15. september 2012

En lørdag i september, blomster, loppefund og god mad.


Der har ikke stået havearbejde på programmet i denne uge, men blomsterne blomstrer alligevel lystigt :-)
Øverst er det en asters, som var i haven da vi overtog den.
  

Sankt Hansurt


Stjerneskærm


Purpur solhat


Hortensia


Benved


Staude krysantemum


Gyldenris


Lige så skønne som blomsterne er, lige så træls er dette her!!
En muldvarp er begyndt at hærge, men mon ikke den havner i en af saksene inden længe ;-)


Alle krukker er desværre flyttet ud af gårdhaven.
Zita er pludselig begyndt at hygge sig med at tømme dem, når vi ikke er ude hos hende........hmm, det var jo ikke lige det der planen.


Det er dejligt med en hjemmeplukket efterårsbuket.


I formiddags var vi til loppemarked, og fik slæbt ikke mindre end 3 stole med hjem til biblioteket.
Det var ikke helt de stole jeg havde forestillet mig, men man sidder godt i dem, og de kan jo udskiftes, når jeg finder noget bedre.


Den røde stol ser ikke så tosset ud, når der bliver hængt et patchworktæppe over.


Jeg bryder mig ikke om hynderne i disse to stole, men hvis jeg syer nyt betræk til dem, i farver der matcher tæppet i den røde stol, tror jeg, det kommer til at syne helt anderledes og mere sammenhængende.


Lidt lækker mad er altid godt :-)
Forretten er torsk på persillefrikasse´.


Hovedretten skovduer med champignon og hyben,  nyopgravede kartofler fra haven og naturligvis en god sauce.

10 kommentarer:

  1. Jeg elsker dine blomsterbilleder :)

    Gode loppefund - jeg hæfter mig især ved billedet ved siden af stolene - min mand var i mange år chauffør hos DSB Gods :)

    I kan nu også noget med gourmet hos jer - måske det nye blog-kokkepar?

    god søndag, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Plakaten er en H.J. købte for år tilbage, hans far arbejdede ved banen, og de havde banen i baghaven, da H.J. var barn, så for ham er det billede ren nostalgi :-)

      Jeg nøjes med at have en´ blog, så må dem der læser affinde sig med, at der bliver vist billeder og skrevet om lidt andet end have ind imellem ;-)

      Forretten kan måske inspirere dem, der har persillerødder i haven.

      Ang. hovedretten så smagte det godt med hyben som tilbehør, det blev ikke dårligere af, at jeg selv havde plukket dem et par timer før middagen ;-)

      Glæder mig til at følge jer på Australienturen :-)

      Slet
    2. Hej igen Vivi, ja du havde sikkert gennemskuet at det var mig... (jeg har to forskellige google-konti og var ved en fejl logget ind på den, der ikke var Frk. Anemone. Det med Australien venter desværre et helt år endnu). Jeg blev helt begejstret for at se at man kan bruge hyben i madlavning på den måde. Lækkert.

      Slet
    3. Jo jeg opdagede lynhurtigt, at det var dig der stod bag ;-) Det er godt for jer, at have noget i kan gå og glæde jer til, og et år går hurtig :-)

      Det er første gang jeg bruger hyben på den måde, men jeg var meget begejstret for smagen.
      De har stået og simret et kvarters tid i lidt honning, balsamicoeddike og smør.

      Slet
  2. Uuuhmmmm lækkert lækkert, både blomster og mad.Hvor ser det dog godt ud :) Men Hr. Mulvarp er da bare irreterende, sikken en ravage han hurtigt kan lave!

    Buketten er super dejlig, især de små chrys knapper er jeg vild med. Er den helt hårdfør? Lige den (og den hvide)har altid være min ynglings i efterårs chrysnthemums afdelingen :)men har ikke erfaring med dem i haven!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den gule krysantemum må siges at være hårdfør.
      Jeg har haft den i haven de 8 år vi boede i vores gamle hus, og har taget den med herud. Trods hårde vintre, hvor så meget andet ikke har klaret sig,kommer den troligt hvert år :-)

      Slet
  3. Ja - der er faktisk mange dejlige blomster i haven her sidst på sæsonen. Nu skal jeg bare have dem til "at fylde mere", så det ikke kun ligesom er en enkelt blomst her og en enkelt der.
    Krysantemum har jeg ikke fået afprøvet i haven - men den ser rigtig sød ud den du viser. Kender du tilfældigt til flere hårdføre sorter f.eks i hvid eller bordaux?

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må i gang med at dele dine stauder, så har du en masse planter i løbet af få år :-)

      Jeg skal også til at grave flere planteskolebede ud, så jeg kan få lavet en masse planter til senere brug i de bede, der skal være rundt i haven.

      Jeg kender desværre ikke til flere staude krysantemum, men det lyder spændende hvis de også fås i hvid og bordaux.

      Slet
  4. Det gode ved blomster er at de kommer frem hvor de vil om de står i fine bede eller ej:) Det er dejligt at du har masser af blomster også til at skære af og vældig irriterende at den muldvarp er flyttet ind.
    Jeg tror også at det kan blive godt med nyt betræk på kurvestolene - de kunne også spraymales sorte eller hvide - jeg er i hvertfald sikker på at de er gode at sidde i.
    Skovduerne ser godt nok lækre ud:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja blomsterne blomstrer selvom de står i et temmelig tilgroet planteindslag - har dog fået lettet lidt på ukrudtet i dag ;-)

      Stolene er gode at sidde i, og det er muligt, at de måske får en tur med spraymaling :-)

      Maden smagte virkelig lækker, har en svaghed for god mad.....

      Slet