1. maj 2016

Tulipaner og andet godt

April måned har bestemt ikke været noget at råbe hurra for rent vejrmæssigt. Jeg kan ikke mindes, hvornår vi sidst har haft så elendig en april måned. Lysten til havearbejde har i den grad været fraværende de seneste uger, så nu er der en masse, der skal indhentes. 
April er heldigvis blevet fortid, og maj har lagt godt ud med et fantastisk godt havevejr, lad os håbe det fortsætter :-)
 

De første tulipaner i indkørslen står i fuldt flor, og flere er på vej.
Det er et skønt syn :-)






Tulipanerne er ekstra yndige, når solen kommer frem.


I det hvide bed er der dukket et par kobjælder op med lilla blomster. En af mine hvide kobjælder har smidt frø, men med frøplanter ved man jo aldrig helt,  hvordan de falder ud.
Kobjælderne får lov til at blomstre færdig, inden de bliver flyttet over i et andet bed, hvor de passer bedre ind rent farvemæssigt.
Dejligt at de yndige kobjælder er så glade for at bo her, at de sår sig selv. Det gjorde de også i min gamle have, så sandjorden må behage dem.


Jeg går også og nyder synet af de elegante vibeæg.


De fleste af mine frøplanter er flyttet ud i drivhuset. De er noget bagefter i år - venter sikkert på sol og varme lige som os andre.
Jeg har en termostatstyret elvarmer stående i drivhuset, så alle mine små planter ikke får frost, når nattefrosten hærger.
 

Lidt nye planter er kommet til den seneste uge.
Vores lokale havekreds havde arrangeret et aftenbesøg hos Nørup planteskole midt på ugen, hvor vi kunne få nogle procenter på vores indkøb. Jeg købte 2 Thuja ´smaragd´ samt  2 forskellige gule stedsegrønne.
Jeg vil gerne have et stort og varieret udvalg af stedsegrønne planter i haven, både fordi de er med til at forskønne haven året rundt, men også fordi det er dejligt med noget forskelligt pyntegrønt, når der skal laves julebinderi.

I går var jeg til plantemarked for første gang i år.
Det var ret begrænset hvad der var af boder, sikkert fordi det var både blæsende og koldt. Mine indkøb var meget begrænset. En stedsegrøn græs, som har fået plads i en af mine krukker, og 3 tvetand som er med på billedet. De skal bruges som bunddække et sted ovre langs skovstien.

22 kommentarer:

  1. Ja jeg tror også Kobjælderne godt kan lide sandjord for her sår de sig også. Vi håber på lidt bedre vejr i den kommende tid for det har da godt nok været kedeligt i april.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lad os få noget godt vejr, så vi igen kan komme godt med i haverne :-)

      Slet
  2. Kobjælderne så sig slet ikke her hos os, så der er nok noget om det med sandjorden.
    Ja, april var en dum måned vejrmæssigt, heldigvis er den overstået nu - kan se at mange har en kommentar om det her ved overgangen til maj.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må vist en tur rundt på de forskellige blogs en af dagene, har forsømt læsningen af dem på det seneste, og i dag har den stået på havearbejde.

      Slet
  3. Jeg må sige at dine tulipaner er rigtig flotte... og den kolde april måned var sgu' ikke noget af prale af, men i dag fik jeg nu sat kartoflerne og HÅBER at varmen nu endelig kommer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror jeg satte de første kartofler for omkring en uge siden, og fik resten i jorden i dag. Køkken- og snithaven er jeg også først så småt begyndt at så i dag, så det er et par uger senere end jeg plejer, men det nytter jo ikke noget at så længe jorden er kold.

      Slet
  4. Flotte tulipaner pryder indkørslen - flot velkomst.
    Ja lad os få noget bedre vejr, så de frø vi har sået kan komme mere igang.
    Kh
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Tulipanerne tager sig godt ud, og ja tak til lunere vejr. I dag var det skønt, og jeg gik da også udenfor i næsten 8 timer, det meste af tiden endda i kortærmet T-shirt :-)

      Slet
  5. Deilig med så flotte tulipaner ved innkjørselen :-) Og det er morsomt når kubjellene frøsår seg.
    Det er fint å ha endel vintergrønt i hagen, da har man noe å glede seg over hele året.
    Ha en fin uke:-)
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er da lidt sjovt, at kobjælderne sådan sår sig selv, for det er en blomst jeg holder meget af.
      Jeg sætter stor pris på stedsegrønne planter, da det er noget der virkelig beriger haven året rundt.

      Slet
  6. hej Vivi, jeg holder med de andre og roser din indkørsel..den er virkelig smuk. Og ja April har været noget af en gyser, det ses tydeligt i min have også. Lysten til at luge og ordne har været helt forsvundet.
    Rigtig god Maj mdr til jer :o)
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Bedet i indkørslen er flot lige nu, og så er alle tulipanerne ikke engang sprunget ud endnu.
      Jeg kan ikke mindes, at jeg har lavet så lidt i min have i en april måned som i år. Efter en 8 timers arbejdsdage i kulde (måtte finde vinterhandskerne frem igen), regn og blæst, kunne jeg ikke finde motivationen frem til at gå ud i min egen have, når jeg kom hjem.
      Håber virkelig maj måned har betydeligt bedre vejr at byde på.

      Slet
  7. Det ser super godt ud i jeres indkørsel. Så vil min ene kobjælde nok også smide frø og sprede sig her, for vi har jo også det reneste sand:-)
    Godt vi er i maj, også selvom det regner her i gag, så er der mildt og uden en vind der rør sig. Endelig kan der komme ordentlig gang i køkkenhaven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du ikke roder alt for meget i jorden, så vil jeg tro, du også kan have held med at få selvsåede kobjælder :-)
      Jeg glæder mig også til langt om længe at få sået køkkenhaven.

      Slet
  8. April måned satte vist en kedelig rekord, vejrmæssigt. Det var vist 18 år siden vi sidst har haft en så kold og solfattig april.

    Til gengæld lader det jo til, at maj måned forsøger at råde bod på aprils opførsel... :)

    Her har de fleste af mine frølinger også længe været nogle små pistlinge...det hjalp på tomaterne, da jeg satte dem i køkkenvinduet. Nu er de omkring 15-20 cm høje.
    Blomsterfrølingerne står i udestuen - de fleste af dem - og jeg skal da lige love for der er kommet gang i dem efter de sidste par dages solskin og varme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ikke så underligt, at jeg ikke kan mindes hvornår april sidst har været så elendig, hvis det er 18 år siden - håber der går mindst lige så længe inden det sker igen.
      Mine tomater er også kun lidt over 20 cm høje. De står i stuen oppe ovenpå, som er det rum der er mest lys i, men i morgen flytter de ud i drivhuset.

      Slet
  9. Hej Vivi.Ja !!! april var bestemt ikke noget at skrive hjem om.Men heldigvis er maj måned da begyndt godt.
    Var jo selv på plantejagt i søndags med to dejlige bloggere.........og der blev også handlet godt igennem.
    Kan godt forstå at du vil have mange stedsegrønne i din have.For så er der noget pænt at se på om vinteren og du har grønt til dine dekorationer.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Har set dit indlæg om turen på plantemarked :-)
      Vi var derovre for et par år siden, det er et rigtig hyggeligt sted :-)

      Slet
  10. Hvor ser det fint ud med tulipanerne :-)
    Mine frøplanter er også kommet i drivhuset, vi har også lidt varme på om natten, og de står fint. hvilket jeg desværre ikke kan sige om tomatplanterne, men jeg håber de overlever.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tulipanerne er flotte lige nu og en daglig glæde :-)
      Håber dine tomatplanter klarer sig.

      Slet
  11. Hej Vivi.
    Jeg troede da bestemt ikke aprilvejret kunne holde dig inde, trods regn og blæst. Du plejer da bare, at klø på.
    Men lidt har du nu også haft gang i, kan jeg se, med alle dine små spirer, og på plantemarked..... så er en ny havesæson jo startet;-)
    Jeg er da lidt misundelig på dig mht. Kobjælderne. Jeg har 3 gange forsøgt, men de er døde for mig, hver gang. Jeg tror jeg har for nærringsrig og fugtig ler/humusrig jord for dem.
    Skønne tulipaner i glade farver du viser.
    Jeg er leveringsdygtig i en sød, cremegul tvetand, som breder sig inde fra naboen. Jeg har selv købt en lyserød, på plantemarked sidste forår, og plantet den i et andet bed. Det er eminent godt bunddække. Den gule tvetand, sammen med klokkeskilla, er lige i øjet..... Jeg glæder mig til, at nyde synet.
    Knus Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skal meget til at holde mig inde, men flere uger med så elendigt aprilsvejr føltes ikke særlig motiverende, når jeg havde tilbragt de første 8 timer ude i vejret på arbejde. Nå pyt, nu har vi fået bedre vejr, og motivationen er stærkt stigende igen :-)Helt havefri har april jo heller ikke været, men det har ikke rykket nær så godt, som jeg havde håbet.
      Jeg kan godt li det sølvfarvede løv på mine små tvetand. De skulle få lilla blomster, så jeg forventer de kommer til at stå fint sammen med de spanske skilla. Der hvor de er plantet, er der rigtig god plads til, at de kan brede sig uden at genere andre planter.

      Slet