7. august 2011

Agurkesalat


Vi er ved at drukne i agurker. Vi har kun 3 agurkeplanter i drivhuset, men kan dagligt høste mellem 3 og 9 agurker, og det har vi nu gjort gennem længere tid. De er gode at spise helt friske, men det kan blive for meget ;-) Det er heller ikke dårligt med tzatziki, men det kan vi jo heller ikke spise hver dag.

Flere gange har vi lavet agurkesalat, og igen i dag, blev det til at par glas. På den måde kan vi have glæde af agurkerne både nu og senere :-)

Det er nemt at snitte agurkerne i tynde skiver, komme dem på glas, for derefter at hælde en lage af eddike, sukker, lidt salt, peber og evt. dild over.

7 kommentarer:

  1. Uhmm hvor lækkert. Kan godt forstå at det kan blive for meget, men til efteråret vil du glæde dig over hjemmegjort agurkesalat, det bliver dejligt.
    Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  2. Mums... hjemmelavet agurkesalat er bare det bedste!! Vi sad lige i drivhuset og snakkede om udbyttet i år, agurkerne har nu ikke været særligt villige i år desværre, max. 1-2 agurker hver 3. dag... det er jo noget andet end det du fortæller. Aner ikke hvad det skyldes.
    Nå, men du må nyde din agurkesalat, den ser ihvertfald lækker ud :o)

    SvarSlet
  3. Glemte lige at spørge om du kender navnet på den karminrøde sommerfuglebusk du viste i forrige indlæg, - eller skal man bare gå ud på planteskolen og sige "Karminrød - tak"..!! ;o) Jeg så den hos Anne Just og blev vildt forelsket i farven.

    SvarSlet
  4. Kunne ikke umiddelbart huske navnet, men jeg fandt den.
    På mit arbejdsværelse har jeg en kurv stående, hvor en del navneskilte fra diverse planter er kommet i gennem årene (desværre ikke alle). Midt i roderiet fandt jeg det jeg søgte :-)

    Buddleia davidii ´Royal Red´.

    SvarSlet
  5. Ja, det er da et positivt problem du har. Jeg får helt lyst til agurkesalat. Det er længe siden, jeg har lavet det.

    Hilsen Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
  6. Super Vivik! Den skal opsnuses - tak for hjælpen :o)
    Kender iøvrigt godt den der kurv... ;o)

    SvarSlet
  7. Ser spændende ud din agurksalat, har du ingen problemer med spindemider i dine agurker ??

    Trist med jeres hussalg / handel ;) krydser finger for jer... ;)

    SvarSlet