkanter er granitkantsten. Igen et tungt materiale, men ingenting ved siden af kampestenene :-)


Fredag eftermiddag i første kursusuge, hvor vi kunne køre hjem til en velfortjent weekend.

10. marts 2013

Lindegrene


En dag som denne hvor vinden hyler udenfor og et hvidt drys hvivler med, er det skønt at kunne blive indendøre og nyde det forår, som er bragt ind i stuerne.
Her er det lindegrene, de er utroligt dekorative  i en vase, først med de fine røde knopper, men selvfølgelig også nu, hvor de står med de skønneste lysegrønne blade :-)

9. marts 2013

Store planteindkøbsdag og plantning.


Vi har rigtig været på planteindkøbstur i dag. 6 stk. Rhododendron Catawbiense grandiflorum til en meget fornuftig pris. Der er en plan med dem, men de skal i første omgang  ud i en af planteskolebedene. En julerose, 3 bellis, 3 efeu 110 hornvioler og 10 stedmoderplanter og 3 sække blomstermuld.


Jeg elsker de små hornvioler :-)


Flere indkøb: 3 poser forskellige sættekartofler, skalotteløg, 3x3 forskellige Dahlia og 3 chokoladeblomster, 3 zinkspande og så lige den store glasvase, som H.J. faldt for :-)
Hvor er det længe siden, vi sidst har købt så meget til haven på en´ gang, men, men........det kommer sikkert til at ske mange gange fremover ;-)


Trods kulde og en strid vind gik jeg i haven et par timer i eftermiddag, men med varme bukser, vinterjakke, hue og handsker, var det helt fint at opholde sig udendøre :-)
Vinterpynten kom af whiskytønderne. I stedet er de fyldt med hornvioler :-)
Er hetl klar over, at vejrudsigten ikke er den bedste den kommende uge, men jeg satser på, at mine små blomster overlever, selvom de måske bliver sat lidt tilbage i kulden.




Det er da en skøn lille blomst :-)


Zinkspandene blev ligeledes plantet til.


1 efeu, 1 bellis, 3 hornvioler og 2 stedmoderplanter i hver spand.


To små hornvioler er kommet ind i køkkenvinduet.

8. marts 2013

Anlæg med brostenmur, trappe og chausse´sten i buer II



I dag havde jeg sidste dag på kurset "Anlæg i beton-, natursten og træ".
Her ses det færdige projekt med brostenmur, trappe og chausse´stenbelægning i buer.


Forkanterne i trappen er granitsten.


Belægningen fra muren og hen til trappen har jeg sat.


Jeg er ret vild med at sætte chausse´sten :-)


Her ses overgangen mellem to buer.

På mandag starter jeg op på endnu et 3 ugers kursus "Anlæg i natursten, træ og vand".