Den anden dag viste jeg billeder fra gårdhaven, men der var noget som ikke kom med. I hjørnet mellem stue- og udhus har vi vores morgenterrasse.
Jeg glæder mig vildt til at sidde derude på lune solfyldte sommermorgener i weekender og ferier og indtage min morgenmad :-)
Sandkassen skal naturligvis flyttes så der bliver lidt mere plads, måske kan den bruges som krydderurtebed et andet sted i haven. |
Bemærk lige denne dør. |
Helt fred og ro er der ikke. Vi har vejen til den side, men det er nu meget praktisk om vinteren, at vi ikke skal op og rydde en mark- eller grusvej for sne for at komme på arbejde (H.J. har et job, hvor han kan blive kaldt ud på alle tider af døgnet).
Jeg går også med en lille drøm om, at få en bod ude ved vejen om nogle år, hvor vi kan sælge frugt, grønt, buketter, julebinderi o.lign., så er det jo ret praktisk, at vi ikke bor langt væk fra vejen ;-)
Der kommer en del biler forbi, selvom det er en mindre vej, og om sommeren er der rigtig mange, der cykler på den naturskønne strækning.
Ideer er der nok af, tiden må vise, hvornår vi når så langt ;-)
Det er en dejlig plet på jorden I har fået Jer der. Dejlige terrasser og skøn udsigt.
SvarSletSkønt med en anden udsigt til åbne marker i stedet for parcelhuse, det er dejligt.
SvarSletSådan en halvdør har jeg også haft for mange år siden i vores første hus her på øen, det er rigtig hyggeligt.
Hvor er det dog skønt, har lige fået kigget alle dine billeder fra jeres nye sted igennem. Jeg elsker også stalddøre, som dig, det er ren hygge - ved ikke helt hvorfor jeg har det sådan :)
SvarSletGlæden og forventningerne strømmer ud af dine fingre, helt herover til Midtsjælland, herligt :) Det bliver spændende at følge med.
Jeg tænker, at I kan være heldige, at der er mange rådyr, hare, påfugle m.m. på engen. Blomster er flotte, men at se et rådyr bliver jeg vist ikke træt af.
SvarSletJeg er helt enig. Stalddøre er bare ren hygge :-) Og så ud til terrassen med så skøn en udsigt. Det er da bare perfekt :-)
SvarSletDet er virkelig en skøn plet I har fundet jer, og jeg kan godt forstå at I måtte slå til og købe det.
Den udsigt er jo helt fantastisk - den er jeg sikker på vi ser mere til, håber jeg da :o)
SvarSletKh Helle
I er heldige med alle de terrasser, dem kan man ikke få for mange af :)
SvarSletJeg bor også selv ud til åbne marker, og jeg kan ikke forestille mig noget bedre... bare alene dyrelivet er guld værd :)
Kære Vivi
SvarSletDu er vist lidt som et barn i en slikbutik :-)
Hej Vivi. Det ser virkelig dejligt ud. Jeg tror, du kan få stor succes med lidt salg ved vejen. Jeg kender én, der gør det og mange stopper op og kigger og får sig en god handel. Hun sælger også stauder fra haven, som hun har delt og sat i potter. Det må være dejligt med den udsigt hver morgen, så kan man da vist ikke andet end at få en god start på dagen. Vi har også sådan en stalddør i vores køkken. Det er rigtig hyggeligt!
SvarSletTak for kommentarerne :-)
SvarSletSjovt hvad det egentlig er der gør, at stalddøre har så positiv en indflydelse på ikke bare mig, men også så mange af jer andre ;-)
Ang. dyrelivet derude, så er det noget vi begge værdsætter meget :-)
Der er rådyr lige udenfor haven, de er skønne, men håber de bliver udenfor haven. Der er et hegn rundt om hele haven, som ikke er specielt højt, håber det er nok til at holde dem ude, ellers kan det blive nødvendigt at sætte et højere hegn op. Gider ikke at de æder alle mine blomster, og ødelægger mine træer (altså når jeg engang får plantet noget ;-))
Der er masser af fasaner derude, også inde i haven.
De forrige ejere prøvede at have en mini køkkenhave, men harerne åd det meste, altså skal en køkkenhave hegnes ind, sådan må det så være.
De har også set en ræv derude, som iøvrigt engang slæbte mandens kondisko fra fordøren af og helt om i haven ;-)
Skovskaden kommer også på besøg, den har jeg set derude, flot fugl.
En dag så vi 7 fiskehejre stå på en mark lige i nærheden, men der er også et par dambrug ikke så langt derfra.
Hej Vivi
SvarSletHvor bliver det bare spændende med den nye ejendom.
Her kan I sikkert begge to udleve jeres drømme.
Rigtig god fornøjelse.
Morsomt at finde ud af at din mor er fra Landbohaven.
De bedste hilsener
Kirsten Miran