30. september 2012

En skøn formiddag i haven, Zita og lidt mere havetegning.


Endelig fik vi ryddet op i denne del af haven.
I næsten en måned har der lagt grene og kviste og rodet, samt en presenning med flis, det var dejligt at få styr på det.
Nu er det også meget lettere at komme til at grave, bryder mig ikke om at hoppe rundt mellem en masse rod.


Et stykke mere af stien blev ryddet for græs, så det sidst flis kunne blive lagt ud.


Her stien set fra den anden side. Der skal også være en sti venstre om det lille bed, men nu tager vi et lille stykke af gangen, efterhånden som vi får lavet noget flis.


Der er også lidt træ, der er så stort at det ikke kan gå gennem kompostkværnen, det fik vi savet op, og ligger nu her forrest i skuret, så det kan tørre.
Vi har endnu ikke fået anskaffet en motorsav, så det foregik med håndsav - pyha - det kunne vi godt holde varmen ved, men nu er det klaret :-)


Helt færdig med grenbunkerne er vi ikke, men denne sidste bunke må vi klare en anden dag.
Fremover skal vi ikke have savet mere ned af gangen, end vi kan nå at ordne løbende. Det er lidt for besværligt, når græsset gror op gennem bunkerne.


Selvom vi har fået noget fra hånden i formiddags, så har der været tid til at nyde disse fine Ensian, som står så flot i skovbedet lige nu.


Læhegnet bliver også mere og mere gul for hver dag der går, men smukt er det.


Vindruerne modner langt om længe, de smager godt, så dem går jeg og små spiser af, når jeg er i haven.


Endelig fik jeg taget et par billeder af Zita, det er ikke så let, for hun er nysgerrig og har svært ved at sidde stille.



Hun vokser godt, og er 4 måneder nu.


Sød og dejlig er hun, men bestemt også en aktiv lille vildbasse.


Her ses haveplanen for den vestlige del af haven, som der bliver arbejdet med lige nu.
Længst til venstre ud mod vejen skal der være materialeplads og derefter frugthave. Det er i det område, hvor der stå træer og buske nu. Håber vi kan nå at få fældet, hvad der er i det område i løbet af vinteren, så vi kan få en ud og trække rødderne op i det tidlige forår.
Mellem frugthaven og køkken-/snithaven, samt planteskolebedene skal der være et espalie i sort træ. Der skal ligeledes være sorte trækanter rundt om planteskolebedene.
Efter planteskolebedene kommer der et skråt bed med Aronia, der skal adskille planteskolen og den lidt mere vilde have med bålplads. Skovhaven er længst ude til højre, men er endnu ikke tegnet ind.
Mellem køkkenhaven og skovhaven (lige ovenfor planteskolebedene længst til højre), skal der være en
haveafdeling hvor temaet hovedsaligt skal være de gule og orange farver.

12 kommentarer:

  1. Hej Vivi. Hvor ser det spændende ud og jeg tror, det bliver virkelig godt. Det er spændende at følge med. Zita er vel nok vokset godt. Jeg synes ikke, det er længe siden, I viste billeder af hende, hvor hun var meget mindre. Hun har meget liv i øjnene og ser glad ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror selvfølgelig også selv på, at det haveprojekt der er sat gang i, kan blive godt :-)
      Her mod vest bliver haven delt op i flere forskellige haverum, hvilket gerne skal give en spændende haveoplevelse, når man går rundt om nogle år, når haven begynder at vokse op.

      Zita er både en glad, legesyg og nysgerrig hund. Hun vokser rigtig godt. Sidst vi vejede hende viste vægten 15 kg, men det er ved at være nogle uger siden, så tror hun er ved at nærme sig 20 kg.

      Slet
  2. Det ser meget meget spændende ud. Er det meningen at du på sigt skal drive planteskole? Eller er der en anden årsag til at du kalder bedene planteskolebede? (jeg er lige lidt nysgerrig, håber ikke det gør noget)

    Det er godt nok et ordentligt projekt, men det går jo hele tiden fremad. Det er nu slet ikke så tosset med træ der kan give varme ad flere omgange.

    Zita er bare stor og dejlig :-)

    Kh. Anne-Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. I første omgang skal jeg bruge planteskolebedene til at producere planter til min egen have. Der skal virkelig bruges mange, og større grupper af samme slags stauder giver en dejlig ro for øjnene :-) Jeg vil blive ruineret, hvis jeg skal ud og købe f.eks. et sted mellem 20 og 100 stauder af samme slags, derfor vil jeg selv bruge tid på at lave og dele planter, før de skal i haven.
      Senere kunne jeg måske godt komme i tanke om, at lave lidt stauder og sælge fra en lille bod ude ved vejen. Nu må jeg se hvad der bliver tid og energi til. En rigtig planteskole har jeg ingen planer om, det er der heller ikke plads nok til her.


      Træet har i hvert tilfælde givet varmen i dag, det er ikke det bedste træ, men lidt har også ret. På den her måde slipper vi for at bruge tid på at køre det væk.

      Slet
  3. Schäferhunde har jeg altid haft stor respekt for; men Zita har sådan et mildt blik, så man ikke kan forestille sig, at hun kan blive aggressiv.
    Bliver du/I stresset af alt det, I vil nå i haven, eller kan I godt lægge det fra jer? I er i grunden heldige med, at der er plads til, at der kan komme en stubrydder ind i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid en god ting at have respekt for fremmede hunde. Schæferhunde betragter jeg ikke som værende farligere end alle andre hunde, med dem som med andre hunde handler det om, hvordan de bliver opdraget.
      Vi håber bestemt ikke Zita bliver aggressiv, og tror heller ikke hun bliver det, vi gør alt for, at hun skal lære at være sammen med både mennesker og andre hunde på en god måde. Hun har et godt sind og er på ingen måde nervøs og bange. Jeg tror nervøse hunde lettere kan komme i tanke om at bide end rolige hunde kan.

      Selvfølgelig skal hun have lov til at passe på både os og vores hjem, men jeg vil ikke have en hund der snerrer af og bider de mennesker der kommer her.

      Vores gamle schæfer var en rigtig god hund, den bed aldrig nogen, men jeg oplevede to gange i hele dens liv, at der kom nogen, som jeg kunne mærke, den ikke kunne li´(uvist af hvilken årsag). De fik at vide, at de skulle lade være med at komme til hunden, og så affandt den sig med, at de var der.
      Ud over de 2 personer den ikke brød sig om, var der aldrig noget bøvl med den, når der kom gæster eller når sønnen havde legekammerater på besøg.

      Husker engang vi skulle passe min søsters søn, han havde lige lært at gå, og var noget usikker på benene. Hunden var ikke vant til småbørn, og den lå i dyb søvn, da min lille nevø pludselig faldt lige ned ovenpå den, kan stadig mindes hvor bange jeg nåede at blive, da jeg så ham falde, men hunden vendte sig bare og slikkede ham i hovedet.

      Jeg stresser ikke over det, jeg gerne vil have lavet i haven. Det kommer til at tage mange år (forventer 10-12 år), inden hele haven er nogenlunde anlagt, men det er jeg helt indstillet på.
      Jeg holder af proccesen, og det er jo det vigtigste. Det jeg har vist på tegningen i dag, forventer jeg dog er lavet om få år :-)
      Tror dog aldrig at jeg bliver færdig med at lave haven, den skal jo gerne være i en evig udvikling mod noget bedre.

      Ja det er en god ting, at der kan komme store maskiner ind i haven, og det er jeg meget bevist om, at den mulighed skal stå åben mange år frem i tiden.

      Slet
  4. Flot tegning, jeg er sikker på det bliver super godt. I er godt nok aktive - og Zita er skøn :-)) (Uuuh - savner at have hund, det er nu 2 mdr siden han blev aflivet, mon vi snart skal finde en ny.. )
    Spændende skovbundsprojekt. Det er sjovt at se en have blive til sådan helt fra næsten bar bund.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan godt forstå du savner din hund og tænker på at anskaffe en ny. Der er dog stor forskel på at have en god gammel hund og en hvalp som hele tiden "skal holdes i ørerne".
      Selvom jeg elsker vores lille Zita og hun for det meste er sød og nem, så er der altså også dage, hvor jeg kan glæde mig til, at hun bliver voksen samt mere rolig og fornuftig ;-)

      Det er meget spændende at gå og arbejde med at bygge en have op, som vi gør her, men det er vel også det, du har gjort hos dig :-)

      Slet
  5. Hej Vivi.
    Du sidder vist aldrig ned, i hvert fald ret længe af gangen. Det går bare støt fremad hele tiden hos jer. Flot havetegning. Det er ser rigtig godt ud. Gennemtænkt og hænger godt sammen. Glæder mig til at se dit nye graveprojekt tage form. Rigtig god arbejdslyst. Hvor bliver Zita bare en smuk dame:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ind imellem sidder jeg ned, bl.a. nu hvor jeg sidder her og skriver, og der er da også dage, hvor jeg ikke får lavet ret meget, det underholder jeg bare ikke med på bloggen ;-)

      Jeg glæder mig også til at få gravet lidt flere bede, men med det snuskevejr der er lige nu, føler jeg ikke for at gå ud og grave. Håber vi snart får nogle dage, hvor det er tørt vejr, når jeg har fri fra arbejde.

      Slet
  6. Noget af en opgave i er i gang med....... det bliver super godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er et større projekt, men lige pludselig begynder det hele jo at hænge sammen :-)

      Slet