25. november 2011

Velkommen indenfor ( II )


For et par dage siden viste jeg rundt i underetagen af vores nye hus. I dag kommer i med en tur op ovenpå :-)
Plantegning over huset kan ses her .

Når vi kommer op af trappen fra køkkenalrummet, har vi 2 døre foran os.

Til højre det værelse, der skal være mit arbejdsværelse.

Til venstre, som i vel næsten kan gætte, får H.J. arbejdsværelse (han fik lov at vælge først, så kom ikke og sig jeg bestemmer det hele ;-) )
Værelserne ligger med udsigt direkte mod vest.

Tilbage i stuen, hvor trappen er. Prøv lige at se, her er det store vindue i kvisten. Godt vi har så mange havemøbler, for også her, som i køkkenet bruger vi nogle af dem indendøre midlertidigt. Her er jeg overbevist om, at vi kommer til at sidde og nyde udsigten mange gange. Stolene har allerede været i brug flere gange :-) 

Her er udsigten fra det store vindue mod syd øst.

Drejer vi hovedet lidt, ser vi mod syd vest.
Jeg overvejer, om vi skal lave en lysning i læhegnet lige ud for vinduet direkte mod syd. Træernes højde gør, at vi ikke kan se ud over marken og skoven i baggrunden, når de har blade på. Hvis der i stedet for de eksisterende træer lige på det sted, udelukkende blev plantet buske, vil vi bevare læen fra den side, men samtidig have udsigten heroppe fra :-)

Modsat det store vindue.

Overfor arbejdsværelserne er der endnu en dør.

Den fører ind i dette værelse, som skal bruges til tøj, sko, strygebræt og evt. en lille syafdeling med symaskinen :-)

Samme værelse set til modsatte side. Billedet er lidt mørkt, men værelset får pænt med lys udefra, og er faktisk lidt større, end det umiddelbart ser ud på billederne.

Inde bag det forrige værelse mod øst finder vi soveværelset. På solfyldte sommermorgener bliver det nok svært at sove længe. B-menneske som jeg er, kommer jeg måske ud i overvejelser omkring mørklægningsgardiner. Hmmm.............. det får jeg vist ikke gennemført.........
Jeg er gift med et udpræget  A - menneske ;-)

9 kommentarer:

  1. Jeg ææææælsker det store vindue i kvisten... sådan et sted ku jeg tilbringe mange timer :) Ka godt forstå hvis I vælger at 'forlænge' udsigten...
    Og så får I walk-in-closet... det er ikk så ringe endda... :)

    SvarSlet
  2. Dejlig masse plads I får. Går det helt galt med at sove for B-mennesket kan du jo have en briks i arbejdsværelset :-) til om sommeren.
    Og så vil jeg også sige, lav en lysning, så I kan nyde udsigten over markerne. Vi har havkig, når der ikke er blade på træerne, desværre er træerne ikke vores, så vi kan ikke fælde noget.
    Tak for kigget, det er et helt igennem skønt hus og ret gennemført.

    SvarSlet
  3. Tak for endnu en rundtur i jeres dejlige hus :-) Det ser ud til at være rigtigt godt vedligeholdt og god kvalitet også.
    Det er en skøn vinduesplads, og jeg synes også at I skal lave et åbent kig mod syd.
    Walk-in-closet, wow, det er jo den rene luksus :-D

    SvarSlet
  4. Som 'træmenneske' ville jeg nok overveje at bevare nogle blivende træer i kighullet og så buske i bunden. Der er bøg i læhegnet som stamtræer, og de er rigtig flotte ranke og oprette. Hvad med at stamme dem op efterhånden og så fjerne fyldtræerne. Det vil give et fint perspektiv over det åbne land udenfor, at kunne kigge nedenunder deres kroner.
    Virker det ikke efter hensigten, kan i altid skære dem ned og lave pur af dem.
    Bare en ide. :-)
    Anne Marie

    SvarSlet
  5. Hvor er det hele bare gennemført i dit hus, og lækre materialer :) Kvistvinduet er en skøn ting, jeg ville også sætte mig der i tide og utide og bare SE ud.

    Ulla

    SvarSlet
  6. Anne Marie, det er egetræer, der er i læhegnet og ikke bøg, men bortset fra det, så har du ret. Det er de træer, jeg har det svært med at fjerne, og det er lige netop derfor, det er en overvejelse fremfor en plan.
    Hvis udsigten kan skabes og bevares med en opstamning af egetræerne, skal de bestemt ikke væk :-)

    SvarSlet
  7. Hej Vivi
    Hvor ser der fint ud på 1. sal. Meget fint istandsat. I kan jo flytte ind med det samme. Lækre, lyse og venlige rum med mange fine detaljer.
    De bedste hilsener
    Kirsten Miran

    SvarSlet
  8. Kirsten, 1. salen er næsten indflytningsklar, men tæppet i stuen deroppe trænger til udskiftning, det er meget falmet, og man ser tydeligt hvor der har stået ting og sager.
    Vi bliver vist nødt til at have en plissegardin i det store vindue, så der kan rulles ned om dagen, hvor solen står højt på himlen, for ikke at ødelægge møbler og andre ting i det rum.
    Lidt maling i nogle af rummene vil også være godt.
    Vil også gerne have lysnet lofter og andet træværk lidt :-)
    Nå, men det bliver først efter jul, vi begynder at svinge malerpenslerne.

    SvarSlet
  9. Så herlig å få være med på omvisning i deres skjønne hus:) Både under etasjen og over etasjen. Klem Ellen.

    SvarSlet