26. november 2011

Dekorationer med ene.


I morgen har vi 1. søndag i advent, det betyder for mig, at julerierne så småt kan påbegyndes.
For mange år siden, da sønnen var hjemmeboende, var der fast tradition for, at der om lørdagen før første søndag i advent, blev bundet adventskrans og bagt pebernødder.

Igennem efterhånden mange år har os to "gamle" valgt adventskransen fra. Vi synes, det hurtigt bliver en ret kedelig og tør ting at se på. Kalenderlyset blev droppet for et par år siden, fordi tallene aldrig kom til at passe med den dato, vi var nået til ;-) I stedet har jeg valgt  at kreere alle mulige andre dekorationer end de to ovennævnte, og juledekorationer plejer bestemt heller ikke at mangles :-)

I dag fik jeg lavet et par dekorationer til køkkenvinduet. Der er indkøbt et par små enebuske, mos er hentet i skoven, lærkekoglerne blev samlet tidligere på efteråret og er derfor fint tørre. Potter og sløjfer er fundet frem fra gemmerne (genbrug). 
Jeg synes, det er meget enkelt og dekorativt, hvilket jeg godt kan li´ :-) Samtidig er det billigt - samlet udgift 25 kr.

12 kommentarer:

  1. Det ser smukt ud, enkelt og naturligt som jeg kan li det.
    Vi elsker også traditioner her i huset, nye traditioner kommer til og andre dør ud, sådan er livet. Det er også okay.

    SvarSlet
  2. Hvor er dine dekorationer søde og dejligt naturligt julede.
    Og så kan du jo plane enerne ud i din kæmpe have bagefter :-)
    Begge vores store piger bor jo stadig hjemme, og de forlanger både advents-'krans' og kalenderlys. Men jeg kunne også godt finde på at skifte det ud med noget andet, når de har fået deres eget :-)

    SvarSlet
  3. Adventskransen har aldrig vundet indpas i mit hjem, nok fordi den heller ikke var i mit barndomshjem. Dine dekorationer er kønne og enkle.

    SvarSlet
  4. ....ja advent og jul kommer "snigende" ind på os. Utroligt som tiden går - den smukke krans vil jeg dog ikke undvære ;0)

    SvarSlet
  5. Ładne , zielone i żywe ozdoby. Pozdrawiam

    SvarSlet
  6. Dejligt med grønne dekorationer - jeg elsker kranse så adventskransen skal bindes i morgen:)

    SvarSlet
  7. Smukke og enkle dekorationer, de pynter vel nok flot.

    Vi har ikke så faste traditioner med adventskranse, og efter at drengene er flyttet hjemmefra er det vel kun op til ens egen lyst at lave krans eller ej - derfor kan dette jo variere fra år til år.

    SvarSlet
  8. Det ser rigtig hyggeligt ud med dekorationerne.
    Jeg har stadig hjemmeboende børn, så traditionerne med adventskrans og kalenderlys er der fuldt gang i her ;-)

    SvarSlet
  9. Dejlige dekorationer der leder tankerne hen på skovbunden :o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  10. Hej Vivi
    Fint lille tableau. Det er også dejligt, at man har julepynt/dekorationer, som ikke absolut skal ændres efter trenden.
    Glædelig 1. søndag i advent
    De bedste hilsener
    Kirsten Miran

    SvarSlet