13. april 2013

Kompost, mere flis og et næsten færdig bed.

Vi har haft en god lang dag i haven, selvom jeg ikke har været helt på toppen.
En dum forkølelse har angrebet mig, så jeg snotter rundt, nyser, puster som et damplokomotiv og må tage flere og længere pauser end normalt. Nå pyt, det er alligevel helt fint at opholde sig ude i frisk luft, og jeg har da hovedet oppe og benene nede endnu ;-)


I formiddags var vi et par ture på genbrugspladsen for at hente kompost til køkkenhaven.


I eftermiddag gik H.J. i gang med at køre grene gennem kompostkværnen. Den "gamle" kompostkværn (kun ½ år gammel) gik i stykker sidste weekend. Forretningen kunne ikke finde ud af, hvad der var galt med den, så vi har fået en ny i stedet. Det kan vi kun være tilfredse med :-)


Zita elsker at være i nærheden af H.J.




Jeg fik gravet bedet ved de stedsegrønne planter færdig.


Derefter blev det kultiveret.


 6 planter fra planteindslaget blev flyttet herover, og alle planterne fik en god gang vand.


Bedet set fra den anden side.


Det begynder at se helt fornuftigt ud, og med tiden vil det skabe læ ind mod den havedel, hvor vi har bålplads :-)


Rhododendronerne fik alle en god grundvanding, for der er ingen tvivl om, at jorden er meget, meget tør.


H.J. fik kørt alle grene gennem kompostkværnen, så nu er vi klar til at fælde nogle flere træer.
En dejlig masse flis er klar til at blive brugt i haven.........


..................bl.a. her i det nye bed.
Godt 10 cm flis får det, så skulle vi gerne slippe for at pille ukrudt her. Sidegevinsten er, at jorden også holder bedre på fugten på denne måde :-)

19 kommentarer:

  1. Hvor har i dog været flittige.
    God bedring Vivi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Jeg havde ellers tænkt mig at besøge far her i weekenden, men har ombestemt mig. Vil ikke risikere at smitte ham :-(

      Slet
    2. Ok. Det er bestemt ikke godt, hvis han bliver forkølet.
      Jeg er spændt på hvornår han kommer hjem igen.
      Sidste nat fik han den ene skulder/arm røntgen fotograferet, fordi han havde ondt i armen, men det er hvis en gammel skade der driller, så det gør de ikke noget ved nu.
      Jeg håber du snart bliver frisk igen.
      Kan i hygge jer.

      Slet
  2. Hej Vivi.Der bliver da godt nok gået til den hos jer.Dejligt når man kan se at der sker noget i haven.Og rigtig god bedring med forkølelsen Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er dejligt at vejret endelig er så godt, at vi har lyst til at være udenfor :-)
      Der skal gerne ske noget næsten hver dag i haven lige nu. Vi er jo kommet en hel måned bagefter pga. af den lange vinter, og skal helst indhente noget af det.

      Slet
  3. Hej Vivi
    Skal da liiige love for at I giver den max gas i haven. Godt at se.
    Fortsat rigtig dejlig weekend ønskes du herfra.

    Kh
    Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Ja det skal gerne rykke noget derude, nu hvor det er blevet forår :-)

      Slet
  4. Jeg skal da lige love for der er blevet knoklet igennem, godt gået og den forkølelse skal nok hurtigt blive arbejdet væk ;o).
    Nu må vi så håbe at den nye kompostkværn kan klare alle de opgaver der venter forude - god arbejdslyst herfra til jer begge ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja håber ikke vi får problemer med den her kompostkværn, hvorfor den anden pludselig begyndte at smække sikringerne, kunne de ikke finde ud af.
      Håber jeg snart slipper af med forkølelsen, for det er vildt hårdt at gå på arbejde, når jeg er så træt. Herhjemme kan jeg jo bare tage et hvil, når jeg har behov. Det kan jeg jo ikke rigtig tillade mig på arbejde, hvor vi har temmelig travlt.

      Slet
  5. Ja I har plads nok at gribe i. Det er et misundeligt dejligt haveprojekt I har anskaffet jer. Uh ha flere træer, jeg bliver faktisk lidt tung i armene ved tanken. Jeg kan se jeres græs også ligner tundra som hos os, tænk at det kan/skal blive grønt og frodigt igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vi har fint med plads, men det bliver også et årelangt projekt at få dannet de godt 5000 m2 om til det jeg forstår ved en have ;-)

      Mange flere træer skal ned, men efter det store ahorntræ, hører resten kun til i småtingsafdelingen ;-)
      Inden længe er græsset grønt alle steder. Her kan vi dog ikke bryste os af en pæn plæne. Der er masser af mos, ukrudt og ujævnheder der vil noget, men når det hele bliver grønt ses det ikke så tydeligt :-)

      Slet
  6. Nej hvor er i flittige Vivi, og hvor ser det dog godt ud med de stedsegrønne. Det er knagme da godt i har alt det flis til at putte i bedene, det kan spare jer for mange timers lugning.
    Det er rigtig god service af forretningen, at de erkener uden for meget trækken i langdrag, at de ikke kan lave jeres maskine og giver jer en ny. Og i særdeleshed når i står og skal bruge den.
    Ja og jeg ved godt jeg har sagt det før, men nu siger jeg det altså igen, hvor er Zita dog en smuk hund :-) Man er da totalt solgt til stanglakrids når man ser det kønne hoved.
    Ha´ en rigtig god weekend, det der er tilbage af den, og god bedring med forkølelsen.
    Knus Marianne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er supergodt flis, til de bede hvor der kun skal være buske :-)

      Jeg var positivt overrasket, da vi efter kun 2 dage fik den nye kompostkværn, havde frygtet at stå uden i flere uger. På den anden side, hvor mange timer kan det svare sig at bruge på at undersøge og reparere en maskine, der koster under 2000,-
      Vi kan selvfølgelig heller ikke stå for Zita - den lille "bandit".

      Slet
  7. Skønne skønne Zita! Vores hunhund var også mest til herrer!
    I har godt nok nået et masse, jeg har været inde og følge lidt med, med jeres mange projekter, men når ikke at kommentere alle!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er meget velkommen til at følge med :-) Jeg forventer bestemt heller ikke kommentarer, hver gang jeg vender et spadestik jord, eller vi fælder et træ.
      Det er meget det samme jeg skriver om lige nu, men jeg vil gerne fortælle historien om, hvordan vi stille og roligt forandrer læhegn og græsplæne til have, uden at der på en´ gang skal smides en formue i haven.

      Når jeg har valgt denne fremgangsmåde vil tingene tage tid, men for mig er proccesen mindst lige så vigtig som resultatet :-)

      Slet
  8. I er altså bare flittige. Fittness centeret tjener vist ikke deres penge på Jer :)

    Hvis Zita bare er halvt så sød som den ser ud...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har aldrig brugt så meget som 25 øre i et Fittnescenter ;-)

      Zita er en sød og glad hund, men har på nogle områder en del at lære endnu. Hun er stadig et stort fjollet "legebarn".

      Slet
  9. Hvor er det bare blevet flot med det stedsegrønne bed. I har knoklet en masse og det ser man tydeligt. Zita er altså skøn, det er dejligt at du krydrer dine indlæg med billeder af hende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, det er helt fint med et stedsegrønt bed som rumdeler mellem bålpladshaven og planteskolebedene.

      Zita skal nok snige sig med i mine indlæg en gang imellem, for hun er jo en del af vores lille familie ;-)

      Slet