19. juni 2011

Gule planter midt i juni.

Den lysegule åkande er da smuk :-)


Jeg er helt klar over, at der er en del mennesker der ikke er specielt vilde med gule planter, men jeg holder nu meget af dem. Derfor har jeg da også en del planter i den farve, som står og lyser op i haven :-) Jeg syntes specielt godt om dem, når de står i selskab med blå-lilla blomster, det giver en fantastisk kontrast.

Den gule trompetkrone er ved at komme sig efter vinterens forfrysninger. Jeg glæder mig dagligt over de store smukke blade planten har.

De nye skud på denne taks har en fin gul farve.

Den gule cypres lyser vældigt op i haven.

De nye skud på denne buksbom måtte også lige med inden den bliver klippet. Lavendlerne står godt sammen med buksbom.

Raketblomst.


Abeblomsten var en vi købte til bassinet, da den blev etableret.
Det var ikke det bedste valg, planten spreder sig mere end villigt, og hvert år bliver der luget ud med hård hånd.

Løvefod, den kan jeg slet ikke undværre i haven.

Denne ret høje gule staude var i haven da vi kom hertil. Jeg har gennem årene forsøgt at udrydde den, men den bliver ved med at så sig selv, så den vil åbenbart bo her ;-)

Gul daglilje

Trillium med gule blomster

Hosta, den er dog mere gul når bladene lige er kommet frem end den er nu. Det har måske også noget at gøre med den ret solrige placering, den har fået.

Endnu en hosta, denne er med gule kanter.

Mine gule hjemmeavlede tallerkensmækker.

"Susanne med det sorte øje", de har det ikke for godt, fik en snert frost lige efter de kom ud af drivhuset. Det har de været mærket af siden, men en enkelt blomst har nu set dagens lys :-)

6 kommentarer:

  1. Hej Vivik, du har i hvert fald argumentationen i orden. Jeg synes nu at der er en del pæne gule blomster, især de lysegule. Dine åkander og tallerkensmækker er da bare for lækre, og gult løv er da ikke at kimse af.

    Ulla

    SvarSlet
  2. Hej Vivik

    Det var da den mest bedårende lille åkande - og den yndigste gule farve :-)

    Jeg er også ret vild med både dine hoster og din løvefod. Jeg har selv sat begge i haven i år, men der går nok nogle år, får de når op i den kaliber. Jeg glæder mig allerede :-)

    SvarSlet
  3. Jeg overvejer at anlægge en bed med lysegule blomster og en snært blåt/lilla for ikke at det skal blive for fersk. Så ja gult brugt på den rigtig måde er vidunderligt.

    Ha' en dejlig aften.

    SvarSlet
  4. Smukke gule planter og blomster du viser :o)

    SvarSlet
  5. Jeg kan kun tilslutte mig de andre. Der findes mange dejlige gule planter, og blandet med lidt blåt eller lilla er de ikke til at undvære.

    SvarSlet
  6. Ja på den måde du har gult i haven, kan jeg også være med. Jeg har også mange med gult løv, det lyser vældigt op. En gul åkande kan jeg dog ikke præstere. Den er meget yndig.

    SvarSlet