Jeg er meget stor tilhænger af stedsegrønne planter i haven, og for mig er de helt uundværlige.
Egentlig synes jeg ikke, jeg har ret mange stedsegrønne planter i min have endnu, men en tur med kameraet viste at der alligevel er flere end jeg havde regnet med :-)
Rhododendronerne er nogle af mine yndlings stedsegrønne.
De kan være meget forskellige i løvet, her er det en R. yakushimanum. Den har lidt aflange blade.
R. lavendula, har en meget skøn vinterfarve.
Midt i billedet er det R. orbiclare, som har runde blade.
Thujaer er en stor plantegruppe, og de findes i mange forskellige afskygninger.
Her er det Thuja Smagrad, som bliver et højt og slangt træ.
Her er det en noget bredere udgave af en Thuja, som har meget gule nåle.
Ikke alle Thujaer bliver lige store, dette er en kugleformet eksemplar. Den er meget gylden i nålene specielt om vinteren. En del tror måske den fejler noget, men det gør den ikke :-)
Gran findes også i mange afskyninger. Her er det helt almindelige rødgraner. De er gode til at skabe læ.
Nobelis gran.
Blågran.
Her er en buksbom, som har fået lov at så uden beskæring.
Buksbom er rigtig gode til formbeskæring.
Buksbom er ikke kun grønne planter, her er et brogetbladet eksemplar.
Søjleformet taks, hvor de nye skud har gule nåle.
I gårdhaven står et par halvstore cypreser, de er blevet alt for store, til det sted hvor de står, og må lade livet på et eller andet tidspunkt.
Cypres kan være meget forskellige, her i indslaget står et par trådcypres, og venter på at blive plantet ud i et bed.
Denne kristtorn har fine små blade, og er meget dekorativ i juledekorationer og binderi.
Laurbærkirsebær.
Brogetbladet benved.
Det er ikke kun træer og buske der kan være stedsegrønne, der er også en del staude, der er det.
Her er det bjergte, som er rigtig god i surbundsbedet.
Vincaen står med sine fine blanke blade.
Efeu.
Hasselurt.
Porcelænsblomsterne står med deres fine små rosetter.
Kæmpe stenbræk er også stedsegrøn, men ikke ligefrem en fryd for øjet på dette sted lige nu. Det er ellers en plante jeg sætter stor pris på. Bladene er gode som bunddække, men også i dekorationer og buketter.
Det blev til en lang liste med stedsegrønne i forskellige afskygninger. Det er rigtigt, at kæmpestenbræk ser lidt trist ud lige nu; men den tager jo heldigvis snart revanche.
SvarSletDet blev til temmelig mange billeder af forskellige planter, men trods det kun et ganske lille udbud af alle de mange fine stedsegrønne planter der findes. Der står rigtig mange forskellige på min ønskeseddel.
SletJa det blev da til en del stedsegrønt, cypresserne kan hurtigt blive for store, hvis de er plantet et forkert sted. Rhodoerne ja dem kan vi jo ikke undvære. Lavendula er rigtig smuk også her om vinteren.
SvarSletCyresserne i vores gårdhave er blevet for alt for store til den lille have, og dækker også for udsigten til engen fra de fleste af vinduerne i køkkenet.
SletRhododendroner er så smukke hele året, dem skal jeg have mange, mange flere af med tiden :-)
Den brogede buksbom er så flot. Den ses ikke ret mange steder. Desværre er jeg heller ikke den heldige ejer af en sådan. Cypresserne har virkelig været i overtal i vores villahaver her omkring. Men nu er der så småt ved at blive tyndet ud i det alt for høje træer. Det giver plads til noget nyt og mere lys ind i de små haver. Dejligt.
SvarSletDet brogede buksbom holder jeg også meget af, den lyser også vældigt op i julebinderi.
SletDu har ganske ret i, at en del villahaver specielt fra 70erne trænger til at få tyndet ud i noget af det stedsegrønne, men jeg synes ikke man ukritisk skal fjerne det hele. En del stedsegrønne kan stammes op, så de får et helt andet og lettere udtryk. I vores gamle have havde vi en ca. 40 år gammel sukkertopgran, som jeg stammede op, i mine øjne blev den utrolig smuk, og sådan en gran får man ikke sådan lige i stor størrelse igen (den var ikke så stor at den generede lyset i nabohaven). Store gamle strålecypresser kan også med fordel beskæres og stammes op, og stå som små minitræer. De cypresser vi har i gårdhaven, kan jeg derimod ikke beskære, så de bliver fine og lette.
De store stedsegrønne giver også gode overnatningssteder til småfuglene i vinterkulden. Vi har ikke så mange nåletræer i haven, men jeg sidder her og har udsigt til naboens kæmpestore stedsegrønne Thuja. Den er rigtig flot.
SvarSletHar du prøvet den Bergenia, som hedder 'Vinterglut'? Den er knap så trist at se på. Den har lige nu mørkt røde blade.
Ja fuglene er glade for de store cypresser. Der er flere fugle der opholder sig i de store cypresser i vores gårdhave, det bliver et savn, når de engang skal væk.
SletJeg har aldrig haft andre end de helt almindelig Bergenia, men det er da værd at overveje dit forslag :-)
Stedsegrønne planter finder jeg også uundværlige i haven. Det er dejligt at haven fortsat har lidt form og farve også i vinterhalvåret og så skaber de rolige pauser i haven om sommeren.
SvarSletJeg er selv på udkig efter et par slanke, sløjeformede, der ikke må blive mere end max 2 meter.
Ja de liver vældigt op i vinterhalvåret de stedsegrønne, og det er naturligvis også godt med noget grønt resten af året som skaber ro :-)
SletHåber du finder frem til et par søjleformede planter du synes om, der er heldigvis stor forskel på de forskellige planter med hvor stor tilvæksten er.
Hej Vivi.
SvarSletDe stedsegrønne planter er slet ikke til at undvære, og da slet ikke om vinteren. Godt kæmpestenbræk kun er så kedelige en kort periode, før de skyder igen. Ved du godt de var Gertrude Jekylls ynglings stauder i en grad, så de er det eneste der er plantet på hendes gravsted?
Håber du har en dejlig forårsdag deroppe i Billund.
Venlig hilsen Malene
Nej, jeg var ikke klar over, at Gertrude Jekylls yndlingsblomst var Bergenia. Ved hun var god til det med blomstersammensætning, men jeg har endnu ikke fordybet mig i det, hun har lavet.
Slet