Denne dag har jeg længe glædet mig til.
Anlæggelsen af denne have har jeg med stor interesse fulgt på Henrik´s blog fra den spæde start, og det var derfor ekstra spændende at se den i virkeligheden.
Det første der møder os, når vi træder ind i haven, er den store parterre. Det ser allerede godt ud, og der er ingen tvivl om, at der om nogle år, når det hele rigtig har etableret sig kun bliver endnu bedre.
Den store plads i midten med grus giver ro og skøn harmoni med huset.
Den sydlandske stemning Henrik og Janne gerne vil opnå fornemmes helt klart med palmerne........
..........og de skønne Platan træer.
Træerne er unge endnu, men der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan havens udtryk vil ændre sig efterhånden som træerne vokser til, og dermed vil træde endnu mere i karakter.
Se lige hvor dekorative Platanens "frugter" er.
Det var første gang jeg havde fornøjelsen af at hilse på manden bag "Den franske have", og naturligvis fik vi en masse havesnak.
Længere nede i haven er en flot lang pergola, som giver en god linje ned gennem haven, men også adskiller deres portage fra et højere liggende haverum.
Det er meget charmerende med stendiget, som også strækker sig lang hele deres portage.
Her et kig tværs gennem pergolaen.
Jeg kan godt li´, når der som i denne have er nogle fine linjer.
Nu bevæger vi os op i den del af haven, hvor der er en lavendel parterre.
Det er lidt ærgerligt, lavendler ikke står i blomst lige nu, for der må være en helt fantastisk duft, når de folder sig ud i så stort antal.
De grønne områder i haven, samt de store flader af lavendler giver en dejlig ro.
Forskellige stedsegrønne planter ses rundt i haven enten som buske/træer men også som små hække, det vil betyde, at haven også kommer til at træde i karakter om vinteren.
Helt ude i enden af haven kom vi til højen med bænken.
Herfra er der den skønneste udsigt ud over det kuperede østjyske landskab.
Afslutningsvis et kig ned over haven fra 1. salen.
Det har været en fornøjelse at se Henrik og Jannes haveprojekt i virkeligheden, det er i den grad et gennemtænkt projekt, som ikke er overladt til tilfældighederne.
Der er uden tvivl lagt mange kræfter og arbejdstimer her. Meget er nået, men jeg kan også se, at der er et stykke vej endnu, før de er helt i mål.
Hvor er det rart at se en have der er på vej, det føles så hjemligt ;-)
Jeg håber at få mulighed for at se jeres have igen, når der er gået nogle år.
Henriks (og fruens) have står også højt på min besøgshaveliste, og nu er jeg da blevet endnu mere inspireret. Altid sjovt at se en have fra gæsternes linse. Tak fordi du tog os med. :o)
SvarSletJeg forstår godt, du gerne vil se "Den franske have", og det glæder mig du blev yderligere inspireret, for det fortjener haven :-)
SletJeg var meget begejstret!
Spændende projekt de har gang og jeg synes at det lykkes rigtig godt at få få den franske stemning frem. Det er morsomt at se Henrik og konens have igennem dine øjne:-)
SvarSletDet er meget spændende, og ingen tvivl om, hvad det er for en stemning de vil have frem, de er allerede godt på vej :-)
SletJeg plejer ikke at være så god til at få mit kamera med på tur, men i dag skulle det med!! De fleste billeder i mit indlæg er set gennem min linse, dog krydret med nogle af H.J.´s billeder.
Hej Vivi.JDen franske have har jeg også fulgt fra begyndelsen.Og hvor er der bare blevet smukt.
SvarSletDejligt med sådanne havebesøg.Har mødt Henrik og Janne hos CD. for et par år siden.Søde mennesker.
Godaften Jette der blogger lidt igen
Hej Jette
SletHvor er det godt, du igen har overskud til at skrive lidt: Jeg har savnet dig på bloggen.
Ja der er sket rigtig, rigtig meget i den have på få år, og det ser godt ud :-)
Det var dejligt at være på havebesøg, og vi fik en meget gæstfri modtagelse. Det er altid spændende at møde personerne bag bloggene, og i dag var første gang jeg hilste på Henrik.
Hej Vivi. Det var helt fantastisk at se. Sikken en stemningsfyldt have, man mærker virkelig sydlandsstemningen. Det var et spændende indlæg.
SvarSletDet glæder mig du kunne li´ mit indlæg, for det fortjener haven virkelig.
SletDer var meget stemningsfyldt. Det var en dejlig have at opholde sig i, og vi gav os også god tid til at suge indtryk til os :-)
Hej Vivi.
SvarSletJeg siger som flere andre her over også, at jeg har fulgt med på Henriks blog, siden før de overhovedet købte huset. Men det er en helt anden oplevelse, at se det igennem din kameralinse. Det er lidt sjovt vi tager billeder på så forskellig måde hver især.
Jeg har også Den Franske Have højt på min besøgsliste, så måske jeg kan få lokket både Jette Friis og Helle Blomsterhat med. Det kunne da være fedt.
Jeg er også ret begejstret for haver med en stærk struktur i grundplanen, ikke alt for tilfældigt placerede bede og sigtelinjer. Så er det jo planternes opgave, at bløde det hele op. Elsker når de to kontraster mødes. Det lykkes så fint her.
Knus
Malene
I må sætte kursen mod Århus til august, hvor de igen holder åben have :-)
SletDer er meget stor forskel på, hvordan vi hver især tager billeder. H.J. og jeg taler ofte om, hvor forskelligt vores billeder bliver vinklet, selv om vi sikkert også påvirker hinanden i en eller anden grad.
Ja, det må jeg lige få noteret! Tak.
SletJa, det er altså sjovt, når vi jo ellers fotograferer præcis det samme:-)
Knus
Tak for turen i Henriks have, det var spændende at se det gennem din linse. Jeg har jo som alle andre også fulgt med på sidelinien. Det er utroligt, så meget de har nået, når de også har bygget hus.
SvarSletJeg må ud og kigge på min platan, jeg har aldrig bemærket frugter i den.
Ja det er helt vildt, som de har knoklet på med både hus og have, men hold fast hvor bliver det flot :-)
SletTak for turen:) Vi besøgte jo Henrik og jannes have i efteråret, og der er allerede sket meget siden da. Det er nogle fine vinkler og gode billeder, I har taget. Det sidste fra førstesalen giver et virkelig godt overblik. Jeg skal helt sikkert tilbage på et tidspunkt!
SvarSletJa der er et flot kig over haven deroppe fra :-)
SletJeg vil også meget gerne se haven igen om nogle år.
Kære Vivi og HJ. Tak for jeres meget hyggelige besøg i vores have. Det var rart endeligt at få sat levende billeder på de to knoklemennesker fra "heden". Vi har jo begge grebet fat i et projekt som kræver kræfter og tålmodighed. At skabe en have fra bunden kan lyde som en fantastisk chance, men det kan være lige så intimiderende, fordi man sjældent kan nå det hele på en gang, endsige på et år. Smukke foto af haven, som allerede nævnt her og andre gange når vi besøger hinanden. Andre vikler af ellers kendte motiver, tak for den meget fine omtale. Vi ved jo godt den er fuld af ukrudt, og stenbunker, samt grimme steder, men I har diskret fået den til at se smukkere ud..
SvarSletPå gensyn
Henrik og Janne
Jeg havde også glædet mig til både at se jeres have, men også at få hilst på jer i virkeligheden. Det er altid spændende at møde personerne bag bloggene.
SletDet er fantastisk at få muligheden for at skabe en stor have fra bunden. Jeg har prøvet det med mindre haver tidligere, men en stor have er en udfordring, når der også er et job der skal passes, for prioritering af tid bliver en evig følgesvend.
Jeg synes, der var rigtig mange skønne vinkler i jeres have, så det glæder mig, i kan li´ billederne.
Ang. ukrudt m.m., så var det ikke det der fyldte for mig. I er i gang med at anlægge haven, og så vil der være en vis form for kaos i hjørnerne!!
Vores have er bestemt heller ikke ukrudt fri (der er faktisk temmelig meget uønsket grønt i vores have i år), men jeg kan simpelthen ikke nå mere end jeg gør, og så må det være sådan. Jeg har gjort op med mig selv, at plejeniveauet sikkert aldrig bliver den samme, som i en parcelhushave.
Jeg kan endnu engang sige, det var en fornøjelse at se jeres have, og jeg er meget begejstret.
På gensyn.
Jeg var også forbi haven samtidigt med jer og er enig i at det er et skønt sted og meget spændende at følge i sin udvikling! Glæder mig allerede til næste besøg :-)
SvarSletTak for kommentaren. Jeg glæder mig bestemt også til næste besøg :-)
SletTak for turen i den Franske Have, det er et kæmpeprojekt Henrik og hans kone har gang i - både med huset og haven. Det er blevet flot allerede og man kan fornemme hvordan det vil se ud når det vokser til.
SvarSletBare det var mig, der havde sådan en høj med en udsigtsbænk på... :)
Den høj er helt perfekt til en udsigtsbænk :-)
SletJeg skal bestemt ikke klage over vores udsigt, men et kuperet landskab er nu smukt. Som du ved, så er det jo temmelig fladt herinde i landet hvor vi bor.
Hej Vivi. Tak fordi vi måtte komme med på turen .-). Det er et kæmpe projekt Henrik og hans hustru har gang i og jeg er imponeret over hvor langt og flot de er kommet. Sjovt at opleve haven med andres øjne, en rigtig god oplevelse. Mange hilsner Mette
SvarSletDet er helt klart et kæmpe projekt, de har begivet sig ud i. Jeg er også meget imponeret over alt det de allerede har nået med både hus og have.
SletKære Vivi Tak for et skønt indlæg! Det er fantastisk at se hvor flot det hele er blevet, det bliver det rene paradis når det er fuldt vokset ud. Hvor er det skønt at se når folk pø denne måde lever deres drømme ud. Knus Tina
SvarSletTak for kommentaren :-)
SletDet er imponerende at de har anlagt haven samtidig med deres store byggeprojekt...og hold nu op, hvor ser det godt ud.
SvarSletMange tak for et dejligt indlæg :)