Den sidste rest af sommerens blomsterflor er endnu tilbage. Det er lidt vildt, at se så flot en dahlia blomst uden døre i november, men det milde vejr, får mange planter til at fortsætte blomstringen i år.
Køkken- og snithaven, er meget grøn, da den har været forsømt hen over efteråret, men nu går den ikke længere...........
Jeg er gået i gang med oprydning og rengøring, så det bliver nemt at komme i gang til foråret ;-)
Mere og mere bar jord kommer til syne. Jeg håber på, at jeg kan nå at køre kompost eller hestemøg på inden vinter, for vores sandede jord trænger virkelig til forbedring.
Hvis alt går som planlagt, får jeg vendt det sidste græs inden næste sæson.
Det bliver godt, når køkken- og snithaven opnår fuld størrelse (240 m2), for så kan jeg komme ordentlig i gang med "indretningen".
Mange planter skal fjernes før vinteren, men enkelte får lov at stå tilbage f.eks. mine rosenkål.
De smager i øvrigt rigtig godt nu :-)
De sidste sommerblomster bliver nydt i fulde drag, for inden længe bliver de også trukket op.
Uanset blomster og høje dagtemperaturer, så skriver kalenderen november, hvor jeg plejer at gå og hygge mig med lidt kransebinderi :-)
Hej Vivi. Du har været rigtig flittig. Jeg håber, du når at blive færdig med køkkenhaven, det vil alt andet lige give en god start til foråret! Dine kranse ser fine ud.
SvarSletJeg har ikke været særlig flittig i køkkenhaven hen over efteråret, så det hævner sig nu med en masse ukrudt, men mon ikke jeg får det væk inden vinteren, for det ser ud til, at den lader vente på sig :-)
SletHej Vivi
SvarSletJa er det ikke fantastisk at kunne gå og ordne køkkenhaven, i dette smukke vejr. Fortsætter det kan du helt sikkert nå at inddrage det sidste græs til køkkenhave. Jeg nyder også rigtigt mine sidste blomster i haven.
Jeg har først været i skoven idag efter materialer. Nu mangler jeg kun gran, så er jeg også klar til at springe på mine faste bestillinger af dekorationer og kranse ;)
Vejret kan jeg bestemt ikke klage over :-)
SletHvis tiden og vejret vil, har jeg lige et andet projekt, hvor der skal fjernes græs, før jeg begynder at vende det sidste græs i køkkenhaven, men nu må jeg se, hvad jeg når. Det vigtigste lige nu er at få ryddet køkkenhaven ;-)
Hej Vivi.Du er som vanligt flittig i din have............og kan da se at du er noget godt derudaf.
SvarSletHar også nydt det lune vejr i dag.............og viser også mine sidste dahlia i dag.
Har også lige renoveret mit arbejdsværelse.Så jeg glæder mig også til at lave juleting.
Håber du når at få lidt kompost i din køkkenhave.
God aften Jette
Jeg håber på, at der er noget kompost på genbrugspladsen, jeg kan tage med retur, når jeg kører ud med affald fra haven. Jeg håber også Susanne og Thomas har noget hestemøg jeg kan hente :-)
SletDet er med at glæde sig over det, vi når og over det der er tilbage på grund af det milde vejr. At tænke på foråret er en klog ting med så stor en køkkenhave.
SvarSletJa det er rart hver eneste gang man får noget fra hånden :-)
SletJeg vil være noget træt af det, hvis der er et kæmpe oprydningsarbejde i køkkenhaven til foråret, for til den tid venter jeg bare på at komme i gang med at så, så det er nu der skal ryddes og gøres klar.
Sådan set nyder jeg lidt den der specielle efterårsstemning, der er over sådan en tilgroet køkkenhave med lækre grøn- og rosenkål og porrer; men forårsstarten bliver unægtelig lettere, hvis der bliver ryddet op.
SvarSletJeg synes også, det er lidt hyggeligt at gå rundt mellem de sidste grønsager og blomster, men jeg vil være ked af først at skulle til at rydde den til foråret, hvor der altid er 1000 andre ting, der også skal ordnes. I en stor have bliver man nødt til at være lidt på forkant, så det hele ikke lige pludselig vokser en over hovedet ;-)
SletDet skal nok blive godt med din køkkenhave, flittig er du jo - både med lugning og kransebinderi.
SvarSletRosenkålene ser lækre ud :)
Ja jeg tror da selv på, at min køkkenhave bliver rigtig flot i løbet af et par år :-)
SletRosenkålene er fine, og vi er vilde med dem.
Hej Vivi vidunderlig Dahlia du viser. Det er dog utroligt , alt det du får lavet og dyrket i din skønne have. Ville ønske man havde lidt mere havneplads her i hovedstaden. Skønt kransebinderi, dejlige farver, glad for at jeg har lidelses fæller udi juleriet ;-)
SvarSletJeg føler bestemt også det er et stort privilegium med så stor en have. Der har ikke rigtig været tid til nye anlæg her i efteråret, så jeg synes, det går lidt for langsomt, men lige pludselig rykker det vel igen. Det bliver jo synligt, alt hvad der bliver lavet nu, hvor det ikke længere handler om fældning og oprydning ;-)
SletJeg elsker at binde kranse og lave dekorationer, og hygger mig vældigt med det. Duften af gran er nu heller ikke så tosset :-)
flot stykke arbejde, du får noget motion - herligt.....
SvarSletmine dahliaer står stadig fint, og er helt utroligt efter at vi har passeret november måned...
Ja havearbejde er god motion, men også en god måde at motionere på :-)
SletVejret er helt ved siden af sig selv i år, der plejer jo altid at komme en svirp frost, der sætter en stopper for dahliaerne før november.