3. marts 2019

Forår på kalenderen og i haven

 Februar plejer for mig, at være årets længste måned, på trods af det er årets korteste. Sådan har det bestemt ikke været i år. Vinteren sluttede af med det skønneste forårsvejr, og nu hvor vi er kommet ind i den første forårsmåned, ser vejrudsigten stadig lovende ud. Det er forår i Danmark, i kalenderen men bestemt også i haverne.
 

Mine krokus er godt på vej, selvom de står her på nordsiden af plankeværket.

 









Det tidlige og fine forårsvejr har betydet, at mine whiskytønder også er kommet i forårsklæder.


De bliver hvert forår plantet til med hornvioler. 

 
De små grantræer, som var på vinterophold i whiskytønderne er plantet ud i haven igen.

 
På trods af, at vi kun lige er kommet ind i marts måned, sker der dagligt en masse ude i haven.
Her er det sneforsytiaen. Den har en masse små fine helt sart lyserøde blomster.



Den lyserøde Ribes, som jeg fik af Susanne fra Solbakken, er meget tæt på at springe ud.




I skovhaven er disse krokus dukket op.


Dorothea liljerne, som jeg fik af Ulla fra Frk. Anemone begynder så småt at formere sig.


Tete a tete har påbegyndt blomstringen.


I skovhaven blander vintergækkerne sig med denne broget bladede benved. Det er rigtig fint, selvom billedet ikke helt lader skønheden komme til sin ret.


Det er tidligt min første Rhododendron er ved at lægge an til blomster.
Det er i øvrigt en plante jeg selv har lavet. 


Juleroserne er altid sene hos os, men nu er de i gang.



I drivhuset sker der også noget. Ferskentræet har været glad for den varme, vi har haft på det seneste, og er meget tæt på at åbne de helt fantastiske lyserøde blomster. Det kan ikke vare længe, inden jeg skal ud og lege bi.


H.J. har leget paparazzi fotograf, mens jeg var i gang med at lave en bredere kant her bag bøgehækken. Det er også ret afslørende, for billedet viser jo også, at der er blevet lidt for grønt på den forkerte måde i min have - men kampen er sat ind 😏

15 kommentarer:

  1. Der er gang i den hos dig - både med havearbejdet og ved forårstegnene. Jeg har også et hængeparti langs hækken, man kan tydeligt se, hvor langt jeg kom i efteråret... og det var ikke ret langt! Det har været nogle fantastiske uger med forårsvejr - det har vi nydt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er dejligt med godt vejr :-)
      Det er med at få fjernet så meget ukrudt som muligt nu, hvor det er let at få det fjernet. Det langs min hæk burde jeg have fjernet allerede sidste år, men det nåede jeg ikke - brugte jo næsten alt havetid på vanding sidste sommer.

      Slet
  2. Det ser så godt ud med alle de krokus. Det er altid så hyggeligt at køre forbi huse der har gjort lidt ud af indkørslen.
    Jeg har osse været ude og solde hornvioler, så nu skal der plantes.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid så dejligt med hornvioler, sikkert fordi de er de første udplantningsplanter.
      Jeg vil gerne, at vores hus og have tager sig godt ud set fra vejen, men selvfølgelig også inde i haven.

      Slet
  3. Vi har fået en forrygende start på havesæsonen og alting virker bare tidligere end det plejer at være. Du har også nok at se til....
    Herlige billeder

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er altid en masse ting at rive i her, så fint at jeg kan komme tidligt i gang i år :-)

      Slet
  4. Din rhodo ligner R. praecox, min ser nemlig også sådan ud. Jeg fik en sneforsythia sidste år, men den har det vist ikke så godt, jeg må se, om jeg kan få en ny.
    Dejligt at dine crocus bliver til flere, det gør de heldigvis.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er muligt det er den Rhododendron du nævner. Jeg har ikke navnet på den. Moderplanten stod i parkdelen af den kirkegård jeg arbejdede på for år tilbage, og så lavede jeg en aflægger af den. Jeg var lidt vild med den, fordi den blomstrede så tidligt. Det er dog første gang, jeg er ved at få blomster i den så tidligt som i år.
      Ærgerligt med din sneforsythia.

      Slet
  5. Dine små grantræer står så flotte på “volden”. Det er fint, at de kan genbruges efter at have pyntet i dine krukker. Mon ikke de kan genbruges 3. gang som juletræer😉. Jeg har også plantet vintergækker ved brogetbladet benved, jeg synes, de klæder hinanden.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk 3. gang de små grantræer bliver brugt. De stod oprindeligt i mit læhegn, men jeg er ved at tynde lidt ud dernede, så kom de i krukkerne til jul, og nu er de ude i haven igen, bare på en anden plads. Jeg har en hel del flere, som skal graves op og flyttes, så det er ikke utænkeligt, at nogen af dem ender som juletræer om et par år.
      Brogetbladet vedbend og vintergækker gør helt klart noget godt sammen.

      Slet
  6. Hvor er den fin din sneforsythia. Har du den i surbund eller almindelig jord?
    Mvh Lisbeth

    SvarSlet
  7. Jeg har det som dig, februar er bare forsvundet uden at jeg opdagede det. Sikkert fordi vejret har været så man kunne komme ud og lave noget.
    Der er fin gang i foråret hos dig, den Sneforsythia er så fin. Jeg har ikke plantet violer ud endnu, men det sker snart :-)
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  8. nemlig... så starter vi havesæsonen ;)

    SvarSlet
  9. So lovely springtime you have allready. We have tons of snow still. Have a sunny sunday! Viherrilli / viherrillin.blogspot.com

    SvarSlet
  10. Det hegn ser ud som om det har set bedre dage? ;) Der er et stort udvalg af hegn på https://jmkiil.dk/, hvis du skulle have lyst til at kigge forbi!

    SvarSlet