20. oktober 2013

Efterårsstemning.

Vi er midt i efteråret, og havesæsonen går på hæld.


Køkken- og snithaven har langt hen af vejen levet op til mine forventninger, men den har også givet nogle erfaringer, som jeg kan bruge fremad rettet.


Der bliver ryddet op (det der stadig har prydværdi, får lov at blive stående lidt endnu), og jorden vendt, så det er let at gå til, når foråret melder sin ankomst.


Efterår betyder tid til indsamling af kogler og andet dekorationsmateriale.
Zita er selvfølgelig med.


Hvidgranernes kogler er små og fine, flere af dem er faldet til jorden. Dem der sidder tilbage på træerne sidder helt løse, så de er nemme at plukke.


Zita elsker at være med på tur, men det er lidt hårdt at være i snor ;-)


Jeg tror næsten, hun tænker: 
"Hvor er det svært og uretfærdigt, at jeg skal ligge her, når der er rådyr og fasaner lige derovre, som jeg gerne vil lege med".


Forskellige kogler er sat til tørre.


Bær fra blandt andet hvidtjørn er særdeles dekorative.
Kviste fra ældre hyld kan jeg også li´ at bruge i dekorationer. 


Efter nogle timer udendørs, er det rart for både Zita og os, med indendørs hygge foran brændeovnen :-)

10 kommentarer:

  1. Hej Vivi.Dejligt at du sådan lige kan gå ud i haven og finde dejlige materialer til juledekorationerne.
    har lige vist mine store træer.....men desværre ingen med hverken kogler eller bær.
    Skøn hund du har......kan godt forstå at du er glad for hende.God søndag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er rart, at jeg ikke skal gå ret langt for at finde dekorationsmateriale.
      Zita er vi meget glade for, hun er en god hund :-)

      Slet
  2. I ser da ud til at hygge jer, både ude og inde :-)
    Vores hund vil også gerne med. Min mand har prøvet at have hende med i marken for at klippe grønt, det går også for det meste, men er der rådyr er hun slem til at løbe efter dem og det dur jo ikke.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Zita er i snor, ellers løber hun også efter fugle og dyr, hvilket hun naturligvis ikke må.
      Hun er blevet rigtig god til at lystre, når hun er i snor, og forstår alt hvad vi vil have hende til, men uden snor, glemmer hun ofte hvad hun har lært...........håber det bliver bedre med alderen.
      På mange områder rykker hun helt vildt i positiv retning lige nu :-)

      Slet
  3. Man bliver næsten i julehumør af at se dine naturfund. Kan bærrene holde sig til du skal bruge dem? dejlig hund, vi havde også schæfer da jeg boede hjemme og synes det er en skøn hund.

    SvarSlet
    Svar
    1. Juletiden nærmer sig med hastige skridt ;-)
      Jeg vil i gang med at bruge nogle bær allerede i næste uge, hvor jeg så småt starter med at binde kranse m.m..
      Bærene burde kunne holde sig, men vil selvfølgelig tørre lidt ind. De bær der er i kurven, er plukket for noget tid siden, og ser meget fornuftige ud.

      Slet
  4. Hej Vivi
    Ja desværre lakker det mod enden i køkkenhaven, vi har dog heldigvis en del tilbage vi kan nyde endnu.
    Det er nemlig nu vi skal ud og julehamstre ,så koglerne kan tørre godt op inden brug. Du skal vel også ha indrettet din lille gårdbutik i år. Dejligt stemnings billede ved brændeovnen ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Når der er tændt op, er det Zitas yndlingsplads der foran brændeovnen.
      Der bliver ingen julebutik i år, der var alt for få besøgende sidste år, men jeg fortsætter med en lille bod ude ved vejen. Det er hyggeligt :-)
      I en bod skal der ikke så meget til, som i en butik, og jeg kan supplere op efterhånden, som der bliver solgt noget, hvilket betyder et begrænset spild af både materialer og tid.

      Slet
  5. Hvor ser det godt ud, med dine binderier. Men hvordan får du tid til det hele?
    Du har også plantet hæk, ser jeg.
    Men hvorfor er de brune? Min lille bøgehæk er grøn endnu.
    Jeg får først mine nye bøgeplanter midt i november. Heldigvis. For jeg graver stadig snerler op, der hvor ligusteren er fjernet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Jeg har masser af tid lige nu, da jeg er fritstillet fra mit arbejde. Meget handler om prioritering. Jeg underholder jo heller ikke på bloggen, med alt det jeg ikke når ;-)
      Jeg synes altid, bøg har brune blade, når de skal plantes. Der er vel også forskel på, om de står i jorden, eller er taget op og sat på køl. Enkelte af de planter jeg har fået, var stadig lidt grønne i bladene.
      Fortsat god arbejdslyst til dig.

      Slet