17. november 2011

Indkørslen og mit kommende redskabsrum.

Den anden dag havde jeg så meget fokus på gårdhaven, at jeg ikke fik vist indkørlen, hvor der også er et bed. 

I venstre side af indkørslen er der et bed.

Umiddelbart virker det ret ok.

Lidt stauder, meget "langbenede" lavendler og et par brogetbladede benved/Euonymus fortunei, som er ret dekorative.

Bedet får ikke lov til at bestå, som det er. Prøv lige at se de bøg der er i bedet !! Inden længe er de vokset voldsomt, hvilket betyder flere store træer tæt på huset (det er rigeligt med det ene store træ på sydsiden af huset).
Den bøg i ser her vil også hurtigt strække sig mod himlen, hvilket på sigt kommer til at betyde skygge i gårdhaven og dermed på morgenterrassen. Opgaven med at fjerne dem, vil kun blive større for hvert år der går, så de kommer nok ikke til at leve ret meget længere.


Jeg skal have fundet ud af, hvordan afgrænsningen mellem indkørslen og haven skal se ud fremover, det har jeg ikke helt styr på  endnu - en ting er sikkert der skal i hvert tilfælde ikke være store træer lige der  :-)


Sankt Hansurt, stenbræk og geranium. Der er ikke den store variation i forhold til de stauder der er i bedene omme i haven.

Den anden dag fortalte jeg, at bag døren til venstre skal der være redskabsrum. Det bliver skønt at få et helt rum til de ting, sikke en orden jeg får mulighed for at få i mine ting :-)

Et kig t.v. i rummet. Bemærk lige at de tidligere ejere har ladet muldvarpefælderne blive :-)

Hvis væggene bliver kalket, kan der blive helt fint herinde :-) Et plantebord kan der vist også blive plads til :-)

8 kommentarer:

  1. Där har du något att sätta tänderna i... trevligt med att vi får kika in i din nya trädgård!

    Kram Anna Vattenkanna

    SvarSlet
  2. Hej. Det bliver bare så spændende at se, hvad du finder på. Du må endelig sørge for, at vi får alle planer med. Jeg tror på, at der kommer til at ske en stor forandring, når du går rigtig igang, når jeg tænker på din haveplan.

    SvarSlet
  3. Jeg er spændt på hvad du finder på som afgrænsning mellem indkørslen og haven - jeg ville nok også fjerne de bøgetræer.

    Dejligt med et helt rum til haveredskaber.

    SvarSlet
  4. Man blir jo helt afhængig af din blog... det er så spændende at se nyt :)

    SvarSlet
  5. Kunne de forvoksede bøgetræer ikke aves til noget skulpturelt klippet noget, så de ikke bliver større end du vil have det? Bare en strøtanke.:-)
    Jeg tror dit redskabsrum er det gamle roehus: se lemmen, hvor man forkede roerne ind fra hestevognen.
    Man er jo fra landet:-).
    Anne Marie

    SvarSlet
  6. Det er da et skønt rum du får der, så du kan få fin orden i det hele :-)
    Et plantebord er også godt at 'rode' på, og skønt med noget indendørs, når vejret ikke er helt perfekt.
    Det lyder som en god idé AM fra Lønbæk har med at forme træerne. Jeg synes helt sikkert også at det ville være flottere, hvis det var mere åbent den vej.

    SvarSlet
  7. Fint rum med god plads til redskaber og plantebord, det er dejligt. Og muldvarpefælderne, det var da en god ting, de lod blive der, det har I brug for.
    Det bliver spændende at se til foråret, om der kommer nogle løgblomster op, måske røde tulipaner ;o)

    SvarSlet
  8. Tak til alle for kommentarer :-)

    Ang. bøgene kan de selvfølgelig klippes, som et par af jer er inde på, men et billede er ved at danne sig for mit indre øje. I det billede indgår bøgene ikke, men jeg fortæller mere, når mine mine "billeder" er faldet lidt bedre på plads ;-)

    SvarSlet