Skitse 1 . Det er en ret grov skitse, som slet ikke er færdigbearbejdet, men et billede er ved at danne sig for mit indre blik :-)
Det er berigende at kunne dele mine tanker og ideer med jer :-) Dejligt med positive tilkendegivelser, men også rigtig godt, når nogen stiller spørgsmål til det jeg har gang i, måske kommer der noget frem, jeg ikke havde tænkt over !!
Kan se at rigtig mange af jer, synes om ideen med stien :-) Den er meget vigtig for os, fordi en sti får os til at gå tur i haven, og dermed se/nyde haven og planterne fra forskellige vinkler. Stier der snor sig, er som oftest spændende at gå på, for hvad dukker der op omkring det næste hjørne.
I vores nuværnede have er vi meget glade for den sti, vi har, og det var også et bevidst valg, da jeg i sin tid tegnede den.
Der er et pænt stykke op i den anden ende af haven, og det er kun langsiden ;-) |
En af jer var opmærksom på de organiske former :-) Jeg holder meget af de uformelle haver, så selvfølgelig skal det meste af haven være med store bløde linier. Der vil være nogle hjørner på skitsen, som skal rundes lidt af, for at holde stilen, og lave en mere glidende overgang til køkken- og frugthaven, som får mere formelle former. Gårdhaven vil også blive mere formel i sit udtryk.
I en af kommentarerne til skitse 1, var der en som så den samme overordnede plan i den nye have, som i vores nuværende, bare i større målestok. Det er så rigtig set :-) Vi elsker vores nuværende have, og synes vi har lavet en masse ting, som er gode for os, så helt klart, det bliver samme stil i den nye have, bare med plads til mange flere planter :-) Grunden svarer jo til 5 pæne parcelhusgrunde, men der er stadig kun et hus på.
Ang. drivhus, så drømmer vi om et der er lidt større end vores nuværende, men det må vi se om økonomien kan bære........ , og ha, ha, planteindslaget bliver helt sikkert for lille, uanset hvor stor jeg laver det ;-)
En anden var inde på noget med krydderurter lige ved døren, oplagt og perfekt ide :-) Det forholder sig desværre bare sådan, at gårdhaven ligger mod nord, så tvivler på, at sådanne planter vil få sol nok i løbet af dagen, men det finder jeg ud af i løbet af den første sommer vi er der :-)
Et andet godt spørgsmål var omkring bassinet, som jeg vil have ovre i den ene ende af haven. Man kan ikke se det fra terrassen. Det er helt rigtigt, og netop her har jeg også haft en masse tanker.
Det bassin der er på skitsen, skal være ret stort, og tanken er, at der skal lidt forhøjede bede med rhododendroner m.m. rundt om. Små planter forneden og store øverst i bedene (det giver også lidt synsbedrag).
Virkningen skal gerne blive, at man sidder/kan gå nede i et læfyldt "hul" med en "sø" i midten - sådan lidt skovagtigt.
I vores nuværende have var vi meget obs på, at vi ville have bassinet tæt på terrassen, fordi vand er så hyggeligt og beroligende. Skitser er ikke et færdigt produkt, og højest sandsynligt, vil der komme et mindre bassin, eller en eller anden form for vand nærmere terrassen.
Sjovt nok, er der ikke nogen af jer der har stillet spørgsmål til, hvor kompost, sand, sten og andet rod skal være. Det har jeg nemlig ikke fået tegnet ind, men tror jeg har en praktisk løsning på det. Det kommer med på en mere detaljeret skitse senere :-)
Det var lidt om mine nuværende tanker. Stil endelig spørgsmål - også de kritiske, det er dem der sætter tankevirksomheden i gang, og ikke mindst tvinger mig til at begrunde mine valg. Det er en god øvelse :-))
Kan lige afslutningvis fortælle, at jeg lige er blevet ringet op, vi får nøglerne på søndag, der er kun 5 dage til - JUBI :-))
Nedtællingen til søndag er begyndt kan jeg se - det er bare så stort, når man får nøglerne i hånden og det så i det øjeblik er ens eget hus, sådan rigtigt :-)
SvarSletDet er tydeligt, at du har tænkt en del over planen - og vi bidrager hjertensgerne med flere spørgsmål og rosende tilkendegivelser - kan faktisk slet ikke lade være, hvis vi får chancen :-)
Det bliver en fantastiske have, Vivi :-)
Knus Signe
Nej hvor dejligt allerede på søndag, det bliver så godt at kunne gå rundt inde i huset og tænke over indretningen der også. Får vi også billeder fra huset?
SvarSletMine øjne faldt på en speciel ting på din tegning. Der stod hundegård, mener ikke at have set I har hund, men måske er det noget I ønsker jer, nu hvor der er bedre plads.
Jeg tænker også på dammen, der kan man da også lave siddepladser, så skal man bare gå derned for at se og høre vandet.
Glæder mig til at se og høre mere.
Hej
SvarSletLige en ting I skal tænke over, nu I flytter på landet. Hvor vil fygesneen fra markerne lægge sig i driver? Kan planterne der holde til trykket? Man skal bare have det i baghovedet, når man kun har sig selv som nabo :-).
Spændende haveplan, lige efter mit hoved.
Anne Marie
Så lidt.... tak fordi vi må glo med...
SvarSletDet er helt tydeligt at du er fagmand og har arbejdet med flere haver, du kan skam også være til inspiration for os andre.
Skønt at det allerede er snart, at I får nøglerne, det bliver en stor dag :)
Signe, du er meget velkommen til at spørge ind til alt i forbindelse med haven :-)
SvarSletLisbeth vi har ingen hund, har haft det tidligere, da vi boede på landet. H.J. har ønsket sig hund i mange år, men jeg har altid holdt på, at en stor hund ikke skulle bo i et parcelhuskvarter med travle udearbejdende "forældre". Der skal altså lange gåture til HVER dag. Har altid sagt at hvis vi kom på landet igen, ville det være helt fint, der kan en hund også lettere få sig rørt uden vi hver dag skal trave lange ture før og efter arbejdstid.
Når vi engang er flyttet og kommet godt på plads køber vi en lille schæferhvalp :-) Skøn hunderace bare de er ordentlig opdraget :-)
På skitsen har jeg faktisk tegnet et par bænke ind ved bassinet.
Lisbeth er du lidt nysgerrig, siden du spørger til billeder fra huset ;-) Måske sniger der sig lidt ind, så har jeg ikke lovet for meget ;-)
Anne Marie mange tak :-) Der ramte du noget jeg ikke har haft med i mine overvejelser, men som helt sikkert er vigtigt at tænke på :-)
Ulla, det glæder mig meget, hvis jeg kan være med til at inspirere andre :-) Det var faktisk et af mine mål med at oprette bloggen :-)
Spændende - spændende det hele... :o)
SvarSletVelbekomme :-) Og tusind tak fordi vi må være med på sidelinjen i din nye have. Jeg tror også at du får svært ved at slippe for kommentarer og gode idéer fra os, for vi sidder vist nærmest på spring allesammen for at følge med :-)
SvarSletHvor er det herligt at I endda får nøglerne lidt før. Åh, jeg kan godt huske hvor stort det er, når man træder ind i 'sit' drømmehus første gang :-)
Jeg er sikker på Madam Bæk vil bifalde jeres valg af hund. Så må I se om I får tid til opdragelsen, det bruger hun i hvert fald lang tid på, men ingen tvivl om, at resultatet bliver godt.
SvarSletJeg indrømmer gerne, at jeg er lidt nysgerrig, egentlig er det nok bare nysgerrighed efter at vide, hvor stort huset er, hvor mange værelser og stuer og sådan noget.
Kære Vivi
SvarSletHer er vist plads til haveudfoldelse og arbejde til de næste mange årtier! Det hele ser fint ud, blot vil jeg pippe lidt om det med siddepladserne. Haven er jo vidunderlig stor, så ruminddeling med siddepladser ville da være hyggeligt og oplagt. Men det er måske nok noget bymenneske agtigt ;-)
Lisbeth, når vi engang får hund, er det helt sikkert den bliver opdraget, men vi kommer aldrig til at bruge så meget tid på en hund, som Madam Bæk gør på hendes, men godt vi alle er forskellige.
SvarSletDet vigtigste er, at alle dyr har det godt :-) Børn har forskellige livsvilkår, det samme med dyr, men selv om man har forskellig tilgang, kan man ha´ det godt på hver sin måde :-)
Vores nye hus er 194 m2 fordelt på 2 plan. I underetagen er der baggang, kæmpe badeværelse, køkkenalrum med trappe til overetagen, lille stue på kun 28 m2 (vi er vant til en på næsten 50 m2), i forlængelse af stuen er der et værelse, som skal bruges som skal bruges til bibliotek/stue.
Ovenpå er der soveværelse, 3 værelser, hvoraf den ene ligger i forbindelse med soveværelset, den skal bruges til vores tøj o.lign (kan ikke huske hvad det hedder med et "fint ord"). Der er også den stue, hvor trappen kommer op. Det er her det store vindue i kvisten er :-)
Udhuset er 104 m2 i grundplan, der er fordelt på redskabsrum, værksted og et stort rum, hvor der er trappe til loftet. Loftet er et stort godt rum, som evt. kan bruges som gildesal.
Det var en lille beskrivelse af ejendommens indretning :-)
Nette, det indlæg jeg vil skrive i dag, er inspireret af din kommentar :-)
Hej Vivi tak for det, så blev jeg så klog, det er da pænt stort, selvom stuen er for lille, men så flytter I vel ovenpå. Er der ingen toilet ovenpå, det ville jeg være ked af, hvis soveværelset er deroppe.
SvarSletDet er også et stor udhus, der bliver masser af plads til opbevaring.
Det lyder fornuftigt med opdragelse af hunden, den skal nok få det godt hos jer :o)
Tak for beskrivelsen, så behøver jeg ingen billeder ;o)jeg fik stillet min nysgerrighed.
Lisbeth, samlet set med køkkenalrum, stue og bibliotek er der meget opholdsrum i underetagen, det ligger bare anderledes end i vores nuværende hus, så det kommer helt sikkert til at fungere fint :-)
SvarSletDer er desværre ingen toilet ovenpå, men bliver det et problem, er der mulighed for at lave et mindre badeværelse i værelset, der ligger i forbindelse med soveværelset :-)
Det lyder som om, der er plads nok og tænkt på det hele :-)
SvarSletDet bliver så dejligt, håber snart I kan indtage det skønne hus helt.